HK.dk logo

Skal din virksomhed føre en blog?

11. februar 2014  |  Vigdis Jensen

Frygten for ikke at formå at skille sig ud i mængden – og ende med at skade firmaets rygte unødigt – er meget præsent som nybegynder i blogosfæren. Der er måske allerede 50 andre bloggere, der skriver om det, som lige netop din virksomhed tilbyder og interesserer sig for. Nogle skriver måske bedre end dig. Og visse bloggere har sikkert allerede tusindvis af følgere. Så er konkurrencen mod de veletablerede populære bloggere ikke tabt på forhånd? Og gavner en blog overhovedet noget, eller er det bare et forældet markedsføringstrick og det rene ressourcerøveri?

bør virksomheder føre blogs

Formålene med at blogge

Den primære grund, til at du overvejer at blogge for din virksomhed, bør være, at det giver dig mulighed for at møde dine potentielle og eksisterende kunder uden et fokus på direkte salgskonvertering. Dit fokus skal i stedet være uselvisk og gå på at give dine kunder en merværdi i form af branchespecifik ekspertviden. Oplagte hovedemner til firmablogging er fx OSS (ofte stillede spørgsmål) eller trends inden for din branche.  

Mange har imidlertid misforstået blogkonceptet og slet ikke fået det udbytte ud af deres blog, som de kunne have fået. Jeg har set flere virksomhedsbloggere begå den fejl, at de deler nyttige og dybdegående tips i håb om at få deres følgerantal til at stige. Det var måske den korrekte fremgangsmåde engang, men ikke længere. Tips imødekommer nemlig kun et midlertidigt behov og afføder ingen følelsesmæssig tilknytning til firmaet. De er desuden sjældent brugerinvolverende. For at fange dit publikum er det absolut afgørende, at du personliggør din blog med et "ansigt", så kunderne får mulighed for at associere virksomheden med en decideret personlighed og ikke bare produkter. Sørg for at krydre indlæggene med lidt af dig selv – det vil binde dig tættere sammen med dine læsere og højne din troværdighed. Nyttige faglige indlæg er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at få dine besøgende til at vente med længsel på dit næste indlæg.  

Du skal altså finde ud af, hvad du kan give dine læsere, og som ingen andre kan give dem. Finde ud af hvordan du kan knytte et bånd så stærkt, at dine læsere vil savne at høre din stemme, hvis du springer en uges indlæg over. Og hvad med at finde ud af, hvordan du stjæler konkurrenternes læsere? Alle disse punkter afhænger af den samme faktor: Personlighed. Forestil dig, at du vil åbne en dagligvareforretning i Aarhus, og at du gerne vil konkurrere med Netto. Hvad vil du sælge? Grisetæer og hundepoter – fordi dét sælger de ikke i Netto? Nej, du vil stadig sælge brød, mælk og pålæg, for det er det, kunderne vil købe. Den eneste måde, du kan adskille din butik fra Netto på, er ved at skabe  lægger  dine besøgende til at ke kun gøres op knativet er r et troværdigt en anden stemning. En stemning hvor forbrugerne føler sig hjemme og tilpas, og hvor de har lyst til at snuse stille og roligt rundt. I stedet for et ansigts- og karakterløst sted, som køberne helst bare vil hurtigt ind og ud af, skal din butik give dem lyst til at blive. Det er her, vi kan trække en direkte parallel til bloggerverdenen. Giv din blog en unik stemme – giv den personlighed. Læserne vil vende tilbage, fordi de vil høre netop din stemme.

Kræver det ikke meget arbejde?

Nutidens store bloggere har alle specifikke, unikke stemmer, og det er muligt efter blot et par linjer at identificere, hvem afsenderen er. Vi føler, vi kender bloggeren og kan stole på, hvad vedkommende fortæller os, fordi der er et "rigtigt menneske" bag bogstaverne. Det er tidskrævende at finde din blogs stemme, men det er noget, der skal opprioriteres. Ligesom vi kender det fra os selv, fødes vi ikke med en fuldendt personlighed og klare holdninger. Vi udvikler dem, i takt med at vi udvikler og specialiserer os fagligt og personligt.  

Bloggingarbejdet kræver både planlægning, konsistens, kreativitet, research og masser af opmærksomhed. Det er min erfaring, at det er nødvendigt at blogge minimum hver uge. En blog uden aktivitet og interaktion i flere uger tiltrækker ikke læsere og skaber hverken samtale eller omtale. Ligesom på andre interaktive medier er det ligeledes vigtigt at få besvaret kommentarer og e-mails hurtigst muligt, så det ikke ser ud, som om du nedprioriterer læserne. Betragt dine læsere som gamle, loyale kunder, og vær opmærksom på at få besvaret samtlige henvendelse på høflig og seriøs vis.  

Før du offentliggør dit indlæg, skal du desuden sørge for at få en sprogkompetent person til at læse grundig korrektur på det. Det kan ikke pointeres tit nok, hvor vigtigt godt sprog og god retskrivning er for din virksomheds image. Langt størstedelen af læserne ser en direkte relation mellem det sproglige kompetenceniveau og fagspecifikke kompetencer. Det er barske vilkår for en dygtig forretningsmand med gode varer eller tjenester at blive dømt så ensidigt på et evt. haltende sprogligt udtryk, men nu hvor vi kender mekanismerne, er vi trods alt så heldige at kunne imødegå problemet på forhånd. Blogging har, og skal have, en løsere og mere jovial tone end vanlig forretningskommunikation, men for at få et optimalt udbytte af bloggingarbejdet er det nødvendigt at kombinere det underholdende og muntre med høj faglighed og relevans.

Fordele ved at blogge

Ud over at skabe opmærksomhed om dine produkter får du chancen for at blive en afgørende stemme inden for din branche. Du kan italesætte problemstillinger og produkter, der gør sig gældende inden for dit felt – og blive det indlysende valg, når kundeemnerne vil vælge den mest vidende og kompetente forretningsmand/-kvinde på markedet. Ser vi på din placering i Googles organiske søgeresultater, har bloggen også klare fordele her. Spiderne, der indsamler data fra nettet til Googles database, foretrækker nemlig friskt indhold på websites. Så jo oftere du skaber nyt indhold på dit site og din blog – jo bedre er det. Derudover giver du jo også folk mulighed for at linke til dit indhold, hvilket også har en positiv indflydelse på søgemaskineoptimeringen. Alt i alt kan fordelene og formålene opsummeres som følger:

  • Skabe kendskab til dine produkter eller tjenesteydelser
  • Etablere dig som en videnekspert inden for dit område
  • Knytte tættere bånd med dine kunder
  • Skabe troværdighed og styrke dit brand
  • Generere trafik til din hjemmeside.  

Hvad hvis læserne skriver noget negativt om virksomheden?

Jeg vil råde dig til at tillade både positive og negative kommentarer om din virksomhed. Ordentlig kritik fortjener at blive håndteret ordentligt. Useriøs kritik og nederdrægtigheder derimod skal selvfølgelig bare direkte i spamfilteret. Hvis du tillader kritik af produkterne og virksomheden, opnår du åbne, ærlige og anvendelige samtaler, der tillader dig at imødegå, forklare og eventuelt undskylde. Det er vanskeligt ikke at respektere en virksomhed, der åbent siger: – Vi begik en fejl. Vi beklager. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at det ikke sker igen.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk