HK.dk logo

Derfor bør din virksomhed have fokus på trendsociologi

27. januar 2014  |  Vigdis Jensen

Især livsstilsvirksomheder bør vide, hvordan de bedst imødekommer nye trends og tendenser for at kunne tilpasse sig deres markeder og sikre salg og vækst.

 

Trendsociologi

Først blev vi smoothie-maniacs. Alt, der kunne blendes, blev blendet, og salget af saftpressere, Flænser Joes og OBH-blendere skød i vejret. Så kom bagetrenden. Som til en anden fodboldkamp sad vi og råbte ad vo­res fjernsyn: – Tag nu det smør, for helvede! – Nej, nej, nej! Det er ALT for meget citronskal det der! Hvad tænker du på, mand! Og vi købte bagebøger og lavede cupcakes til enhver tænkelig lejlighed. Nu er turen kommet til proteinerne. Vi spiser skyr, hytteost, tun og æg som gjaldt det livet, og jeg er overbevist om, at der i dette øjeblik bliver lavet endnu flere skyr-smagsvarianter og færdiglavede hytteostsnacks. Men hvor­for gør vi det? Fordi det er trenden. Okay. Det forklarer os både en hel masse og ingenting. En hel masse, fordi det forklarer det stigende salg i proteinholdige produkter, og ingenting fordi en trend er en gummi­term, der vanskeligt kan beskrives og begribes helt og holdent. Hvem er det, der formår at kickstarte kæde­reaktionen til en trend? Kan en trend styres? Og gemmer der sig et analyserbart mønster bag de evigt skiftende trends?

Trendsociologi er netop viden om, hvordan man kan spotte sammenhænge, linjer og bevægelser i en ver­den i kon­stant forandring. Hvis vi bryder termen op og kigger på en trend for sig, kan den måske bedst be­skrives som en indikator for en forandring i tidsånden eller en ændring i vores værdier. Den er altså en be­vægelse og en tilstand på én og samme tid. Når vi tilføjer ordet sociologi til denne videnskab, er det fordi, trends skal undersøges og beskrives ud fra sociale sammenhænge, processer, strukturer og mønstre, der påvirker mennesket.

Trends opstår ikke bare ud af det blå. Og de er faktisk heller ikke så uforudsigelige og ufor­klarlige, at det er forbeholdt særligt intuitive mennesker at kunne identificere dem. De er sociale fænomener, der følger sær­lige mønstre, og ved at observere særlige mennesker, kulturer og kontekster kan det i visse til­fælde rent faktisk lade sig gøre at lokalisere trends fra deres spæde begyndelse – dvs. monitorere dem og sam­men­holde dem med tidligere lignende trends i et forsøg på at forudsige deres udvikling. En decideret forudsi­gelse af trends er dog næppe praktisk muligt. Det gælder snarere om at sammenkoble erfaringer og møns­tre og således få pejlinger i en forhåbentlig rigtig retning. Ændringer i vores livsstil har altid nogle konkrete årsager – ofte så håndgribelige som fx demografiske, sociale, teknologis­ke eller økonomiske ændringer – men en trend kan ikke presses ned over en særlig model eller et fast forløb. Der findes imidlertid en histo­risk lov, der siger, at alting udvikler sig i modsætninger. Det trendy er altid det modsatte af, hvad der netop har været trendy. Tese-antitese. Det er erfaringsmæssigt både historiens og trendens evige dynamik. Hver gang eliten indhentes af efteraberne, bliver det trendy utrendy, og processen begynder forfra. 

Trends er et afgørende konkurrenceparameter, og virksomhederne er nødt til at udvikle sig sideløbende med dem for at overleve. Hvis virksomhederne forstår deres markeds trendsættere, vil de kunne komme forandringerne i forkøbet på både produktudviklingssiden og i forhold til kommunikation og design. Især livs­stilsvirksomheder, som vidt begreb, bør derfor give trendmekanikkerne stor opmærksomhed for at kunne arbejde med, påvirke og fastholde deres markeder. Trendsociologien og trendsociologer kan her hjælpe til i arbejdet med at afdække, hvem der skaber de nye trends, hvor de opstår og hvorfor, hvordan de udvikler sig, og ikke mindst hvilken rolle trendsætterne spiller.

Både trends, sociologi og trendsociologi er vanvittigt spændende emner, der alle ideelt set selvfølgelig for­tjener både uddybning, cases og diskussioner, men på grund af denne artikels naturlige begrænsninger vil jeg i stedet opfordre interesserede til at anskaffe sig Henrik Vejlgaards bog Trend Management, der kritisk og med en historisk, sociologisk og forretningsmæssig tilgang indgående behandler emnerne, jeg har be­rørt. Han er rost af kommunikatører og eksperter og er muligvis den mest kompetente person inden for sit felt.

Ifølge Vejlgaard følger vi mod manges forventning ikke trends for at efterligne de rige og populære; vi føl­ger dem, fordi vi vil have vores inderste ønsker opfyldt. Dynamikken fungerer ud fra tankegangen om, at folk helt banalt søger det, som de mangler i deres hverdag. Trends opstår derfor snarere som kompensati­oner i en truende og omskiftelig verden. Et hurtigt blik på Maslows behovspyramide understøtter hypote­sen om, at kompensation og substitution er omdrejningspunkterne i menneskets evige kamp for at komme højere op i pyramiden. Hver gang det op­lever et tab, søger det at kompensere for tabet gennem sit forbrug.

En fascinerende ny trend eller måske nærmere industri, som jeg har fulgt med særlig stor interesse de se­neste par år, er det som den tyske sociolog Ulric Beck kalder den meningssøgende svar-industri. Han henvi­ser her til mar­kedet for kurser i personlighedsudvikling og selvrealisering. En industri der i al beskedenhed sælger svar på tilværelsens stør­ste spørgsmål – først og fremmest om livets mening.

Områder som mindfulness og meditation oplevede i dén forbindelse et kæmpe boom for et par år tilbage, og der findes fortsat et kæmpe udbud af kurser inden for feltet. Tilbuddene retter sig mod enhver grund­sten i tilværelsen: Familielivet, samlivet, seksuallivet, arbejdslivet, fritidslivet osv. og tilbyder svar på, hvor­dan vi kan få det bedste ud af alle aspekter.

Industrien er opstået på baggrund af et paradigmeskift –et værdimæssigt opbrud, der i vid udstrækning har lagt det ud til den enkelte at realisere sig selv. Før af-traditionaliseringen var individets identitetsdannelse givet på forhånd ud fra køn, familierelationer, social status og lignende faktorer, men den kul­turelle frisæt­telse og opløsningen af tidligere tiders værdier og bånd har gjort os fri af disse kulturelle bin­dinger. Det er ikke længere givet på forhånd, hvad den enkelte kan og skal udrette i sit liv, og det forventes som noget selvfølgeligt, at individet vælger og realiserer en unik identitet, løsrevet fra de forældede traditioner og konventioner. Det store "svarudbud" vidner imidlertid om, at denne vundne frihed har medført et menings-tab for det postmoderne menneske, og at det oplever at have en usikker forestilling om, hvordan det skal leve sit liv. Menneskets identitet er nu en opgave, som hver enkelt må tage på sig og løse, og det bety­der for mange mennesker nye og anderledes former for bindinger. Indivi­det gøres til ansvarlig for de valg, det træffer – og for deres konsekvenser. For man kunne have valgt ander­ledes, ikke? Man kunne have valgt en bestemt uddannelse og derved gjort sig mere attraktiv for arbejds­markedet. Man kunne have valgt ikke at ryge og således undgået en cancersvulst i lungerne. Man kunne have valgt ikke at arbejde 60 timer om ugen og derved undgået stress.

Men arbejdsløshed, kriminalitet, vold og sygdom er alle komplekse emner, der indeholder aspekter, som ikke er underlagt vores individuelle kon­trol. Når de alligevel gøres til spørgsmål om individuelle valg, får dette ulykkelige konsekvenser i form af skyldfølelse, mindreværdsfølelse, personlige konflikter og andre former for psykiske vanskeligheder, som mange søger svar-industriens råd for, og så har vi skabt en ufrugt­bar symbiose mellem en faggruppe og dens klienter. Så den kulturelle frisættelse er en frisættelse på godt og ondt. Skulle I være interesserede i at fordybe jer i disse problematikker, kan jeg varmt anbefale bogen "Meningen med livet" af Birgitte Graakjær Hjort.


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk