HK.dk logo

Hele verden sætter fokus på arbejdsmiljøet 28. april

24. april 2014  |  HK Stat  | 

Arbejdsmiljøets internationale dag er en god anledning til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen, skriver næstformand i HK Stat Peter Raben i denne kommentar. Anledningen er, at fagforeninger i lande verden rundt den 28. april markerer, at det står sløjt til med miljø og sikkerhed på alt for mange arbejdspladser.

Det burde være sundt og sikkert at gå på arbejde, men sådan er verden desværre ikke indrettet. I værste fald sættes liv og lemmer på spil, som det er sket i Bangladesh på tekstilfabrikker, der leverer mærkevaretøj til også danske butikker og måske dit klædeskab. På vores breddegrader er arbejdsmiljøet knap så livsfarligt, men dog halter især det psykiske arbejdsmiljø. FN’s arbejdsorganisation ILO anslår, at omkring 2.000 dødsfald årligt i Danmark er arbejdsrelaterede, mens en anden undersøgelse anslår, at 1.400 dødsfald hvert år kan relateres til psykisk arbejdsmiljøbelastning.

Der er flere årsager til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tonen på en del arbejdspladser er blevet mere rå, og det samme er tonen fra pressede borgere og kunder. Derfor lancerer BAR FOKA, BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/Offentlig Kontor, nogle korte videofilm, der sammen med et hæfte kan bruges til på arbejdspladserne at drøfte, hvordan vold og trusler kan modvirkes.

Et stigende arbejdspres, fejlbehæftede it-systemer, store omstruktureringer, flytning eller nedlæggelse af arbejdspladser, fyringsrunder og utryghed sætter også sit præg på arbejdsmiljøet. Arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser på flere større statslige arbejdspladser viser klart, at det står sløjt til med trivsel og arbejdsglæde. En trivselsundersøgelse i Skat blev af arbejdsmiljøeksperten Tage Søndergaard ligefrem kaldt en gyser, der afspejler massive problemer og næsten total mangel på tillid til ledelsen. Det står i skærende kontrast til, at tillid ellers er sat på dagsordenen på de offentlige arbejdspladser i kraft af den aftale om en tillidsreform, som regeringen har aftalt med de faglige organisationer. Vi har endnu til gode på en del statslige arbejdspladser at opleve, at der sættes handling bag ordene om en tillidsdagsorden.   

Forandringer og ikke mindst effektivisering står også i fremtiden på dagsordenen og er hovedbudskabet i Produktivitetskommissionens rapport, der lægger op til, at det offentlige skal være endnu mere effektivt, selv om mange undersøgelser viser, at Danmark sammenlignet med andre lande har en af de mest effektivt fungerende offentlige sektorer. Samtidig knokler både offentligt og privat ansatte danskere som aldrig før. En undersøgelse fra sidste år af danskernes helbred og arbejdsmiljø viser, at 22 procent af danskerne er meget trætte eller ligefrem udmattede efter en almindelig arbejdsdag, og at næsten en million danskere har et højt stressniveau. Pres og stress i et så voldsomt omfang tapper for energi også til familie- og fritidslivet, men går også ud over helbredet med flere sygedage og nedslidning, der i sidste ende kan betyde et farvel til arbejdsmarkedet længe før tid. Hver fjerde sygemeldte med stress mister jobbet.

Et dårligt arbejdsmiljø er ikke blot menneskeligt belastende, men også dyrt for virksomhederne og for samfundet. Det koster i form af fravær, sygedagpenge, rehabilitering eller førtidspension. En øget tendens blandt arbejdsgivere til at se arbejdskraften ud fra en brug og smid væk-holdning må afløses af en større, fælles ansvarlighed for at skabe et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Både forskning og konkrete eksempler viser, at det betaler sig.   

Derfor vil vi i HK lægge endnu større vægt på indsatsen for et godt arbejdsmiljø og stiller blandt andet i en kommende medlemsundersøgelse en række spørgsmål om arbejdsmiljø for at blive endnu skarpere på, hvad vi skal tage fat på. Vi vil også understøtte vores arbejdsmiljørepræsentanter endnu mere, øge samarbejdet mellem arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter og arbejde for at få flere HK’ere til at påtage sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant.

Vi satser også på flere tilbud til det enkelte medlem i form af blandt andet fyraftensmøder om emner som håndtering af stress og mobning. Flere HK-afdelinger har arbejdsmiljøaktiviteter på dagsordenen netop den 28. april for at sætte fokus på arbejdsmiljø og markere, at der kan og skal tages fat på at sikre alle et godt og sundt arbejdsliv. Arbejdsmiljøet internationale dag er en god anledning til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen, hvor i verden du så end er.


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk