HK.dk logo

Kan vi snakke flere i arbejde? Svaret er ja....

03. december 2013  |  Østjylland

Vi hører det så tit: Der snakkes og snakkes, og der sker ingenting. Vi er en befolkning af mødedeltagere, men hvor meget af det, der besluttes, bliver til noget?

Tag nu LBR og RBR. Er det ikke bare endnu et sted, hvor man mødes og snakker? Det handler om beskæftigelse, men kommer der flere i arbejde, fordi nogle rådsmedlemmer mødes omkring forkromede kaffekander og en dagsorden? Men andre ord: Kan man snakke ledige i arbejde?

Ja, det kan man, og det gør man, og det vil vi gerne uddybe med denne kronik. Hvorfor? Fordi for mange ved for lidt om det arbejde, der udføres. Det er et problem, for det kan betyde, at arbejdsmarkedets parter ikke kan stille med dedikerede ildsjæle, der kan se det vigtige i det brede samarbejde om at løfte beskæftigelsen. Vi har således allerede set de første eksempler på, at arbejdet vælges fra og nedprioriteres, og det er en udvikling, vi meget gerne skal have stoppet og vendt.

Bogstaverne LBR og RBR står for henholdsvis de lokale og det regionale beskæftigelsesråd. Det er her, politikere og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter tager initiativer, der skal løfte erhverv, uddannelse, beskæftigelse og det rummelige arbejdsmarked, og det er her, de idéer fødes, der bliver til politiske beslutninger i byråd og konkrete aktiviteter i de kommunale jobcentre.

I beskæftigelsesrådene er det dialogen, det handler om. Der er politikere og der er repræsentanter fra relevante organisationer. Her sidder arbejdsmarkedets parter over for hinanden ved bordet, og selv om de måske nok på mange måder er modstandere og har forskellige interesser i det daglige, er det noget andet, når der er møde i LBR eller RBR. Når mobiltelefonerne er slukket og døren lukket, har deltagerne fælles interesse i at stimulere og styrke beskæftigelsen, at sikre en veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke i vort område og at skabe betingelser for vækst og fremgang til gavn for os alle.

Så ja, vi kan sagtens snakke flere i arbejde, for når der er blevet snakket, sker der noget. Der tages initiativer, der stimuleres til nye aktiviteter, der støttes og der sættes i gang. Derfor er det et uhyre vigtigt arbejde, der udføres i disse råd. De har været med til at sætte beskæftigelsespolitikken i centrum, og de har meget konkret og resultatorienteret ydet en indsats, der har medvirket til, at Region Midtjylland har regionernes laveste ledighed.

Til sommer skal der findes nye rådsmedlemmer. Måske vil en direktør hist og her sige: det lyder godt, bare jeg bliver fri. Måske vil nogle fagligt aktive sige, at de kan prioritere deres arbejdsindsats anderledes og bedre andet steds. I tager fejl, for det arbejde, der foregår i LBR og RBR har betydning for vores alles fremtid. Derfor er der behov for højt kvalificerede repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, så vi kan få videreført det arbejde, der er sat i gang. Det er på arbejdsgiverside vigtigt, at vi har en jævn repræsentation af mindre, mellemstore og store virksomheder, og det er vigtigt, at vi har forskellige brancher repræsenteret. På samme måde er det vigtigt at få bredden med fra arbejdstagerside.

Når repræsentanter fra kommuner, DA og LO sætter sig sammen, er der gode forudsætninger for, at der kan tages fat om nældens rod og gøres det, der er behov for. Erfaringerne siger, at de enkelte kommuner meget gerne vil indgå partnerskaber med arbejdsmarkedets parter, og var vi der ikke, ville det jo blot være politikerne, der dikterede beskæftigelsespolitikken. Vi ved, hvor skoen trykker, vi ved, hvad der skal til for, at der regionalt og kommunalt kan sikres det rette uddannelsesniveau og en politik, der skaber arbejdspladser. 

Med de seneste reformer fra Christiansborg stilles der nye krav om inklusion på arbejdspladserne. Der skal skabes plads og rum til blandt andet flere fleksjob, nyttejob osv. Alene når det gælder fleksjob er det regeringens målsætning, at der frem mod 2016 skabes 13.500 flere fleksjob. Det er en stor samfundsopgave, der her skal løftes, og det kræver et godt partnerskab mellem politikere og arbejdsmarkedets parter. 

Der er således nok af opgaver at tage fat på. I Region Midtjylland har vi som nævnt kunnet glæde os over den laveste ledighed blandt regionerne, men vi kan ikke hvile på laurbærrene, for der er stadig alt for mange uden job. I de lokale beskæftigelsesråd er det derfor vigtigt at se ud over kommunegrænserne, at samarbejde med beskæftigelsesråd og jobcentre i andre kommuner og at se et område som en helhed. Ledigheden stopper ikke ved kommunegrænserne, og det gør arbejdsstyrken heller ikke. Den bevæger sig gerne efter job, og vi kan komme længere, hvis vi satser sammen i stedet for at se snævert på den enkelte kommunes interesser. Den store byggeaktivitet i Aarhus er et godt eksempel. Her er der blevet gjort en indsats for at skaffe arbejdskraft fra hele området, og ikke kun fra Aarhus Kommune.

I hver enkelt kommune er LBR og jobcentret to sider af samme sag – beskæftigelsens sag. Arbejdet kan ikke overvurderes, derfor håber vi, at nye kræfter og engagerede ildsjæle fra ”begge sider af bordet” vil melde sig og tage ansvar for udviklingen. Det er vores alles fremtid, det handler om.

Af Hans Halvorsen, rådmand i Aarhus Kommune og medlem af Det Regionale Beskæftigelsesråd, Søren Larsen, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i LO Region Midtjylland, og Viggo Thinggaard, formand for HK Østjylland, medlem af det regionale vækstforum i region Midtjylland samt næstformand for de Lokale Beskæftigelses Råd for henholdsvis Silkeborg og Aarhus


Politik

LBR

De lokale beskæftigelsesråd LBR er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, kommuner og andre lokale samarbejdspartnere. LBR skal overvåge resultater af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om, hvordan man kan forbedre indsatsen.  

RBR

De regionale Beskæftigelsesråd RBR findes i hver enkelt beskæftigelsesregion og er sammensat af arbejdsmarkeds parter, kommunerne, regionen, andre lokale samarbejdspartneres samt det regionale vækstforum. RBR skal analysere den beskæftigelsespolitiske udvikling i regionen og give beskæftigelsesministeren råd.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk