HK.dk logo

Faglig dag: Nu skal der fokus på de små nødvendige pauser

09. oktober 2013  |  Landsklubben Dansk Supermarked  | 

LDS har afholdt faglig dag for tillidsvalgte i Dansk Supermarked, og emner lige fra arbejdstider og vagtplaner til arbejdsmiljø og tissepauser blev vendt.

lds_mere forsamling


Først på eftermiddagen tirsdag den 8. oktober skete der noget vigtigt i Vejle: Godt 60 arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i Dansk Supermarked besluttede, at nu vil de ikke holde sig længere. Nu skal der fokus på de nødvendige pauser for trængende kollegaer ved kassen i servicelinjen. Som det blev sagt højt og tydeligt i Torvehallerne: Når man skal, så skal man...


I Tyskland låser de toiletterne mellem pauserne, men dette er Danmark, og her har man ret til afløsning, når man skal tisse, lød budskabet. Det kniber det med nogle steder, men det skal der laves om på, og den der med, at man skal sørge for at få tisset i pausen, den holder ikke. Den menneskelige krop lader sig ikke spærre inde i tidsplaner og skemaer, og hvis man skal tisse en halv time efter pausen, så er det sådan, det er.


Derfor er tissepauser i servicelinjen ét af to fokuspunkter, de tillidsvalgte med opbakning fra HK HANDEL nu vil tage fat i. Det andet fokuspunkt er stablere, der i for mange tilfældes køres af ansatte uden certifikat. Det går ikke.


Banen blev kridtet op for det fremtidige arbejde, før dagen blev rundet af, og de tillidsvalgte rejste hjem. Men inden da var en række faglige emner og temaer blevet vendt på den faglige dag, arrangeret af HK HANDEL og Landsklubben Dansk Supermarked.


”Er man syg, går man hjem”

Det hele startede omkring klokken 10. De kom fra hele landet, nogle med tog, andre i bil. Nu mødtes de i Vejle, og stemningen var fyldt med hjertelige gensyn og en duft af kaffe.


- Velkommen, sagde Aase Lohmann og Gert G. Torstensson, henholdsvis faglig sekretær i HK HANDEL og formand for Landsklubben Dansk Supermarked. Herefter bandt de to dagen sammen i en veloplagt stil, der var både seriøs og lun. Der blev lagt ud med præsentation af en spørgeundersøgelse, og den viste blandt andet, at man ikke alle steder har de aftalte månedlige informationsmøder med varehuschefen. Det skal der hankes op i.


- Men husk, at man jo også selv som tillidsvalgt kan gå til sin varehuschef og spørge, om der ikke er noget, han har glemt, sagde Gert G. Torstensson.


Debatten blomstrede, og Lasse Lippert Laursen fra føtex i Ballerup Centret havde fået den barske opgave at fare rundt med den trådløse mikrofon til de mange, der ville blande sig. Stemningen var engageret og intens med plads til gode grin undervejs.


Aase Lohmann kunne dog ikke holde indignationen nede, da der blev talt om syge kollegaer, der opfordres til at tage frihed i stedet for en sygemelding eller til at blive på arbejdspladsen:


- Det vil vi ikke have. Er man syg, skal man gå hjem, sagde hun.


Helle Bech fra Bilka i Horsens kunne supplere med eksempler på, at nogle selv forsøger at finde en afløser, før de sygemelder sig. Og Aase Lohmann understregede, at man selvfølgelig skal melde sig syg til sin arbejdsgiver og ikke tage ansvar for, om der findes en afløser.

”Tag dialogen med de unge”

Arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansen gennemgik reglerne for unge under 18 år, der ikke må løfte mere end 12 kilo og ikke skubbe mere end 10 kundevogne ad gangen.


- Tag dialogen med de unge. Vi ser desværre eksempler på unge, der kommer til skade, sagde hun.


En af de tillidsvalgte kunne ikke forstå, hvorfor Arbejdstilsynet ringer i forvejen, når de vil kontrollere. Den praksis fandt arbejdsmiljøkonsulenten heller ikke hensigtsmæssig.


Så var der frokost og derefter gruppesnak om de kommende arbejdsopgaver. Mellemlederaftalen og reglerne for vagtplaner blev gennemgået, og så var de seks timer pludselig gået.


- Tak for i dag, sagde arrangørerne, mens de tillidsvalgte allerede var i fuld gang med at pakke tasker og tage jakker på. Det havde været en god dag med stor samhørighed og vigtige diskussioner. I morgen er det på de respektive arbejdspladser, det foregår.

Fakta

  • Læs den og brug den. Og husk: Vi har lavet det sammen med arbejdsgiverne, så de er enige i det, der står, sagde arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansen, da hun præsenterede den nye hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø: www.detdumærker.dk - udarbejdet af BAR Handel, som HK HANDEL er en del af.

  • Der er etableret lukkede Facebook-grupper for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Dansk Supermarked. De bestyres af henholdsvis Gert G. Torstensson og Lasse Lippert Laursen.

  • 64 arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i Dansk Supermarked deltog i den faglige dag tirsdag den 8. oktober i Torvehallerne i Vejle. Til foråret mødes de igen til faglige dage, denne gang opdelt i møder for henholdsvis tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Flere billeder fra dagen:

lds_forsamling

Tillidsvalgte fra hele landet havde sat hinanden stævne i Torvehallerne i Vejle. Det blev til seks aktive timer, hvor den kommende tids indsats for kollegaerne blev drøftet.


llds_mikrofonholderi

Lasse Lippert Laursen havde en travl dag, for der var bud efter mikrofonen…


lds_mere mikrofon

Koncentration og engagement. Der blev lyttet til indlæggene, men det var i høj grad arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne selv, der skabte dagen.


lds_merete og forsamling

Arbejdsmiljøkonsulent Merethe Hansen gennemgik blandt andet den nye hjemmeside om arbejdsmiljø, BAR Handel har udarbejdet.


lds_gert uddeler materiale

Formand for Landsklubben Dansk Supermarked, Gert G. Torstensson, i gang med at uddele materiale fra BAR Handel.

Sidst opdateret 16. oktober 2013 kl. 08:25

Handel

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk