HK.dk logo

Iværksættere ... Er der for mange af dem?

27. januar 2014  |  Vigdis Jensen

Er det bare mig, der synes, at ordet iværksætter er begyndt at smage lidt bittert? Og er der for mange, der benytter sig af titlen?

iværksætteri - er der for mange af dem 

Jeg var på café i Aarhus med en veninde i sidste uge, og snakken faldt på Facebook-iværksætternetværket Ladies First, som vi begge er medlemmer af, men kun i mindre grad benytter os af. Jeg for min del har simpelthen ikke fundet tiden til at deltage i arrangementerne og diskussionerne, men har da intentioner om det. Min veninde derimod har tilsyneladende udviklet en direkte aversion mod ordet iværksætter og tager aktivt afstand til gruppen, da hun synes, at alt for mange alt for nemt pynter sig med betegnelsen. Før nysgerrighed og interesse kommer der allerførst en følelse af irritation over hende, når nogen fortæller, de er iværksættere. Hendes holdning var ret interessant, men jeg stillede mig også noget uforstående over for den, så jeg granskede selvfølgelig temaet nærmere.

Eftersom jeg startede mit eget firma op tilbage i 2011, kan jeg vel ikke komme uden om også at være iværksætter, men hvorfor vægrer jeg mig så på det nærmeste ved at sige det? Mine bevæggrunde for at opstarte en virksomhed ændrer vel ikke på det faktum, at jeg har sat noget i værk. Om du arbejder freelance som tekstforfatter eller programmør, eller om du har startet en webshop, fordi det er en belejlig eller fleksibel måde for dig at arbejde på – ja, eller fordi du bare ikke kan lade være – ændrer ikke ved betegnelsen. Måske skulle man lade betegnelsen være forbeholdt de mennesker, der har drevet deres ambitioner ekstra vidt og fået en betragtelig succes på baggrund af deres gode idé. Kunne man forestille sig, at en iværksætter fx skal runde et magisk indtjeningstal for at kunne kalde sig en ægte iværksætter?

Personligt startede jeg min virksomhed som et alternativ til dagpengetivoliet, og ikke fordi jeg som sådan havde store ambitioner om vækst og innovation. Er jeg så stadig iværksætter? Jeg synes det ikke rigtigt. Jeg ser snarere en iværksætter som lidt af et underkendt hyperintelligent geni, der med passion, interesse og drive har nørdet med sine projekter fra en tidlig alder, finpudset og specialiseret sig, for så en dag nærmest at gå i ét med sin idé og være ved at sprænges af kreativitet og løsningsmuligheder, som må og skal deles med omverdenen. Dén dag, det sker, er det ikke et valg. Det er uundgåeligt. Opstarten skal i mine øjne ske "con amore" – af kærlighed til emnet – og ikke med baggrund i økonomiske spekulationer.

Og kan alle virkelig blive iværksættere? Ahr ... Nogle vil hævde, at vi alle gemmer på en god idé, der bare skal gødes og have den rette hjælp for at kunne spire frem – og alle kan jo lære om forretningsprincipper og handel, hvis de ønsker at tjene penge på deres idé. Siger jeg lidt provokerende. Vist får vi da alle idéer, men det afgørende må være, hvad vi gør ved idéen – og om vi overhovedet har lyst til at gøre noget ved den. Iværksætterpotentiale, introversion, intelligens og ambitionsniveau lader til at være mekanismer, der evigt og konstant modarbejder hinanden og gør det vanskeligt at få afdækket og italesat de gode idéer. Den aldrende forsker, der er fastansat på universitetet og har et familieliv at passe, og som værdsætter anerkendelse højere end økonomisk gevinst, har størst sandsynlighed for at finde frem til noget genialt med potentiale til at blive sat i produktion; men har vi nogensinde hørt om dén slags iværksættere? Jeg kan komme i tanker om én. Grundlæggeren af Universal Robots i Odense. Samtidig finder vi en overflod af mennesker med en brændende iværksættertrang ... Og ingen idéer.

Sikkert er det dog, at man kan tage en decideret iværksætteruddannelse. Her lærer de studerende om bl.a. at spotte forretningspotentiale, udarbejde forretningsplaner og om innovative processer og idégenerering. Så grundidéen må være, at alle kan lære iværksætterhåndværket, men at ikke alle nødvendigvis får succes.

En anden udfordring ved at blive iværksætter, eller i hvert fald en kendsgerning, der konflikter med iværksætteriets ånd, er netop samfundets fremstræbende plan om at uddanne os alle, hvilket gør det svært for iværksætteriet i det hele tage at finde fodfæste. Præmisserne for iværksætteri er naturligvis relative og i højeste grad individuelle, men i rigtig mange tilfælde lader manglende uddannelse til at være symptomatisk for mennesker med stærke ønsker om at iværksætte. Nogle vil hævde, at det ligefrem er en nødvendig forudsætning for genialitet og unik kreativitet, og at universiteterne er med til at dræbe initiativ og idéer.

Måske er det i de vilde, utilpassede unge mennesker, vi finder de største iværksættere. Dem der ikke tilpasser sig undervisningsformerne, løber hjemmefra og svarer provokerende og udfordrende igen. De unge anarkister, der tør tage chancer og er parate til at bryde regler, kan have stort potentiale til at blive gode iværksættere, hvis de udnytter deres energi konstruktivt. Men vejen til dén erkendelse kan naturligvis være lang.

Hele iværksætterhvervet er nok lidt glorificeret. Jeg synes kun, man hører succeshistorier om iværksættere. Vi hører sjældent om hende, der blot bliver en dygtig freelancejournalist, fordi hun arbejder for fire forskellige medier, og det giver i virkeligheden et lidt forvrænget billede.  


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk