HK.dk logo

Butiksmedarbejdere er presset på tiden

04. december 2013  |  HK Handel  |  Rikke Gundersen

Og ikke kun op til jul. Hver sjette butikssælger og hver syvende kasseassistent føler sjældent at have nok tid til at nå deres arbejdsopgaver, viser undersøgelse.

Julen nærmer sig, og det gør travlheden i butikkerne også. Men faktisk er det ikke kun i perioden op til jul, at butiksmedarbejdere føler, at tiden sjældent rækker til at løse de opgaver, som de skal. Omkring hver sjette butikssælger oplever generelt sjældent eller aldrig, at der er nok tid til deres arbejdsopgaver. For kasseassistenter er tallet omkring hver syvende. Det viser en analyse, som HK HANDEL har lavet på baggrund af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor 506 butikssælgere og 121 kasseassistenter i alderen 18-64 år har deltaget.

- Det er et alvorligt problem, som man skal tage seriøst på arbejdspladserne, ellers kan det ende med at give dårligere trivsel og samarbejde på arbejdspladsen samt øget sygefravær, siger Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK, og uddyber:

- Når man er tidspresset vil man opleve, at der kan komme flere konflikter på arbejdspladsen. Hvis man ikke føler, man har nok tid, og samtidig synes, at andre ikke arbejder så meget, kan det skabe jalousi og skabe dårlig trivsel. Får konflikterne lov at udvikle sig, får man det dårligere med sig selv, og det kan betyde øget sygefravær, fordi man ikke har lyst til at gå på arbejde, siger arbejdsmiljøkonsulenten.



Tidspres kan udløse depression

Presset på tiden hamsterhjul

Thomas Clausen, seniorforsker i psykisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forklarer, at arbejdsmæssigt tidspres i sidste ende kan medføre depression.

- Det kan skabe utilfredshed og frustration, som man kan risikere at tage med hjem. Hvis det varer ved over længere tid, kan det påvirke ens generelle humør, og man føler, man mangler overskud generelt, hvilket i sidste instans kan føre til en depression, siger han.

"Der vil altid være tidspres i detailhandlen"

I Dansk Supermarked kan HR-chefen godt genkende, at medarbejderne oplever travlhed, dog ikke i det omfang som NFA-undersøgelsen beskriver. Imidlertid har detailhandelsvirksomheden iværksat en række tiltag, som kan minimere stress og travlhed.

- Vi arbejder blandt andet med, at chefer og ledere går ind og hjælper medarbejderne med at prioritere deres opgaver. I Føtex og Bilka har vi for eksempel indført tavlemøder, hvor man skriver op, hvad der skal laves den enkelte dag, og hvem der tager sig af hvilke opgaver, så medarbejderne ved, hvad de skal lave, siger HR-chef Charlotte Ærthøj Lind.

Samtidig har Dansk Supermarked blandt andet også kurser for ledere og medarbejdere i stresshåndtering, og butikkerne forsøger at tilrette bemandingen i forhold til kundestrømmen. Men trods alle disse tiltag, vil detailhandlen altid være en branche, hvor der er travlt, påpeger Charlotte Ærthøj Lind.

Grunden til, at butiksansatte føler sig presset på tiden, kan ifølge Merete Hansen også hænge sammen med den økonomiske krise.

- Det er hårde tider i detailhandlen. En af måderne at spare på er ved at spare på personaleressourcerne, så mange steder har de været nødt til at skære ned. Det betyder, at der er færre hænder til det samme arbejde, forklarer hun.

Sådan tackler du tidspres

HK’s arbejdsmiljøkonsulent Merete Hansen giver tre råd til, hvad man kan gøre, hvis man føler, at der ikke er nok tid til at klare arbejdsopgaverne.

1. Det er ikke altid ledelsen ved, hvis den enkelte føler sig presset. Derfor er det vigtigt, at man indleder en dialog med dem, så man kan tilrettelægge eller fordele arbejdet på en anden måde.

2. Det kan også være en god idé at forventningsafstemme. Få din chef til at fortælle, hvilke opgaver du skal løse, hvordan du skal løse dem, og hvad han eller hun forventer af dig. Omvendt kan du også fortælle chefen om, hvad han eller hun kan forvente, at du kan nå, når du er på arbejde.   

3. Hvis man ikke selv har lyst til at gå til ledelsen, kan man tale med sin tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, som så kan tage det op med ledelsen.

Stress Arbejdsmiljø Handel

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk