HK.dk logo

HK-kongres: Nu skal medlemmet i centrum

28. oktober 2013  | 

HK’s princip ”den organiserende fagforening” vandt bred opbakning på HK’s kongres i oktober, som også enstemmigt genvalgte formand Kim Simonsen og næstformand Mette Kindberg.


Af Lone Søe,Claus Perregaard og Niels Møller Madsen

Du skal i centrum. Den organiserende fagforening handler om, at HK i al sin virksomhed skal have medlemmet og medlemmets interesser i centrum. HK’s kongres, som løb af stablen 24. – 26. oktober, gav bred opbakning til, at HK fremover arbejder efter dette princip.

Et nyt og ambitiøst målprogram skal sikre en nærværende og relevant fagforening. Programmet sætter kursen for HK de næste fire år. HK’s kerneopgaver er fortsat at sikre gode arbejdsvilkår via overenskomster og tillidsrepræsentanter.

Men derudover skal HK også opfylde en række andre medlemsbehov, når det gælder at sikre et godt arbejdsliv. Det betyder, at HK i de kommende fire år vil arbejde for at sætte ydelser såsom karriererådgivning, hjælp til kompetenceudvikling og arbejdsformidling på hylderne med tilbud til medlemmerne. De to overordnede mål med programmet er at øge medlemmernes tilfredshed med HK og loyalitet over for HK og at opnå stabilt medlemstal. De to mål skal være altafgørende målestok for alle aktiviteter og opgaver.  

HK vil arbejde for ny hovedorganisation

HK-kongressen holder fast i tilhørsforholdet til LO. Et forslag fra HK-kommunal lagde op til, at en HK-sektor skulle kunne melde sig ud af LO.  Men det forslag blev trukket på kongressens første dag. Forslagsstillerne var tilfredse med, at debatten i sig selv har haft en positiv effekt. Det konkrete resultat af diskussionen blev en principbeslutning om, at HK arbejder for en ny fælles landsorganisation.

Undervejs i debatten faldt der både hårde og opmuntrende ord til LO og LO's formand, Harald Børsting, der var til stede under HK-kongressen. HK's formand, Kim Simonsen talte varmt for, at man i løbet af fire til seks år kan danne én ny fælles hovedorganisation, der omfatter LO, FTF og også gerne AC, Akademikernes Centralorganisation.

Dagen efter fik LO-formanden lejlighed til at svare.

- I har vedtaget en udtalelse, som ikke alene forpligter HK til LO, men også til at udfordre os, stille krav og sikre en fortsat udvikling. Jeg er glad for jeres engagement. Jeg er glad for, at I er med ombord. Jeg drømmer om muligheden for, at vi inden for en overskuelig fremtid etablerer et nyt fællesskab, der samler de mange fællesskaber, der i dag er repræsenteret i LO og FTF. Udsigten til en ny hovedorganisation er ikke dårlig. Men den ligger heller ikke lige om hjørnet. Ting tager tid, sagde Harald Børsting.    

Helle Thorning Schmidt: Nej til 0-vækst

Kongressen fik fint besøg, da statsminister Helle Thorning Schmidt lagde vejen forbi. Hun afviste i sin tale partiet Venstres forslag om 0-vækst i den offentlige sektor.

- 0-vækst vil betyde nedskæringer, færre ansatte, og det vil gå ud over borgerne. Derfor er det ikke den vej, vi vil gå. Der er stor forskel på, om Danmark ledes af en rød eller en blå regering. Vi vil udvikle velfærden frem mod 2020. Vi tror på en løsning med vækst i den offentlige sektor, og vi tror på, at den mest lige vej til at få alle med er at styrke uddannelsesområdet. Og her er vi allerede på godt på vej med skabelsen af en bedre folkeskole og forbedring af erhvervsuddannelserne, sagde Helle Thorning Schmidt.

Hun understregede også, at fagforeninger som HK er væsentlige aktører i løsningen af både de store og små udfordringer på arbejdsmarkedet.

- Vi har et godt samarbejde, og jeg har stor respekt for den måde, I varetager medlemmernes interesser på. Fagforeningerne spiller en stor rolle. I sikrer ansvarlige aftaler på arbejdsmarkedet, fair konkurrence, veluddannede medarbejdere og ordentlige arbejdsvilkår. Og der er stadig meget at kæmpe for. For her under krisen er der forsvundet tusindvis af arbejdspladser. Det ved I alt om, for det er jeres medlemmer, det går ud over, sagde Helle Thorning Schmidt.  

Fluer i suppen

Erhvervsuddannelserne var et af de emner, som gav debat på HK’s kongres. Delegerede fra HK/Handel med sektorformand Per Tønnessen i spidsen kritiserede Kim Simonsen for at tegne et rosenrødt billede af regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne.

- Udspillet til reform betyder ikke et fagligt løft til HK/Handel. Der er da gode ting såsom karakterkrav og det kompetencegivende på længere sigt, men hvad med de, som ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse? Dem skal der også være gode og relevante tilbud til. Jeg kan godt frygte, at de unge, som har indlæringsvanskeligheder, bliver ladt i stikken, sagde Per Tønnesen, der også kritiserede forslaget om at afkorte den merkantile grunduddannelse, HG, fra to til et år.

- Vi skal da finde fluerne i suppen, men vi skal passe på, at vi ikke leder så meget efter fluerne, så vi ikke opdager, hvilken suppe, vi er ved at spise af, sagde Kim Simonsen.

- Når kun 19 procent søger en erhvervsuddannelse, og 40 procent af disse falder fra, når mange af vores praktikpladser bliver snuppet af unge fra gymnasierne, og når der efterlyses et højere niveau, ja, så skulle der altså ske noget. Og jeg er superglad for, at der sker nu, sagde Kim Simonsen, der også medgav, at der er fluer i suppen.

- Der er brug for en vejledningsreform, så de unges vigtigste vejledere ikke er deres mødre. Og vi vil bekæmpe kvoter med alle midler, hvis de skulle dukke op på HK’s områder. Nej til kvoter på alle områder, sagde Kim Simonsen.

Genvalg til Kim Simonsen og Mette Kindberg

En af kongressens vigtigste opgaver er at vælge formand og næstformand. Der var ingen modkandidater til formand Kim Simonsen og næstformand Mette Kindberg, der således begge til stående klapsalver blev genvalgt for nok en fire årig periode.

Kongres 2013 Politik HK-medlemmer Job og uddannelse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk