HK.dk logo

Husk at stemme til Coops bestyrelse: Mød HK-kandidaterne

17. december 2013  |  Coop Butik  |  COOP Kontor & Logistik  |  COOP Leder  |  Landsklubben Irma  | 

Det er nu, du skal stemme om medarbejderrepræsentanterne til Coops bestyrelse.
Stem på en HK’er og bliv hørt!

Beslutningerne om, hvordan Coop skal se ud i fremtiden – strategien – bliver besluttet i bestyrelsen. Her sidder tre medarbejderrepræsentanter og taler din sag. I øjeblikket er to af dem HK’ere, og de genopstiller med suppleanter til endnu en fireårig periode, når der er valg sidst i december. Her kan du læse om deres mærkesager og resultaterne af deres arbejde i bestyrelsen.

Hvis du er ansat i Coop, bør du allerede have fået en stemmeseddel tilsendt med posten. Du skal huske at stemme senest den 29. december.


Kandidat til Coops bestyrelse: Brian Petersen

Brianpetersen

"Medarbejderne på gulvet skal have en stemme"

 

Brian Petersen er formand for Coop Butik og genopstiller til Coops bestyrelse. Han har siddet i bestyrelsen siden 2010, og hans mål er at give ’manden på gulvet’ en stemme i bestyrelseslokalet og gøre Coop til den bedste butiksarbejdsplads.


 

 

 

1. Hvorfor stiller du op?
- Fordi det er vigtigt, at medarbejderne er repræsenteret der, hvor vi kan få indflydelse. Coop skal være den bedste butiksarbejdsplads, derfor skal medarbejderne på gulvet have en stemme, der hvor beslutningerne bliver taget. Som formand for Coop Butik har jeg en berøringsflade med kolleger over hele landet, og jeg ved, at der er behov for, at de bliver hørt i bestyrelsen.

2. Hvad er dine mærkesager?
- Min mærkesag er, at medarbejderne bliver behandlet ordentligt i vores butikker, og at være med til at skabe trygge rammer at arbejde i. Når vi gennem bestyrelsesarbejdet ved mere om beslutningerne i Coop, kan vi afbøde konsekvenserne af dem for medarbejderne, når det er nødvendigt, ved at tage hurtigt fat i HR.

3. Hvilken forskel har du gjort i dit bestyrelsesarbejde?
- Jeg var glad for at kunne gøre en forskel for de berørte medarbejdere, da 20 Superbrugs-butikker lukkede eller konverterede til andre butikker i efteråret. Vi havde kunnet lægge planer med HR-afdelingen, så vi var i butikkerne, da medarbejderne fik besked, og kunne med det samme begynde at hjælpe dem videre.

Kort om Brian Petersen:
• Alder: 54 år
• Job: Frikøbt tillidsrepræsentant i Coop og formand for Landsklubben Coop Butik (har arbejdet i Coop i 37 år, kun afbrudt af et år i Livgarden)
• Bedste øjeblik som faglig aktiv: – Der er mange, for det er hver gang, jeg er med til at hjælpe et medlem i vores butikker.

Kandidat til Coops bestyrelse: Claus Solvig

claussolvigok

"Vi skal bevare jobbene i Danmark og undgå mere outsourcing"

 

Claus Solvig genopstiller til Coops bestyrelse. Han har siddet der i 12 år, og en af hans mærkesager er udvikling af og bevaring af arbejdspladser i Danmark.

 

 

 

 

 

 

1. Hvorfor stiller du op?
– Jeg stiller op, fordi jeg synes, at jeg er den bedste til at tale medarbejdernes sag i min egenskab som formand for Coop Faglig. Jeg har løbende efteruddannet mig til at kunne sidde i en professionel bestyrelse. Det kræver nemlig, at man kan bidrage på lige fod med de andre medlemmer af bestyrelsen, hvor nogle af dem har det som deres egentlige job at sidde i bestyrelse. Dem skal man kunne matche!

2. Hvad er dine mærkesager?
– Jeg brænder for at udvikle arbejdspladserne i Coop. Vi skal bevare jobbene i Danmark og undgå mere outsourcing, som det vi så til Indien. Jeg arbejder også for at udbrede kendskabet til vores kompetencefonde, så kollegerne ved, at de kan søge penge til individuel uddannelse, så de kan få kompetenceløft, så man hele tiden er klar til at omstille sig til nye udfordringer.

3. Hvilken forskel har du gjort i dit bestyrelsesarbejde?
– Jeg er medlemmernes stemme i bestyrelsen. Når der skal træffes beslutninger om fremtiden for eksempel ændringer på hovedkontor eller butiksændringer, så fortæller jeg de andre medlemmer af bestyrelsen, hvad deres beslutninger har af konsekvenser ude i virkeligheden – der kommer de jo ofte ikke særligt tit. Derfor påvirker jeg ofte beslutningerne i en retning, som i sidste ende er bedre for medlemmerne.

Kort om Claus Solvig:
• Alder: 50 år
• Job: Frikøbt tillidsrepræsentant i Coop og formand for Coop Kontor/Logistik samt Coop Faglig (har arbejdet i Coop i 32 år)
• Bedste øjeblik som faglig aktiv: – Da jeg blev landsklubformand og dermed blev frikøbt, så jeg kunne arbejde med det, jeg elsker, 24 timer i døgnet – fagligt arbejde.

Suppleant til Coops bestyrelse for Brian Petersen: Ann Steckmetz

annsteckok

"Coop skal både være det bedste sted at handle og det bedste sted at arbejde"

 

Ann Steckmetz brænder for ordentlige arbejdsforhold – også for eleverne i butikkerne.
Hun er næstformand i Coop Butik og genopstiller om suppleant.




 

 

 

 

1. Hvorfor stiller du op?
– Fordi jeg gerne vil være med til at sikre medarbejderindflydelsen og interessen for den menige medarbejder i bestyrelsen.

2. Hvad er dine mærkesager?
– Det er eleverne. At vi giver dem den bedste uddannelse og gode arbejdsforhold. Derudover fokus på arbejdsmiljø samt den gode håndtering af opsagte medlemmer.

3. Hvilken forskel vil du gøre i bestyrelsen?
– Jeg vil gerne i samarbejde med Brian holde bestyrelsen op på, at Coop både skal være det bedste sted at handle og det bedste sted at arbejde. Det er vigtigt, at vi bliver behandlet ordentligt, og at det er fedt at komme på arbejde om morgenen.

Kort om Ann Steckmetz:
• Alder: 39 år
• Job: Arbejder to dage ugentligt i Brugsen Smørum og tre dage ugentligt som regionstillidsrepræsentant. Er næstformand i Landsklubben Coop Butik (Har været i Coop siden 1991)
• Bedste øjeblik som faglig aktiv: - Arbejdet med eleverne har været det største for mig.
Vi har nu et samarbejde med HR, så landsklubben er med i elevernes introforløb. Så kan vi fra begyndelsen klæde dem på, så de får ordentlige forhold.

Suppleant til Coops bestyrelse for Claus Solvig: Ulla Jensen

UllaJensenok

"Vi skal sørge for at bevare det særlige ved Irma"

 

Ulla Jensen brænder for Irma og det helt særlige som butikkerne og medarbejderne står for. Hun er formand for landsklubben Irma Butikker og stiller nu op for første gang som suppleant til Coops bestyrelse.

 

 

 

 

 

1. Hvorfor stiller du op?
– Først og fremmest stiller jeg op for at sikre medlemmerne i Irma en stemme der, hvor beslutningerne træffes.

2. Hvad er dine mærkesager?
– Irma er del af Coop-familien, og det er vi glade for, men vi skal sørge for at bevare det særlige ved Irma. Vi er et kvalitetssupermarked. Vores kvalitet og service skal ikke forringes!

3. Hvilken forskel vil du gøre i bestyrelsen?
– Som suppleant sidder jeg ikke med til møderne, men har et tæt samarbejde med Claus (Claus Solvig stiller op som medlem red.), som jeg drøfter Irma-medlemmernes ønsker med. Som suppleant sidder jeg på den næstvigtigste post i Coop – det er et skridt på vejen.

Kort om Ulla Jensen:
• Alder: 49
• Job: Frikøbt tillidsrepræsentant og formand for Landsklubben Irma Butikker (har været i Irma siden 1983)
• Bedste øjeblik som faglig aktiv: – Når jeg gør en forskel for kollegerne, for eksempel når jeg får lavet en god aftale, som både min kollega, Irma og jeg selv er tilfredse med.

Medbestemmelse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk