HK.dk logo

Forhindringsløb når fædre vil have barsel

04. september 2013  | 

Fædre holder stadig forsvindende lidt barsel med deres børn. Det skyldes i høj grad, at de skal kæmpe med både konen, chefen, lovgivningen og økonomien, før de kan holde orlov.


Af Kirsten Marie Juel Jensen

Mødre holder i gennemsnit godt 300 dages barselsorlov, mens fædre kun holder godt 30 dage. Udviklingen har været minimal over de sidste år, og fædres andel af barselsorloven er nu endda faldet lidt.

Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet og Franz Wilhelm Søes-Cybulski, ligestillingsforsker og ejer af Transforma Erhvervspsykologi forklarer her det forhindringsløb, der gør det svært for fædre at holde mere barselsorlov, som reglerne og samfundet er skruet sammen nu:

Forhindring 1: Konen

- Det er stadig vanskeligt for mænd at komme hjem til konen og sige: ”Vi skal dele orloven”. For mange kvinder ser det sådan, at der er 14 dage til manden, og resten er til dem. Forhandlingsprocessen for mange mænd er derfor prekær og følsom. De skal føle sig taknemlige, hvis de får lov til at tage orlov. Det er ikke sundt for parforholdet, at manden ikke bliver inviteret ind i den lille nye familie fra begyndelsen, siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski.

- Der ligger nogle barrierer både hos kvinderne og mændene. Det er ikke tit, der er et stort skænderi. Det er bare en stiltiende aftale og en generel norm, at det er mor, der tager barsel. Selv om flere undersøgelser viser, at mænd gerne vil være mere sammen med deres børn. Jo mere uddannelse, kvinder har, jo mere tilbøjelige er de til at dele barslen med faderen, siger Anette Borchorst.

Forhindring 2:

Chefen og kollegaerne - Der er en del eksempler på, at mænd bliver mobbet, hvis de vil tage barsel. Der er simpelthen en opfattelse af, at det kun er noget, kvinder gør. At der ikke sker en udvikling i den antagelse, skyldes i høj grad, at de private arbejdsgivere skubber spørgsmålet om rettigheder under barselsorlov over på offentlige arbejdsgivere, fordi de har flest kvinder ansat. Og så bliver mænd, der i høj grad er privatansatte, ikke bedre stillet, siger Anette Borchorst.

- Arbejdsgivere ser på lovgivningen, og de kan se, at fædre har krav på 14 dage, og så er det det, de forholder sig til. Chefer har en grundantagelse om, at kvinder i den fødedygtige alder på et tidspunkt skal på barsel, men den forventning er ikke etableret i forhold til mænd. Derfor får mænd sjældent accept på arbejdspladsen til at tage mere end 14 dage uden at skulle betale noget for det i den anden ende, siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski.

Forhindring 3: Økonomien

- Det gør det sværere for manden at argumentere for, at det er ham, der skal holde barsel, når mænd i gennemsnit tjener 17 procent mere end kvinder. Der er mere løn, der går tabt, hvis han går hjemme. Men i realiteten er det de færreste økonomier, der bliver væltet af, at manden går på barselsdagpenge i tre måneder, siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski.

- Hvis fædre ikke får løn under barsel, er de også mindre tilbøjelige til at tage orlov. Men hvis lovgivningen først giver dem rettigheden, vil overenskomsterne som regel følge med, så de får løn under barsel, siger Anette Borchorst.

Forhindring 4: Lovgivning og information

- I industrioverenskomsten har man fået øremærket noget barsel til mænd. Det har man også gjort i kommunernes (og de statslige red.) overenskomster. Samtidig er der flere aftaler i store virksomheder som Novozymes og Nykredit, der sikrer løn til fædre under barsel. Men lovgivningen halter efter. Og det er meget vigtigt, vi får den med, så vi får sikret alle fædre den samme, klare ret til barsel. Vi har set i Norge, Sverige og Island, at det virker. Når man øremærker barsel til mænd, stiger deres andel af orloven, siger Anette Borchorst.

- Det kan være meget uigennemsigtigt, hvordan orloven kan struktureres ifølge lovgivningen – og ikke mindst, hvilke rettigheder den enkelte har ifølge sin overenskomst. Hvis manden ikke kan gennemskue sine rettigheder, er det klart, det bliver sværere at diskutere både med konen og chefen, siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski.

Forhindring 5: Den skingre debat

- Øremærkning af barsel til fædre er blevet en diskussion, der handler om den enkeltes ret til at administrere personlig frihed. Det gør, at fædres muligheder for at forhandle barsel hjemme og på arbejdspladsen fortsat står sløjt til. For debatten er fastlåst, siger Franz Wilhelm Søes-Cybulski.

- Debatten omkring barselsorlov er blevet meget skinger i Danmark. Der er gået blokpolitik i det, og derfor er det blevet til en diskussion om, om det at øremærke barsel til fædre er formynderi og tvang eller ej. Men vi har jo allerede øremærket den største del af barsel til mødre – så det er lidt svært at forstå, hvorfor det skulle være forkert at øremærke barsel til fædre, siger Anette Borchorst.

 Tjek pjecen Far på barsel – fakta om regler og gode råd til fædre

Barsel Ligestilling Jura

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk