HK.dk logo

Sort Humor på "dødsgangen" - Indtryk fra en arbejdsplads, DSB har besluttes skal lukkes.

15. april 2014  |   |  Andreas Hasle

"Jeg føler mig skuffet og snydt – og nu er vi bare jaget vildt. Turplanlægning og feriefastlægning sejler og intet fungerer – og bare vent, når de ikke kan få det til at hænge sammen, så er det os medarbejdere, der får skylden. Men det er jo mangel på ledelse og ordentlig planlægning. Der er ikke nogen der holder sig tilbage".

Jeg sidder i et mødelokale sammen med en del af medarbejderne fra Kundecenteret i Kolding, en arbejdsplads som har fået beskeden om, at den lukker ned. I HK Trafik&Jernbane har vi længe vidst, at Kolding Kundecenter skulle lukke ned. Vi vidste det lidt før det officielt blev meldt ud i november måned sidste år. Men vi har desværre ikke kunnet få ledelsen med på andre tanker. Så jeg var taget med morgentoget fra Københavns Hovedbanegård og kørt til Kolding for at møde medlemmerne.

Tårer i øjnene

"Vi har altid sagt ja og udvist fleksibilitet, men nu bydes man det her", siger en, som jeg fornemmer, er tæt på at have tårer i øjnene. "Det er jo ikke første gang jeg bliver flyttet, men nu er det for meget". Ja, bryder en anden ind, "man flytter bare ferie og fridage med kort varsel, jeg kan ikke få mit arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen".

I Telegade omtaler ledelsen det her som en ’hverdagsbegivenhed’ – det sker jo mange steder i Danmark. Ja det gør det, og sådan er vilkårene, men det ændrer ikke på, at det hver gang er en lille tragedie, et opbrud i et liv som kun de, der er tæt nok på, kan se, ikke længere vil kunne fungere.

"Jeg havde håbet på, at jeg bare kunne ha´ fået en beskeden aftale om at flytte med i nogle måneder, så min viden kunne bringes videre til dem, der skal tage over, men de ville ikke – og så kan det også være lige meget, men jeg ville elske at oplære dem derovre i de ting jeg kan. Nu må de se, hvad de kan gøre, jeg er jo trods alt specialist – ja, jeg fik godt nok at vide, at man jo bare kunne tage en fra gaden. Er der noget at sige til at vi ikke føler os værdsat?"

"Vagtplanerne er helt hen i skoven. Der er ingen der kan finde ud af det længere – os med samme specialer sættes sammen på samme tid og vi skal oven i købet holde pause samtidig, så der bliver bare huller hele tiden. Men de kan bare slet ikke finde ud af det længere. Planen der skal ligge fremme, hvis der skulle ske noget, brand f.eks., så de ved hvor mange vi er i bygningen, den bliver sjældent ført ajour – den skal trækkes 2 gange dagligt. Jamen det sejler jo alt sammen". De taler meget og ind over hinanden – jeg skal holde ørene stive for at få det hele med

Faglig stolthed – menneskelig stolthed

"Der er bare dårlig planlægning, ingen indøvelse af nye, de skal bare klare sig med manualerne – de ændrer ferie, men når vi spørger, så får vi intet svar – nok fordi de der har taget over, ikke kender arbejdstidsreglerne – og så det bliver det ren psykisk terror – ja, siger en anden, der er som en kostald hvor vi bare gennes rundt – hvis vi var køer, så ville dyreværnsregler lukke butikken. Vi er bare bange for, at hjemmearbejdspladserne vil blive taget fra os – det er som om vi bare skal ned med nakken. Og jeg, som altid har sat DSB forrest … Men jeg har jo min faglige stolthed!"

 Ja, hun har sin faglige stolthed, tænker jeg, men det handler jo mere om menneskelig stolthed eller forsøg på at opretholde en integritet – "Ja, fortsætter hun, og nu ved jeg ikke, hvor jeg skal gøre af den ….". Tænk, at hun er der, at hun stadig tænker på den faglige stolthed, at hun stadig tænker på kunderne, men ikke kan relatere sig til sin virksomhed.

DSB har ikke villet lave en samlet planlægning omkring nedlukning af arbejdspladser

DSB skal spare, DSB skal sikre den samlede økonomi, DSB skal gøre sig fortjent til at være togoperatør, men har vi i vores iver for lave det berømte ’turn-around’ glemt, at det også handler om mennesker, tænker jeg.

Har vi virkelig udtømt alle muligheder for at finde løsninger, finde den lille aftale som betyder, at den enkelte kan få sit liv til at hænge sammen, bare så meget, at der er mulighed for at stryge sønnen over håret, når det ikke lykkedes ham at score det mål i eftermiddagens fodboldkamp, det der netop nu betyder allermest for ham.

Jeg var kommet for at fortælle, hvor meget vi har forsøgt at få ledelsen til at agere. At vi i flere år har presset på for, at vi sammen med ledelsen skulle lægge en plan så vi – når vi nu alle vidste, at der blev for mange til de tilbageværende jobs, kunne finde de rigtige personer. At der ikke skulle fyres i Roskilde, samtidig med, at man tvangsflytter en medarbejder fra Vestjylland til Telegade. Men de ville ikke!

"Du skal huske på, siger hun til mig, at jeg er jo blevet flyttet flere gange, først til Holstebro, og det var ok for jeg boede ikke så langt derfra, men siden måtte jeg rykke videre til Kolding – og nu Telegade!"

Jeg ville fortælle om alt det vi synes, vi har gjort for at råbe DSB’s ledelse og politikere op for at sikre arbejdspladser i det jyske, så medlemmerne kunne få deres liv til at hænge sammen. Men jeg skal nærmest tvinge mig til ordet, for de snakker. Om al uretfærdigheden, alle frustrationerne over, at de jo nok ikke holder til det i længden.

Grin mellem tårer

Og ind i mellem griner de – "I griner, siger jeg" .. "Ja for søren, det er vores måde at holde det ud på og holde sammen - sort humor på dødsgangen – og så griner de igen. Ledelsen derovre siger, det er åh så vigtigt, at vi alle er samlet, så man kan se og tale med sin leder hver dag, men vi ved, at dem der er kommet over fra Randers, de når da slet ikke at tale med lederen hver gang de kommer til Telegade. Når der er brandalarm i Telegade, så knokler vi bare her – men det er jo så snart slut – Og jeg ville elske at oplære de nye i Telegade, så de kan de specialiteter jeg kan, men det ville de ikke være med til", gentager pigen fra før; det er så vigtigt for hende, at det skal siges flere gange og iveren lyser ud af øjnene på hende, men hun afbrydes igen af en anden.

"Jeg blev spurgt til min motivation – jeg sagde bare, at den var nærmest helt i bund og så spurgte lederen hvordan jeg ville få den op igen – ha.., jeg troede det var dem i Telegade, der skulle forsøge at motivere mig! Jeg vil gerne med, men jeg forstår ikke, at man ikke kan tage hensyn til, at jeg kommer så langt væk fra og derfor har brug for få mødetid til at passe med togtid – der er også en bus i den anden ende, jeg bor altså på landet, så det er vigtig for mig at spare den time om dagen, som det vil betyde for mig, men det ville de ikke høre på".

Jeg sidder bare der og lytter, mens snakken går. Som om det er dem, der har meget mere brug for at fortælle mig om deres verden, end jeg har behov for at få lettet min dårlige samvittighed over, at det ikke lykkedes at få gjort det bedre. Og pludselig er den time gået, som vi af ledelsen har fået lov til at holde møde. Tak, fordi I ville mødes med os, siger jeg, mens jeg pakker sammen. "Tak, fordi du ville komme helt her over og besøge os – det var dejligt", siger en af dem, mens hun smiler. Selv tak, tænker jeg – og gentager for mig selv ’helt her over’ – det mangles bare – det er jo bare for en enkelt dag og ikke hver dag!

På vejen hjem i toget, mens marker og byer farer forbi, tænker jeg over, det jeg har oplevet – jeg ville ønske, at jeg kunne have gjort noget mere for de dejlige mennesker – og jeg husker, at deres største bekymring var at miste deres mulighed for hjemmearbejdsplads – det er værd at kæmpe for, tænker jeg og begynder at udtænke en plan.

Andreas Hasle


Forandringer i arbejdslivet Stat Fyret

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk