HK.dk logo

Psykisk arbejdsmiljø er den helt store udfordring

15. oktober 2013  | 

Der er milliarder i at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. HK’s næstformand Mette Kindberg opfordrer derfor Folketingets partier til at nedsætte en arbejdsmiljøkommission, som skal se på løsninger og gevinster ved en øget indsats. Læs Mette Kindbergs kronik nedenfor.

Af Mette Kindberg, næstformand i HK-Danmark 

Efterlønnen forsvinder, dagpengeperioden beskæres, pensionen udskydes. Og flere arbejder flere timer i et højere tempo. Politikerne forsømmer sjældent en lejlighed til at minde os om, at vi skal starte på arbejdsmarkedet tidligere, arbejde hurtigere og mere effektivt mens vi er der – og blive i længere tid med senere pensionsalder til følge. Alligevel skubbes alt for mange ud af arbejdsmarkedet i utide. 

Vi taler om mulige milliardgevinster, hvis vi får skabt bedre arbejdsmiljø, og det er derfor min klare anbefaling til Folketingets partier, at de snarest nedsætter en arbejdsmiljøkommission, som blandt andet skal se på mulige løsninger og gevinster ved en øget indsats og styrket lovgivning på området for psykisk arbejdsmiljø.Man kunne gøre bekendtgørelsen for arbejdsmiljø langt mere specifik for så vidt angår psykisk arbejdsmiljø. Man kunne finde en model for anerkendelse af psykiske arbejdsskader.

Man kunne se på om forebyggelsesfondets struktur i høj nok grad tager højde for stigningen i arbejdsskader, der er psykisk betinget, og man kunne sikre sig overblikket om problemets omfang fra landets forbund.


Vi skal passe på arbejdskraften

HK's næstformand Mette Kindberg

Vi skal nemlig passe på vores arbejdskraft, på vores kapaciteter, på al vores ophobede viden, erfaring og kreativitet. Og passe på dem, der hver dag udfører deres arbejde samvittighedsfuldt og bidrager til at holde Danmark kørende.

Vi skal først og fremmest gøre det, fordi vi er mennesker og skal passe på både os selv og hinanden. Fordi livet også er så meget mere end bare arbejdet. Men det betyder også rigtig meget for dansk økonomi.

Desværre er vi som samfund faktisk rigtig dårlige til at passe på vores arbejdsliv. Alt for mange danskere forlader nemlig arbejdsmarkedet i kortere eller længere perioder. Og alt for mange i utide og for altid. Det gør de i stigende grad på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Udetonerede klyngebomber

Danmark er ikke blevet nævneværdigt bedre til at gøre noget ved det fysiske arbejdsmiljø de seneste 40 år. Men især det psykiske arbejdsmiljø ligger og truer som både detonerede og endnu udetonerede klyngebomber spredt over hele det danske arbejdsmarked – offentligt som privat.

Det handler f.eks. om de danskere, som hvert år mobbes på deres arbejdsplads. Og som får så voldsomme psykiske – og nogle gange fysiske mén – at de mister deres arbejdsevne og taber sociale kompetencer på grund af tab af selvværd og mistillid.

Det handler bl.a. om de ansatte – i butikker og i forvaltning - der i mødet med psykisk syge, ustabile eller vrede borgere eller kunder igen og igen udsættes for vold eller trusler om vold, og som risikerer at sidde tilbage med posttraumatisk stresssyndrom og invalideres psykisk.

Og så handler det ikke mindst om de mange, mange tusinder, som vedholdende slides og nedslides under stadig større krav til arbejdsmængde, arbejdstempo, arbejdstider eller urimelige og uforudsigelige skift i arbejdsopgaver og dårlig ledelse. Og for hvem det im- eller eksplicitte krav om konstant opmærksomhed på arbejdstelefonen eller arbejdets e-mail får alt for mange til at knække halsen tidligt i arbejdslivet.

De går simpelthen ned med stress eller brænder helt ud. Men inden de når dertil, har det ofte allerede gjort ubodelig skade på deres nære relationer, fordi arbejde og privatliv er gået i ét alt for længe. Med dårlig samvittighed over for børn og partner eller aldrende forældre. Det efterlader alt for mange med følelsen af at være som en klat smør, der er skrabet ud over et alt for stort stykke brød, dag efter dag, år efter år, indtil man ikke længere kan dække over noget som helst. Og dér venter ofte depressionen, den manglende arbejdsevne og manglende glæde ved livet. Det dur simpelthen ikke.

Skaderne holder ikke fyraften

Fælles for alle de skader, vi kan erhverve os i forbindelse med vores arbejde, er nemlig, at de ikke stopper eller holder pause, fordi vi tager hjem.

Arbejdsskaderne sætter sig som psykiske skader, der trænger helt ind i vores privat- og intimsfære. Det påvirker vores evne til at være noget for andre, fordi vi for længst er blevet dårlige til at være noget for os selv. Langt de fleste bygges op over kortere eller længere tid, hvor vi ikke tager notits af faresignalerne, ikke lytter til kroppen eller humøret, ikke får sat grænser omkring os selv og afgrænser, hvad arbejdslivet må få lov at fylde. Det er usundt.

Jeg har den tilgang til det, at vi selvfølgelig har et personligt ansvar for at tage vare på os selv. Vi skal – hver især – blive bedre til at mærke efter, om der er aspekter af vores arbejdsliv, der er så grænseoverskridende eller forvolder skade på vores trivsel, selvværd og psyke, at vi kan sige fra i tide. Det ansvar har vi – af hensyn til både os selv og vores nærmeste.

Men vi har også et ansvar for at tage vare på hinanden. Det må aldrig blive sådan, at problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø skal reduceres til et individuelt problem, når der er strukturelle årsager, der lægger til grund for problemerne. Arbejdsgiverne – private som offentlige – har et kæmpe ansvar. Nogle arbejdspladser ved dette og gør noget. Alt for mange gør intet.

Og politikerne: Hvis man vil holde flere mennesker på arbejdsmarkedet i flere år og med skærpede krav til produktivitet og lønsomhed, så skal der ske noget. Vi kan ikke på den ene side skærpe kravene, hvis vi samtidig vender blikket bort fra de forhold, der sender tusinder væk fra arbejdsmarkedet i utide.

Tre bundlinjer

Der er faktisk tre bundlinjer i spørgsmålet om bedre psykisk arbejdsmiljø: Der er en individuel, der handler om, at vi er sundere og bedre medarbejdere og kolleger, når vi trives. Og så har det en positiv effekt også hjemme og i vores øvrige roller i livet.

Arbejdsgiverne har også en gevinst på bundlinjen. De medarbejdere, der trives, har højere produktivitet, mindre fravær, løser deres opgaver bedre, er bedre kolleger, mindre tilbøjelige til at søge væk, hvilket mindsker udgifter til rekruttering. Det bliver et konkurrenceparameter i fremtiden at kunne tiltrække og fastholde den gode arbejdskraft – og arbejdsmiljøet bliver en væsentlig faktor.

Og endelig - samfundsmæssigt koster det milliarder med mennesker på sygedagpenge, i sundhedsvæsenet, på medicin, i selvmordsstatistikken, i diverse ordninger for en eventuel tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller på førtidspension. Penge der kunne spares, hvis vi som samfund tog bedre vare på arbejdsmiljøet.

Private problemer med på arbejde

Jeg er godt klar over, at der nu er nogen, der vil tænke, at der også er nogen, der bringer deres private problemer med ind på arbejde, og at det er hjemmefronten, der får dem til at bukke under – og hvordan og hvorfor skal arbejdsgiver foranstalte noget for dem. Ofte er jeg i denne diskussion blevet mødt med, at man jo slet ikke kan vide, om det er noget arbejdsmæssigt eller noget privat, der forårsager den enkeltes problemer. Og selvfølgelig kan ”ondt i livet” handle om mere og andet end arbejdet, det siger sig selv. Men forskerne er ikke i tvivl: Dårligt psykisk arbejdsmiljø er en kæmpe økonomisk byrde for samfundet.

Og med til det gode arbejdsmiljø hører naturligvis også, at man som arbejdsplads og kollegialt fællesskab evner at rumme, når livet rammer os individuelt f.eks i form af alvorlig sygdom, dødsfald i familien, skilsmisser eller andet, som i en periode svækker vores kapacitet som arbejdskraft.

Vi kan altså ikke vedblive med den ene hånd at bane vejen for et længere og opskruet arbejdsliv - og så ikke tage alvorligt, at alt for mange slynges af arbejdsmarkedet i farten.

Der er bundlinje i den her diskussion. For det er alle faggrupper og alle aldre, der rammes af de her arbejdsmiljø-relaterede problemstillinger. Og det er dyrt og i direkte modstrid med de politiske intentioner, når selv helt unge mennesker brænder ud. Der er altså kun gode grunde til, at man politisk får taget det alvorligt. Det er sådan set en del af løsningen på Danmarks demografiske udfordringer og virksomhedernes forventede vanskeligheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft om bare få år. Vi skal i gang. Nu.

(Kronikken blev bragt i Jyllands-Posten mandag den 14. oktober)

Sidst opdateret 15. oktober 2013 kl. 02:24

Kongres 2013

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk