HK.dk logo

Det kræver mod at arbejde i et politisk minefelt

16. december 2013  |  HK Kommunal  |  Berit Andersen

Birgitte Hentze og Eva Klixbüll prøver hver dag at strække reglerne, så de kan opfylde målet om at hjælpe borgerne bedst muligt.

Birgitte Hentze og Eva Klixbüll prøver hver dag at strække reglerne, så de kan opfylde målet om at hjælpe borgerne bedst muligt. Foto: Sif Meincke

Som ansat i en kommune eller en region befinder man sig midt i et politisk minefelt. Det mærker især medarbejderne i jobcentrene. Så vi tog en tur til Lejre for at høre et par af dem om, hvordan de tackler en hverdag med hyppig kritik og evindelige lovændringer.

Som medarbejder i en politisk styret organisation kan man gå til jobbet på to måder. Enten kan man bruge love og regler til at begrænse folks muligheder. Eller man kan gøre det modsatte og se på, hvilke muligheder rammerne giver, og hvordan man kan bruge og strække dem i forhold til borgernes behov. 

På jobcentret i Lejre Kommune følger Birgitte Hentze og Eva Klixbüll begge den sidste måde at gå til jobbet på. For kun på den måde kan de klare at se sig selv i øjnene, når de kommer hjem fra arbejde. 

 - Vi skal have modet til selv at tænke inden for rammerne. Det er det, der skal til for, at vi kan bevare arbejdsglæden og den faglige stolthed, og for at vi kan gøre det, vi er her for: at hjælpe og støtte borgerne og virksomhederne bedst muligt, siger Birgitte Hentze og suppleres af Eva Klixbüll: 

Mange af de ting, de pludselig siger, at vi skal, gør vi jo i forvejen

- For at overleve i et politisk system som vores, er det vigtigt, at vi holder fokus på borgernes og virksomhedernes behov og på, hvordan vi kan få love og regler til at virke som inspiration for vores borgere og som deres sikkerhedsnet. I stedet for altid at se på begrænsningerne i de nye vilkår, vi hele tiden får, skal vi se på det positive og fokusere på de muligheder, som forandringerne giver. 

Mere tillid, tak

Birgitte Hentze er 52 år og har arbejdet som socialformidler og projektleder på jobcentret i Lejre Kommune siden 2007. Kollega Eva Klixbüll er 56 år og har været virksomhedskonsulent samme sted siden 2010. Og vi har opsøgt dem for at høre, hvordan de tackler det at arbejde i et politisk minefelt. For udfordringer er der nok af. Blandt andet må de – som de selv siger – leve med folketingspolitikere og andre, der offentligt kritiserer hele tiden, fordi de ikke ved, hvad der foregår, eller hvad de kommunale medarbejdere laver. 

Det smitter af både på borgeren og virksomheden i mødet med jobcentret, som derfor ikke altid er lige behageligt. Og fordi politikerne ikke kender dagligdagen ude omkring, bliver konsekvenserne af deres indsats ofte nogle love og regler, som ikke altid er lige hensigtsmæssige. 

- Mange politikere tror, at de er nødt til at detailregulere for at få tingene til at køre. Det er som om, at de ikke helt har tillid til os. For der er snart ikke noget tilbage til det lokale niveau at bestemme. Og det er ærgerligt, da kommunernes befolkninger jo er meget forskellige, og dermed også har meget uens behov. Hvis vi lokalt fik lov til selv at indrette os, kunne vi i højere grad målrette indsatsen i forhold til de borgergrupper, vi møder i vores jobcenter, og i forhold til virksomhedernes behov. Men det kræver, at man centralt fra får større tillid til os medarbejdere og lokalpolitikerne. Det har man ikke – og derfor kommer der mange uhensigtsmæssige love, siger Birgitte Hentze.

Påvirkning indefra

Vejen til bedre vilkår er dog ikke, som hun husker den fra 80’erne, da hun første gang blev kommunalt ansat. Dengang nedlagde medarbejderne rask væk arbejdet, hver gang politikerne dikterede noget, som de ansatte syntes var helt hen i vejret i forhold til deres job. 

De troede, at de på den måde kunne presse politikerne til at gøre noget andet, end de var i gang med. Men i dag er der kommet mere resignation ind i systemet, konstaterer både Birgitte Hentze og Eva Klixbüll:

Mange politikere tror, at de er nødt til at detailregulere for at få tingene til at køre

- Når der kommer nyt, siger vi ofte til os selv og hinanden, at nu må vi se, hvad det handler om, og hvordan det udvikler sig herfra. Og så prøver vi, under vores praktiske udmøntning af de nye regler, at påvirke processen, så vi kommer i den retning, vi synes, er den rigtige. Eller også gør vi, som vi plejer, nu bare inden for nogle andre rammer, og så længe indsatsen har effekt i forhold til den politiske målsætning. Sådan er det, fordi vi som medarbejdere i dag er meget loyale over for vores politiske arbejdsgivere, samtidig med at vi, hos os i Lejre i hvert fald, har et meget kraftigt fokus på borgerne og på, at vi er her for at hjælpe dem på den bedst mulige måde.

Fraværende politikere

Resignationen over for den kraftige politiske styring for eksempel på beskæftigelsesområdet skyldes, ifølge de to kvinder, nok at den er blevet stadig mere central. Kommunalbestyrelserne har efterhånden intet at skulle have sagt.

 - I hvert fald forbavsende lidt. Det fandt jeg ud af, da jeg havde arbejdet i kommunen i nogen tid og tænkte, at meget kunne gøres bedre, og derfor valgte selv at forsøge at få politisk indflydelse. Jeg blev også valgt ind i byrådet (for Socialdemokraterne, red.), men blev hurtigt dybt frustreret over, hvor svært det var blot at sætte det mindste fingeraftryk på beskæftigelsesområdet. Det meste var jo centralt styret, så vi kun kunne blande os i bittesmå detaljer, fortæller Birgitte Hentze, der af samme grund valgte at stoppe den politiske karriere.

Både hun og Eva Klixbüll konstaterer, at de da heller ikke mærker meget til politikerne i det daglige, lige som de heller aldrig har mærket den store forskel på, om byrådets flertal var borgerligt, socialdemokratisk eller folkesocialistisk.

- Da jeg blev ansat, troede jeg, at der var regelmæssige møder mellem medarbejdere og politikere, så vi kunne fortælle dem om både det gode og det dårlige ved vores arbejde og vilkår. Men jeg har aldrig talt med politikerne, siger Eva og påpeger, at det kun er folketingspolitikernes ånde hun mærker i nakken, fordi de har det med at skifte fokus hele tiden. 

- Så er det de unge langtidsledige, så er det fleksjobberne, så er det de syge osv. Og hver gang spekulerer jeg på, om de egentlig ved, hvad vi går og laver. For mange af de ting, de pludselig siger, at vi skal, gør vi jo i forvejen.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk