HK.dk logo

Den gode kombination af teori og praktik

05. februar 2014  |  Administrationsbachelor  |  HK Kommunal  |  Marie Begtrup

- Jeg kan godt lide blandingen af teori og praksis, siger Lisbeth Fyhn Nielsen. Foto: Thomas Søndergaard

Hvad laver en administrationsbachelor egentligt? Uddannelsen har få år på bagen, og ikke alle kender til eller har erfaring med, hvad faggruppen kan. Sådan var det også i Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice, indtil Lisbeth Fyhn Nielsen blev ansat.

Spændende og alsidig. Sådan beskriver Lisbeth Fyhn Nielsen med få ord sin dagligdag i Opkrævningen i Aarhus Kommunes Borgerservice. 

Hun er primært sagsbehandler, og borgerkontakten er med til at gøre hver dag varieret. Derudover holder hun af de udviklingsopgaver, som hendes chef løbende giver hende. Blandt andet har hun udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser, som skal være med til at ensrette sagsbehandlingen.

- Jeg synes, det er en rigtig god blanding af opgaver, jeg har. Jeg er meget glad for borgerkontakten, der følger med sagsbehandlingen, men jeg nyder også, når jeg får de ekstra opgaver ved siden af, siger Lisbeth Fyhn Nielsen.

Sagsbehandler plus

I januar 2013 blev Lisbeth Fyhn Nielsen udklækket administrationsbachelor som en af første af slagsen. Det betød, at mange arbejdsgivere ikke kendte meget til hendes uddannelsesmæssige ballast. 

Heller ikke hendes nuværende leder Finn Bruun Ravnsbæk, chef for Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice. Men da han granskede i Lisbeth Fyhn Nielsens baggrund, blev han klar over, at det var noget, som han kunne bruge i afdelingen.

Når jeg sidder som sagsbehandler, synes jeg det er vigtigt, at jeg ved noget om lovgivning. Så det, at vi har haft så megen undervisning i jura, giver mig en god ballast.

- Fra sin uddannelse har hun et godt kendskab til jura – uden at være jurist. Hun har stor erfaring med skriftligt arbejde, og hun har fået udviklet evnen til at stille sig kritisk og undrende. Det var en rigtig god kombination samtidig med, at hun også brændte for sagsbehandling, siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Stillingen, som Lisbeth Fyhn Nielsen fik, var slået op som en kontorassistentstilling. Finn Bruun Ravnsbæk endte med at ansætte to. En med meget erfaring og Lisbeth Fyhn Nielsen. 

Hendes uddannelsesmæssige baggrund vejede op mod den manglende erfaring, og Finn Bruun Ravnsbæk var klar over, at han derfor kunne give hende nogle udviklingsopgaver og skriftlige opgaver med det samme.

- Man kan sige, at hun var sagsbehandler plus fra begyndelsen, fortæller Finn Bruun Ravnsbæk.

God ballast

I storrumskontoret på rådhuset i Aarhus sidder Lisbeth Fyhn Nielsen sammen med en række kolleger med mange års erfaring. De er typisk kontoruddannet. Hun havde været spændt på, hvordan det ville være at sidde så mange sammen, men er blevet positivt overrasket over fordelene ved, hvor meget de har gavn af hinanden.

- Jeg kendte ikke noget til området, inden jeg begyndte, så jeg har haft glæde af at kunne spørge de erfarne kolleger, siger Lisbeth Fyhn Nielsen, der har hjulpet den anden vej omkring for eksempel juridiske spørgsmål.

Arbejdet giver Lisbeth Fyhn Nielsen en generel erfaring – som var det, hun gerne ville, og hvor hun gør brug af det, hun har lært på sin uddannelse.

- Når jeg sidder som sagsbehandler, synes jeg det er vigtigt, at jeg ved noget om lovgivning. Så det, at vi har haft så megen undervisning i jura, giver mig en god ballast, siger Lisbeth Fyhn Nielsen.

Bred uddannelse

At hun er på sin rette hylde, fandt Lisbeth Fyhn Nielsen for alvor ud af, da hun var i praktik i et semester under uddannelsen. Praktiktiden foregik også i Aarhus Kommune, men i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. 

Her havde hun ikke borgerkontakt, og hendes primære opgave var som projektleder, så opgaverne havde en anden karakter, men det var her hun fandt ud af, hvad hun kunne bruge uddannelsen til.

- Jeg fik afprøvet i praksis, det jeg havde lært. Jeg kan godt lide blandingen af teori og praksis, og at det er en bred uddannelse, hvor man har mange muligheder, siger Lisbeth Fyhn Nielsen. 

På sigt kan Finn Bruun Ravnsbæk godt finde på at ansætte flere administrationsbachelorer – ikke som erstatning for kontoruddannet, men som supplement. 

- De kan noget forskelligt, og vi vil altid helst have de bedst kvalificerede. 

Men jeg er sikker på, at det, administrationsbachelorerne kan, bliver attraktivt. Det at de kan sagsbehandle og dermed har hands on erfaring samtidigt med, at de kan det analytiske og skriftlige fra begyndelsen, det er attraktivt, siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Lisbeths Fyhn Nielsens fremtidsplaner er ikke klare. Stillingen, hun sidder i, er to-årig. Hun har et år igen og er godt tilfreds.

- Jeg lærer noget hver dag, og håber jeg bliver ved med at få opgaverne ved siden af, siger hun.

I øjeblikket er hun ved at kigge på, hvordan de kan udvikle afdelingens returpostprocedure. 

ABL/HK

Læser du til administrationsbachelor så kan du blive medlem af Administrationsbachelorernes Landsforening. Hvis du allerede er færdig med uddannelsen, så kan du blive en del af HK's alumninetværk for administrationsbachelorer.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk