HK.dk logo

Fyret på grund af handicap

28. august 2013  |  HK Service Hovedstaden

Da Tommy Aarsbæk Andersen blev fyret fra sit job, var han ikke i tvivl om, at årsagen var hans synshandicap. Og det ville han ikke finde sig i. Nu har han fået medhold i, at fyringen er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Af Dorte Schmidt - Foto: Tomas Bertelsen

- Det er både tidskrævende og hårdt at kæmpe for sin ret. Men det er det hele værd. Ikke kun for min egen skyld. Afgørelsen i min sag hjælper også andre med handicap, der bliver uretfærdigt behandlet på arbejdsmarkedet.

Sådan siger 29-årige Tommy Aarsbæk Andersen, der siden sensommeren 2009 har været gennem to retssager for at få medhold i, at det ikke var i orden at fyre ham.


Fyret pga handicap

Svært at få nyt job
- Det tog rigtig hårdt på mig, at blive fyret, så jeg blev sygemeldt. Jeg følte mig kasseret og tænkte, at de bare havde ventet på, hvornår de kunne af med det dårlige æble i kurven.

- Samtidig var der frygten for fremtiden. Det er svært nok at få job i forvejen og et synshandicap hjælper dig ikke frem i bussen. Når virksomhederne får 200 ansøgere til en ledig stilling, vælger de ikke en handicappet. Så det er op ad bakke. Men selv om jeg var slået helt ud, ville jeg bare videre på en eller anden led, siger Tommy.

Tommy var derfor meget lettet, da han endelig fik job igen i august 2010 efter at have sendt en uopfordret ansøgning til Falck. Firmaet har i forvejen en synshandicappet ansat, så det var ingen hindring, når bare han havde de rigtige kvalifikationer.

Tommy ser meget dårligt, og har derfor et særligt zoomprogram på sin computer samt et program, der kan læse tekster op . Med det installeret arbejder han lige så godt som enhver anden.Hans synshandicap betyder også, at han kun kan møde på arbejde i dagslys. Derfor er han ansat i et fleksjob, hvor kommunen betaler hans hjælpemidler og giver tilskud, så han får løn for 37 timers arbejde om ugen.

Krisetider
Det var præcis samme arbejdsbetingelser han havde i sit job som callcentermedarbejder hos S.K. Erhvervsservice, hvor han blev ansat i januar 2009. Virksomheden var glade og tilfredse med hans indsats, men alligevel fik han en fyreseddel allerede i oktober. Begrundelsen var, at firmaet havde mistet den kunde, som Tommy og en anden medarbejder var ansat til at servicere.

- Det var midt i krisen, så stemningen var dårlig, og vi var nervøse. Men ledelsen havde faktisk ansat en ny medarbejder i august. Og så var det svært at forstå, hvorfor jeg som den eneste skulle fyres, siger Tommy, der begyndte at ringe rundt allerede mens han sad i toget på vej hjem.

God opbakning
Hans kommune kan intet gøre. Firmaets vil ikke holde møde om sagen, og kommunen kan ikke tvinge ledelsen til det.

- HK har til gengæld være med hele vejen igennem. Så jeg vil helt klart anbefale fleksjobbere at melde sig ind i en fagforening. Det giver en langt bedre sikkerhed og opbakning, hvis man vil have retfærdighed, siger han.

Første skridt var et forligsmøde med virksomheden. Men ledelsen ville ikke forhandle, så mødet varede kun to minutter. Derefter startede den lange proces i først byretten og siden landsretten. Begge steder har Tommy fået medhold.

Derfor fik Tommy medhold
Tommy Andersen havde sammen med en fuldtidsansat kollega ansvaret for at servicere en bestemt kunde for S.K. Erhvervsservice. Da kunden opsagde sin aftale, valgte firmaets ledelse at fyre Tommy og beholde den anden medarbejder.

Men da de to medarbejdere havde samme kvalifikationer, og da Tommy har et handicap, har virksomheden pligt til bevise, at fyringen ikke skyldes handicappet.

I retssagerne har virksomhedens ledelse forklaret, at en væsentlig årsag til, at netop Tommy blev fyret, var, fordi han arbejdede på deltid.

Ifølge forskelsbehandlingsloven må man ikke fyre en medarbejder, der er handicappet, med mindre arbejdsgiveren kan dokumentere, at det er nødvendigt. Det vil sige, at der ikke er andre medarbejdere med samme kompetencer i virksomheden, som arbejdsgiveren lige så godt kunne afskedige.

Virksomheden desuden pligt til at undersøge, om der er andre måder at løse problemet på. For eksempel ved at ændre vagtplaner eller andet. Og det har virksomheden ikke gjort.

Derfor er byretten og landsretten rørende enige om, at virksomheden ikke har bevist, at Tommy ikke blev fyret på grund og sit handicap og dermed blev udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er forbudt
Forskelsbehandlingsloven forbyder enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det betyder blandt andet, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Deltidsansatte er også beskyttede
Ifølge deltidsloven må arbejdsgivere ikke fyre en medarbejder alene af den grund, at vedkommende er deltidsansat. Det er heller ikke er tilladt at fyre en medarbejder, der siger nej til at gå ned i tid eller omvendt – at fyre en medarbejder, der gerne vil ned i tid. Hvis man bliver fyret, fordi man ikke vil arbejde på deltid, eller fordi man har bedt om at komme på deltid, har man ret til en godtgørelse.

Fyret

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk