HK.dk logo

Skatteministeren i samråd om nedskæringer i Skat

21. november 2013  |  HK Stat  |  Malene Mølgaard

Skatteminister Holger K. Nielsen holder fast i nedskæringsplanerne for Skat, selvom restancerne til skattekassen er store. Det blev resultatet, da ministeren torsdag 21. november 2013 var kaldt i samråd om effektiviseringerne i Skat og deres betydning for statens skatteindtægter. Meningsløst og kynisk, lyder det fra HK Stat.

Selvom Skats digitale inddrivelsessystem EFI kun lige er kørt i gang efter 6 års forsinkelse, så har hverken digitaliseringsudfordringerne eller de løbende nedskæringer blandt medarbejderne betydning for effektiviteten. Heller ikke den store fyringsrunde i forrige uge, hvor 149 HK-ansatte og i alt 330 Skat-medarbejdere fik en fyreseddel. Sådan lød det fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF), der var indkaldt til samråd af skatteudvalget omkring effektiviseringerne i Skat og deres påvirkning på det danske skatteprovenu.

- Skattegabet har ligget på et konstant niveau, mens regelefterlevelsen har været høj. Det forhold, at der er gennemført effektiviseringer i Skat har ikke betydet større skattegab eller mindre regelefterlevelse, forklarede skatteminister Holger K. Nielsen, som dog kom med en lille beklagelse over de seneste nedskæringer:

- Enhver ved, der har været en fyringsrunde i forrige uge. Det er vi kede af, men det var nødvendigt. I det ligger jo også, at Skat skal have medarbejdere ind med nogle andre kompetencer, end vi havde før. Vi står over for nogle mere komplekse opgaver omkring hele den internationale udvikling fx skattely. Udviklingen af ansatte hænger sammen med, hvad vi får ind af smarte løsninger, og deraf hvilke kompetencer, medarbejderne skal have, redegjorde Holger K. Nielsen under samrådet i skatteudvalget.


Har ministeren skiftet mening?

Netop den holdning spurgte en af de ivrigste spørgere flere gange til under samrådet, nemlig Troels Lund Poulsen (V), der selv var skatteminister i den tidligere regering:

- Da ministerens parti SF var i opposition, sad man i samråd på samråd og råbte op om, at pengene fossede ud af statskassen, fordi regeringen nedprioriterede Skat. Hvad er der sket?, spurgte han.

Effektiv digitalisering, svarede skatteministeren:

- En af grundende er, at vi i stigende grad får automatiseret sagsgangene og hele inddrivelsessystemet ligesom nummerpladehåndtering. Vi forsøger at lave smartere løsninger for at få forvaltningen til at køre mere effektivt. Det afgørende for mig er, at vi stadig har et effektivt system, svarede Holger K. Nielsen og tilføjede:

- I takt med digitaliseringen vil behovet for, at borgerne kan møde op personligt, være mindre. Og det vil også afspejle sig i sammensætningen af medarbejdere.

Samme undren som de spørgelystne medlemmer i skatteudvalget har Thomas Lynge Madsen, der er konsulent i HK Stat.

- Skatteministeren har blind tillid til at systemet kommer til at virke. Det er noget af et sats, for hvad nu hvis det ikke kommer til at virke. Giver det overhovedet mening at massefyre så mange mennesker i den her periode, spørger han og fortsætter frustreret:

- Skatteministeren bakkede helt og fuldt op om, at man fyrede så voldsomt i Skat for at skaffe andre kompetencer ind. Det, synes jeg, er noget kynisk, konstaterer Thomas Lynge Madsen.

Kynisk spareplan

- Man overvejer ikke engang, om det er en god ide at nedskære alle de her mennesker. Man følger bare planen. Det er ikke sund fornuft. Det giver ikke mening, siger Thomas Lynge Madsen og forsætter:

- Det undrer mig, at man iværksætter en større sparerunde, når restancerne bliver ved at stige. Vi taler om næste 80 milliarder – det er ikke småpenge! Hvorfor prøver man ikke at gennemtænke, om man kunne få større provenu ved at beholde de mennesker til at indkræve skat, siger Thomas Lynge Madsen og forklarer:

- Ifølge vores medlemmer, så er det muligt at inddrive mange flere penge, end de gør nu. Men det er der ikke tid og ressourcer til. Der er nogle lavthængende frugter, der ikke bliver taget. Samtidig kan EFI ikke erstatte alle menneskehænder, fordi der er nogle ting systemet ikke kan håndtere. Alligevel vælger man at indhente besparelser, inden man ved, om det kommer til at fungere ordentligt. Hvorfor gå så voldsomt til værks, når der inden for en overskuelig periode er mange, der selv går på pension. Det er meget kynisk konstaterer HK Stats konsulent.

Til det sagde skatteminister Holger K. Nielsen efter samrådet til HK Stats udsendte:

- Besparelserne indgår i den effektiviseringsplan, som Skat har lavet. Vi mener, det er den rigtige måde at gøre det på. Men jeg er enig i, at selvfølgelig skal man kompetenceudvikle så meget som overhovedet muligt.

HK Stat kvitterer for ministerens tilkendegivelser om endnu mere fokus på kompetenceudvikling i Skat og vil på den givne foranledning tage fornyet kontakt til Skats direktør om dette emne.

Fakta

Under samrådet blev skatteministeren bedt om en afklaring på medarbejderudviklingen i Skat de kommende år:

2014: 6334 ansatte
2015: 6144 ansatte
2016: 6005 ansatte
2017: 5881 ansatte

 

Hele samrådsmødet kan ses på TV fra Folketinget

Politik

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk