HK.dk logo

Tillidsrepræsentant: HK’erne ER innovative – hvis de får lov

29. januar 2013  |  HK Stat  | 

Et forskningsprojekt viser, at medarbejdere i det offentlige er tilbageholdende med at være innovative, fordi de frygter, at deres egne forslag til effektiviseringer vil koste dem jobbet. Men det er kun en del af sandheden, siger HK’ernes tillidsrepræsentant ved det universitet, hvor forskerne bag konklusionen er ansat.

Fællestillidsrepræsentant ved Aarhus Universitet Aase Pedersen går højt op i medarbejderdreven innovation. En del af forskernes pointer genkender hun. Men hun ser også det modsatte – fx hvad angår frygten for at innovere sin egen stilling væk:

»Min erfaring er, at hvis HK'erne og i det hele taget det ikke-akademiske personale deltager i innovationen, forandringen og udviklingen, så tænker de ikke, at de risikerer at miste deres job på grund af medfølgende effektivisering. Jeg oplever, at jo mere HK'erne er involveret og med til at foretage forandringer, jo mere bliver de interesseret i deres job, tager ansvar og fortsætter med at ændre på tingenes tilstand.«


HK'ere foreslår gerne ændringer

Aase Pedersen giver et aktuelt eksempel på, at HK’erne godt tør være innovative:

»Jeg snakkede lige med en HK'er i sidste uge, som over for ledelsen havde foreslået nogle ændringer i forskellige procedurer. Som det var, var det både bureaukratisk og irriterende for brugerne. Hun skulle naturligvis bare gå i gang og har nu fået ændret på forskellige procedurer. Arbejdet er nu mere tilfredsstillende for hende, og brugerne får en bedre service. Og ja, der sker også en effektivisering, men heldigvis tænker hun ikke kun på sig selv, for så vil vi jo aldrig kunne udvikle og ændre noget. Jeg tror faktisk, at denne HK'er får mere respekt for sit arbejde både fra ledelsen og kollegerne. Det er ikke sådan en person, ledelsen ønsker at skille sig af med.«

Aase Pedersen er dog ikke blind for, at nogle medarbejdere er innovationsforskrækkede:

»Jeg synes, det er så trist, at forskernes resultat viser, at nogle stopper deres egen og andres udvikling på grund af frygt for at blive fyret. Der må være mange, der har et lavt selvværd. Det kunne være lidt interessant at se, om det er de administrative AC'ere eller HK'ere, vi taler om. Måske er der ingen forskel.«

Ledere kan bremse kreative forslag

Hun er enig med forskerne i, at det er lederen, der sidder med nøglen.

»Jeg oplever det meget, og det er især mellemlederne, der er den bremsende faktor i innovation. Jeg tror, der er rigtig mange medarbejdere, der aldrig får muligheden for at være innovative, udvikle, forandre og så videre. Og det er jo sørgeligt, for det er virkelig spild af ressourcer og penge med disse ledere, der aldrig burde have været ledere.«

HK’erne har mere innovativt gods i sig, end de udfolder, mener Aase Pedersen.

»Jeg tror, at alle HK'erne er meget innovative, det ligger næsten i uddannelsen, men desværre er det ikke så mange, der har muligheden for at udfolde kreativiteten. Virksomhederne og de offentlige institutioner går glip af meget, fordi man har ansat ledere, som simpelthen ikke forstår at være ledere, og de føler måske også, at hvis nogen bliver for dygtige, så er deres lederjob i fare. Måske er det de dygtigste, der ryger ud eller selv rejser, og hvordan påvirker det så?«

Gensidig innovationsaftale med ministeren

Forskningsminister Morten Østergaard mener, at universiteterne skal være innovative. Hans slogan er ’Fra forskning til forandring’. Aase Pedersen mødte ministeren ved et møde i LO i september, hvor han havde et indlæg om velfærdsinnovation. De indgik en aftale, fortæller hun:

»Han og jeg havde lige en lille dialog vedrørende innovation. Han lovede at gå hjem og sige til toplederne på universiteterne, at innovation skal indføres, og ingen ledere skal bremse det – han vidste godt, hvad jeg mente. Og jeg lovede at gå hjem og tale for innovation over for medarbejderne. Sige, at de skal være positive og indgå i disse forandringer, hvor de selv skal komme med forslag.«

Aase Pedersen understreger, at det teknisk-administrative personale ofte hjælper forskerne i deres forskning, fordi TAP'erne har en anden måde at se tingene på. Den muntre udgangsreplik fra den innovationsivrige fællestillidskvinde lyder:

»Kombinationen forsker og TAP er simpelthen perfekt.«

Stat Arbejdsmiljø Tillidsrepræsentant Politik Udvikling

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk