HK.dk logo

Udstationering giver aha-oplevelser

21. marts 2014  |  HK Kommunal  |  Elev i kommune og region  |  Berit Andersen

Foto: Tom Ingvardsen

I august 2013 forlod Johnny Gellner sit hjem ved Næstved for at drage to måneder til EU-hovedstaden Bruxelles. Det skete som led i hans uddannelse i Næstved Kommune. Næsten halvdelen af kontoreleverne har været af sted siden 2007.

Da Johnny Gellner pakkede kufferten og rejste til Bruxelles, havde han en ganske bestemt forestilling om EU med i bagagen. Noget med mange mennesker, der bestemmer en masse, som kun kommer få ved. 

Intet kan dog være mere forkert, ved han nu. For til sin store overraskelse fandt han under sit ophold ud af, at EU faktisk står bag hovedparten af de love, der vedtages i det danske Folketing. 

- Jeg har haft virkelig mange aha-oplevelser undervejs. Og det har været en kæmpe oplevelse at lære EU at kende indefra, siger Johnny Gellner, som kunne unde mange flere elever et uddannelsesophold i udlandet. 

Næstved Kommunes ordning med udstationering af eleverne er politisk besluttet og går ud på, at de kan søge om at komme til et andet land i op til tre måneder. Det har næsten halvdelen af eleverne benyttet sig af i de sidste syv år.

Kommer hjem med enorm viden

Oprindelig søgte Johnny Gellner til Island. Men da det ikke kunne falde i hak, gik turen i stedet til Belgien. Og det er han i dag meget tilfreds med. 

- Fordelen ved at komme til Bruxelles er, at man kommer hjem med en enorm viden om EU og om, hvordan man bruger systemet aktivt. Og afhængig af, hvor i kommunen man arbejder, kan det blive til rigtig stor nytte i det daglige, siger han.

Man siger, at hvis du sidder mere end halvdelen af tiden på dit kontor, passer du ikke dit arbejde ordentligt

I praksis blev Johnny ansat på NordDanmarks EU-kontor, idet Region Nordjylland er en af Næstveds samarbejdspartnere vedrørende udstationering af elever. Her går jobbet ud på at indsamle oplysninger til brug for regionen hjemme i Aalborg – for eksempel til lokale virksomheder, som vil have gavn af viden om kommende direktivforslag, eller til en bygherre som mangler europæiske partnere til et motorvejsprojekt. 

En helt anden måde at arbejde på

Eleverne får lov at prøve det hele. Og for Johnny Gellner var den mest udfordrende opgave, da han på en konference ikke blot skulle lytte og indsamle oplysninger, men også redegøre for Norddanmarks synspunkter. 

- Det var meget grænseoverskridende. Men man lærer en  masse dernede, fordi man kastes ud i det hele, siger han.

De bedste oplevelser havde Johnny Gellner i Bruxelles, når han blev inviteret med chefen ind i de store EU-bygninger og var så heldig at opleve ”de kendte”, for eksempel kommissionsformand Emanuel Barroso. Andre højdepunkter var en middag i Berlaymont-bygningen, et besøg på Det Danske Kulturinstitut og deltagelse i konferencen Open Days.

Men lyder det hele lidt som at befinde sig i en anden verden, oplevede Johnny det ikke sådan.

- Det er bare et andet sted og en anden måde at arbejde på. I Bruxelles handler det hele om at komme ud og netværke og skabe kontakter. Her er lobbyisme ikke et fy-ord. Og man siger, at hvis du sidder mere end halvdelen af tiden på dit kontor, passer du ikke dit arbejde ordentligt, fortæller han.

Ok på hjemmefronten

Inden Johnny Gellner besluttede sig for at takke ja til tilbuddet om en udstationering, blev det talt grundigt igennem hjemme. For med to helt små børn var det ikke så lige til. 

- Min kone kunne heldigvis godt se, at det var en stor chance for mig. Så vi fandt ud af at indrette os. Vi brugte ugerne, inden jeg rejste, meget intensivt sammen med børnene. Og det samme, da jeg kom hjem, så jeg kunne indhente lidt af det forsømte. Mens jeg var dernede, skypede vi sammen hver morgen kl. 7.30 og ofte igen om aftenen. Desuden var familien hernede en enkelt weekend. Så alt i alt har det været ret uproblematisk, siger Johnny Gellner, der nu er tilbage på pinden i Næstved Kommune – og endda er blevet fastansat i kontanthjælpsteamet i Ydelsescentret efter endt uddannelse til august.

Ud over det faglige udbytte af udstationeringen gav den ham også meget på det personlige plan. 

- Jeg fik sat i relief, hvad det egentlig er, jeg værdsætter herhjemme. Både jobbet og familien tager man ofte lidt for givet i hverdagen. Og der har det styrket mig at være langt væk og blive mindet om, hvor godt jeg har det, siger Johnny Gellner.  

Sådan gør de i Næstved

Kommunen betaler elevernes rejseomkostninger til og fra udstationeringslandet. Desuden refunderer de elevernes husleje op til 3.500 kr. og betaler deres transport på stedet. 

Kommunen søger refusion fra AUB, Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk