HK.dk logo

Først da HK klagede til borgmesteren, fik Marian de penge, hun havde krav på

17. december 2013  |  HK Stat  |   |   | 

Marian Schaufuss

Foto: Mikkel Østergaard

Marian Schaufuss blev – trods adskillige rykkere – i flere år snydt for ledighedsydelse. Til sidst sendte HK en klage til beskæftigelsesborgmesteren, og Marian fik straks 314.000 kroner efterbetalt.

Marian Schaufuss bliver i 2011 fyret fra sit fleksjob i DSB. Hun har været ansat i DSB i 35 år, de seneste 10 i et fleksjob 12 timer om ugen. Hun får efter fyringen kvalificeret svagelighedspension fra DSB, fordi hun er tjenestemandsansat. Samtidig søger hun Københavns Kommune om ledighedsydelse – som man er berettiget til, når man venter på at få et fleksjob. Hun er vurderet til at have 2/3 nedsat erhvervsevne og er derfor visiteret til et nyt fleksjob.  

Marian rykker for svar flere gange over de kommende måneder. Efter 3 måneder ringer en jobkonsulent til hende. Han fortæller, at han mener, at hun ikke er berettiget til ledighedsydelse, fordi hun modtager svagelighedspension. Det accepterer Marian. Derefter hører hun ikke yderligere fra kommunen.    

HK går ind i sagen

Helle Bremholm, som er faglig sekretær i HK Trafik & Jernbane og senere i forløbet går ind i sagen, fortæller:  

– Marian drømmer ikke om at beklage sig. Man er jo autoritetstro. Man tror på, at kommunens afgørelse er rigtig. Og bøjer nakken. Når man har nedsat erhvervsevne, er man ekstra sårbar. Så er man ikke særligt krigerisk.  

Halvandet år senere bliver Marian indkaldt til en samtale i kommunen. Hun fortæller i den forbindelse HK, at hun ikke modtager ledighedsydelse. Helle Bremholm konstaterer, at det er i modstrid med reglerne. Svagelighedspension skal nemlig ikke modregnes i ledighedsydelse, sådan som kommunen påstår. HK skriver derfor til Ydelsesservice i kommunen og gør på Marians vegne krav på ledighedsydelse.  

Marian opgiver fleksjob

Marian bliver derpå indkaldt til et nyt møde, hvor sagsbehandleren i kommunen forsøger at få hende til at mindske sit krav om ledighedsydelse. Marian meddeler, at hun ikke fortsat vil stå til rådighed for fleksjob. Der er indført nye regler, efter at hun mistede sit fleksjob i DSB, og hun synes ikke, at det er umagen værd at kæmpe for at få et nyt fleksjob på de forringede vilkår.  

Efter de gamle regler fik man som fleksjobber fuld løn, selvom man kun kunne arbejde få timer. Efter de nye regler får man kun løn for det antal timer, man arbejder. Og så kan man søge kommunen om supplerende fleksjobtilskud. Det samlede beløb er dog langt fra lønnen på den gamle fleksjobordning.  

Kommunen meddeler herefter, at Marian ikke har krav på ledighedsydelse – fordi hun ikke står til rådighed for et fleksjob. Det bagudrettede krav – som gælder den lange periode, hvor Marian stod til rådighed – forholder kommunen sig ikke til. HK skriver derfor til kommunen og fastholder kravet.  

HK klager til borgmesteren

Da der er gået tre måneder, siden HK rejste kravet på Marians vegne, skriver Helle Bremholm en klage til Ydelsesservice, som samtidig sendes til beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.  

Få dage senere modtager Marian et brev fra kommunen, hvoraf det fremgår, at hun har 314.000 kroner til gode i ledighedsydelse.

Om forløbet fortælle Marian: 

– Lige da jeg blev fyret, syntes jeg, at jeg var for ung til at gå hjemme. Men der gik lang tid fra fyringen, til jeg fik afklaret mine pensionsforhold. Samtidig var jeg begyndt at få det bedre helbredsmæssigt. Min læge mente, at det var fordi, jeg havde fået ro på. Derfor besluttede jeg at lade være med prøve at søge et nyt fleksjob. Hele det show kræver også, at man er rask, siger Marian let ironisk. 

– Desuden var der heller ikke tale om, at jeg blev tilbudt et konkret fleksjob.  

I foråret 2013 bliver også hendes mand fyret fra DSB. Han fylder 60 til juni næste år. Han kan som tjenestemand få rådighedsløn i tre år. Derefter går han på efterløn.  

- Nu har vi lagt lån om og indrettet os sådan, at det kan hænge sammen økonomisk. Selv om man ikke bliver fed af sin pension, siger Marian.  

Er du tjenestemand, og har du oplevet noget, der ligner Marians historie? Så skriv til faglig sekretær i HK Trafik & Jernbane Helle Bremholm på helle.bremholm@hk.dk    

 

Ledighedsydelse

Når man er visiteret til fleksjob, har man ret til ledighedsydelse, indtil man får et fleksjob. Ydelsen udgør 60-89 procent af højeste dagpengesats. Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

 

  

 

Kvalificeret svagelighedspension

Når en tjenestemand har under 1/3 erhvervsevne, kan vedkommende afskediges med kvalificeret svagelighedspension, som svarer til den pension, personen kunne have optjent som tjenestemand ved at arbejde til 70-årsalderen. Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 

 


   

Forringede fleksjobregler

Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, betyder, at hvis du begynder i et fleksjob, får du kun løn for det antal timer, du arbejder – uanset om du er overenskomstansat eller tjenestemand. Du kan søge kommunen om supplerende fleksjobtilskud. Personer, der var ansat i fleksjob, før reformen trådte i kraft, får fortsat fuld løn.   For tjenestemænd, der mister erhvervsevne, kan det bedre betale sig at blive fyret og derefter henvende sig til kommunen og søge om et fleksjob ­– frem for at tage imod et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Hvis de bliver fyret, får de nemlig udbetalt tjenestemandspension – som de kan supplere med lønnen for fleksjobbet. Hvis de fortsætter i deres gamle job – som fleksjobber – får de kun løn for det antal timer, de kan arbejde.  

Om fleksjobreformen siger Helle Bremholm:  

- Det er ikke værdigt, at mennesker, der mister erhvervsevnen, også skal miste hus og bil, fordi de taber indtægt. Det har vi hidtil som samfund kunnet dække ind ved at betale fleksjobbere fuld løn, selvom de ikke kan arbejde fuld tid. Jeg ved godt, at det handler om prioriteringer. Men det er skammelige prioriteringer!

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk