HK.dk logo

Forbered dig på fremtiden – efteruddan dig

12. februar 2014  |  SBL  | 

Du kan sikre din værdi på arbejdsmarkedet med efteruddannelse, som du kan tage gratis og med løndækning. Se, hvilke kompetencer brugsområdet har behov for nu.

Når du hver dag passer dit job i brugsen godt og kender stamkunderne, føler du dig måske tryg. Men der er alligevel fare for, at du kan blive fyret, hvis du ikke husker at efteruddanne dig.Det advarer Birgitte Hesselbjerg, formand for Selvstændige Brugsers Landsklub (SBL) om.- Jeg oplever, at mange går i den daglige trummerum og synes, de udvikler sig med brugsen, fordi de sørger for at få lært de nye ting, der indføres i netop deres butik. Men de glemmer at se på, hvordan samfundet og butiksstrukturen generelt udvikler sig med rivende fart, siger hun.

Ny strategi og nye krav

Birgitte Hesselbjerg vil ikke male skræmmebilleder, men bare gerne ruske op i dig. For at det er nye tider, er der ingen tvivl om. Coop har netop fremlagt en ny strategi, hvor der kommer spotlys på madkvalitet – og hvordan danskerne spiser både bedre og sundere. Ifølge Elise Brøchner, koncerndirektør i Coop med ansvar for HR og intern kommunikation, vil du derfor have gavn af at lære mere om fødevarekvalitet, madkultur, og hvordan man bedst imødekommer behovene hos forskellige kundetyper. Lige meget om du står i butikken, sidder på kontoret eller arbejder ude på lageret.

Fra service til rådgivning

Udover at levere god service, skal du nemlig også kunne levere mere rådgivning.  - Vi sætter nu endnu mere fokus på madkvalitet.  Det vil man fremover kunne se på varesortimentet og på den måde, vi sælger og præsenterer varerne på. Men det kommer også til at handle om, at medarbejderne skal have et større varekendskab, så de kan rådgive bedre. Så de tænker i, hvordan man kombinerer forskellige varer, hvordan man tilbereder et godt måltid, og hvordan man kan gøre et måltid til en kvalitetsoplevelse, siger Elise Brøchner.

Det behøver ikke koste dig eller din arbejdsgiver noget

Heldigvis er dine muligheder for at blive opkvalificeret rigtig gode. Ifølge din overenskomst har du ret til to ugers selvvalgt uddannelse, og når du har valgt det kursus, du vil på, kan du søge Selvstændige Brugsforeningers Kompetenceudviklingsfond.- Kompetencefonden dækker, så du får dækket kursusudgifter, ophold og transport. Samtidig får du almindelig løn, og butikken får din løn refunderet og kan vælge at hyre en vikar for samme løn. På den måde koster det hverken dig eller butikken penge at være på efteruddannelse, siger Birgitte Hesselbjerg.

Coops ønskeseddel:

Det bør du efteruddanne dig inden for på brugsområdetVi har spurgt Elise Brøchner, koncerndirektør i Coop, hvilke emner du bør efteruddanne dig inden for, for at være med på beatet i Coop:

  • Fødevarekvalitet
  • Fødevaresundhed
  • Økologi og bæredygtighed
  • Madglæde – madsanselighed – hvad skaber et godt måltid
  • Kundekendskab – forskellige kundesegmenter har forskellige behov
  • Personlig udvikling – fra service til rådgivning
  • Varekendskab og varepræsentation (markedsføring i butikken)
  • Udvikling af nye fødevarer og nye varesortimenter

Det dækker kompetencefonden

Som medlem af SBL kan du søge Selvstændige Brugsforeningers Kompetenceudviklingsfond (SBKU). Du kan få støtte til alle typer af efteruddannelse. Fra ophold på højskole til undervisning på aftenskole, VUC, AMU eller et af Coops uddannelsestilbud. Det kan handle om både personlig og faglig udvikling. Her er tre meget forskellige eksempler på uddannelse, som SBL-medlemmer har fået støtte til:

  • Truckcertifikat
  • Livsstilsændringskursus
  • Vinrejse til Italien (inspiration til nye initiativer i vinafdeling)

Sådan gør du, når du vil efteruddannes

  1. Du finder det kursus, du gerne vil på.
  2. Du aftaler med din chef, hvornår det passer ind.
  3. Du melder dig til kurset/efteruddannelsen.
  4. Du søger Selvstændige Brugsforeningers Kompetenceudviklingsfond om støtte.
  5. Find ansøgningsskema på www.ba.dk.

Du har ret til efteruddannelse

  • Overenskomsten giver dig ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse om året. Du kan vælge at spare op i 3 år og dermed have ret til 6 ugers sammenhængende selvvalgt uddannelse.
  • Du kan søge penge i kompetencefonden Selvstændige Brugsforeningers Kompetenceudviklingsfond, hvilket betyder, at du kan få penge til at dække uddannelsen og din løn.

Hvad gør du, hvis din chef siger nej?

Kontakt din lokale HK-afdeling eller Selvstændige Brugsforeningers KompetenceudviklingsfondFor du har ret til efteruddannelse – din chef må ikke sige nej.

Prøv et endagskursus

Selvstændige Brugsforeningers Kompetenceudviklingsfond afholder i år endagskurset ”Samarbejde og Kommunikation”.

  • 7. maj i Trekantsområdet
  • 8. maj på Sjælland
  • 12. juni i Nordjylland

En invitation sendes ud til butikkerne, når det endelige program og stederne er på plads. Så hold øje. 

Få kulinarisk kørekort

Coop udvikler hele tiden nye uddannelser, som du kan holde øje med i uddannelseskataloget og på Coops hjemmeside, og som du kan tale med din chef om muligheden for at komme på.I Irma-kæden laver man lige nu et forsøg, hvor ca. 100 HK-ansatte skal tage et kulinarisk kørekort. Hvis det bliver en succes, vil det kulinariske kørekort blive udbudt til alle HK ansatte i Coop, og det vil være muligt at søge om deltagelse via kompetencefonden fra 2015.
- Kulinarisk kørekort er en uddannelse på tre dage, vi har sammensat i samarbejde med Madkulturen.  Det giver medarbejderne en masse viden om, hvordan man laver det gode måltid, og hvordan man rådgiver kunden om det. Uddannelsen afsluttes med en eksamen, hvorefter man får det kulinariske kørekort, fortæller Elise Brøchner, koncerndirektør i Coop.

Tag selv ansvar for din efteruddannelse

- Det er vigtigt, man som medarbejder selv tager ansvar for sin egen attraktivitet. Det er ikke længere kun virksomhedens ansvar at stå for efteruddannelse – det er nu et delt ansvar. Så man må ikke som medarbejder læne sig tilbage og tænke, at Coop nok sørger for ens nødvendige efteruddannelse. Man bør indgå i en positiv dialog med chefen om, hvor butikken er på vej hen, og hvad der kunne være vigtigt at lære for at blive ved med at være en attraktiv medarbejder, udtaler Elise Brøchner, koncerndirektør i Coop.

4 gode link til at finde relevant efteruddannelse

 


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk