HK.dk logo

LAKs Sprogkonference 2014

05. maj 2014  |  Vigdis Jensen

Sprogkonference

I weekenden den 3. og 4. maj dannede hotel Christiansminde på det naturskønne Sydfyn ramme om LAKs 9. sprogkonference. Godt 70 HK/LAK-medlemmer fra hele landet havde to vidensmættede dage med deres hovedinteresser, sprog og kommunikation, i vente. Konferenceprogrammet var som altid spækket med prominente og garvede forskere, specialiserede erfarne fagfolk og forfattere samt inspirerende indlæg og input fra både deltagere og oplægsholdere. Af samme grund blev festlighederne skudt i gang allerede kl. 11 lørdag morgen, straks efter at de sidste deltagere var ankommet med bussen fra Nyborg. Deltagerne fyldte kopperne med kaffe og te og forsynede sig med frisk og tørret frugt, som LAK havde stillet til rådighed.

Lørdagsprogrammet indeholdt fem oplæg, samtidig med at der foruden de jævnlige pauser var blevet afsat tid til både en gåtur ved vandet samt debat og afrunding af dagen efter sidste oplæg. Søndag var der to oplæg på programmet, efter at deltagerne havde tjekket ud og nydt morgenmadsbuffeten.

Første kvinde på scenen var en fremtidsforsker med utrolig meget fart på, nemlig Marianne Levinsen. Understøttet af stor entusiasme, flagrende armbevægelser og masser af leg med stemmeføringen fortalte Marianne ivrigt om sit virke som fremtidsforsker http://www.fremforsk.dk/. Grundpillen i Mariannes arbejde og konsulentydelser består helt grundliggende i at hjælpe kunderne til at lære folk at kende. For som hun selv siger: "Fremtiden kommer af sig selv. Det gør fremtiden ikke." Hun er for så vidt selvudnævnt fremtidsforsker, da titlen ikke eksisterer i akademisk forstand. Hun har i løbet af sine 49 år givet en række virksomheder samt personer fra 14 til 91 år et indblik ind i fremtiden. Samfund, sprog, sundhed, kærlighed, arbejdsmarked og bosætning er blandt de områder, som Marianne hjælper både privat- og erhvervslivet med at analysere og give langsigtede vurderinger af og perspektiver på.

Efter kigget ud i fremtiden tog lektor Henrik Gottlieb os helt tæt på eksempler på anglicismer og germanismer i det danske sprog. Mod manges vidende – eller forventning – har hans forskning bidraget til at finde ud af, at dansk fortsat er mere præget af tysk end af engelsk. De tyske lån bruges faktisk hele to en halv gange så tit over for deres engelske modstykker. En anden af Gottliebs hovedpointer var den nødvendige samfundsmæssige tosprogethed, diglossi, altså en sprogsituation hvor sprogbrugere skal beherske to sprog. I danskernes tilfælde naturligvis dansk og engelsk. Han delte rundhåndet ud af resultaterne af sin forskning og gav bl.a. eksempler på lodret forkerte, men underholdende, oversættelser fra engelsk, og på hvordan nogle anglicismer har slået rod i det danske sprog. Tag bare "grow a beard". Der blev engang sat en fed rød streg under den direkte oversættelse "gro et skæg", mens frasen nu om stunder høres og ses stadig oftere og sikkert ender med at blive officielt godkendt. Og vidste du, at det populære slangudtryk nice er so last year? De var med på noderne allerede i starten af 1900-tallet, hvor man kunne støde på ytringer som: "Den er morderlig nejs", hvor nejs eller najs blev brugt i betydning smuk, dejlig eller fin.

Cand.mag. i dansk, Kirsten Rask, der bl.a. står for Den Danske Korrekturlæseruddannelse fulgte på mange punkter op på Gottliebs oplæg, men gik særligt i dybden med de to store retskrivningskrige: Kommakrigene og å/aa-krigen i 1948. Fra 1918 til 1996 havde vi to officielle kommasystemer; det såkaldte kryds og bolle-komma og pausekommaet. Da det nye komma, som også har heddet enhedskommaet, det nordiske/europæiske komma og senest "uden startkomma”, blev indført i 1996, lød der på trods heraf et mindre ramaskrig fra skolelærere og andre faglige kommapraktikere, der ikke så behovet for at ændre noget som helst. De forlangte 100 % ensartede regler i stedet for valgfrihed. Kompromiset blev reglerne, som vi kender dem i dag, nemlig at Sprognævnet anbefaler, at vi ikke bruger startkomma, men at det trods alt fortsat er korrekt at bruge det. Det vigtigste er, at vi er konsistente.

Lørdagens næstsidste oplægsholder, Pia Bundgaard Hansen fra Fokus Kommunikation, italesatte ved hjælp af visuelle og tekstuelle eksempler problemet med den hårde og alt for ofte uovervejede sprogtone i den offentlige debat. Det gav anledning til en konstruktiv og engageret debat med deltagerne, som blev efterfulgt af et indlæg fra den 27-årige sprogofficer Andreas West Eliasen, der med videoer, historier og teoretiske fakta oplyste os om livet som dansk-pashto tolk i Afghanistan og virkelig formåede at fange folks opmærksomhed.

En lækker toretters menu samt hygge og networking nede i hotellets lounge blev afslutningen på lørdagen. Ved søndagens morgenmadsbuffet blev der hygget, evalueret og udvekslet kontaktoplysninger, inden de første oplægsholdere skulle på banen. Pernille Beck Poulsen og Maria Fauerby, begge ansat hos HK/Denmark, arbejder primært med agitation og etablering af netværk, og de var kommet for at oplyse deltagerne om planerne for fremtidens netværksbaserede LAK og om den altafgørende vigtighed af erfaringsudveksling, videndeling og medlemsindflydelse. Via informative og inddragende oplæg, snak med sidemanden og en miniworkshop fik medlemmerne et både positivt og stort udbytte af den aktive halvanden time. Gå evt. ind på http://www.hk.dk/NetvaerkDebat for flere oplysninger.

Afslutningsvis fik vi besøg af Michael Booth, forfatteren til bogen The Almost nearly Perfect People, der på dansk er blevet oversat til Der er et yndigt land. Han berigede os med observationer fra sit researcharbejde i forbindelse med udarbejdelsen af bogen. Han satte begrebet lykke på spidsen, fortalte om scandimania og verdens tilnærmelsesvise besættelse af Danmark og danskhed, samtidig med at vi på underholdende vis blev skydeskive for Booth iagttagelser af hhv. danskere, svenskere og nordmænd. Konferencefolket kunne derfor drage hjemad med masser af stof til eftertanke: Er vi overhovedet lykkelige i Danmark, eller er det bare blevet et cool brand, som vi ikke vil ødelægge? Og kan det passe, at det i Danmark er pinligt at sige, du ikke er glad (hvis nogen spørger), fordi du bebyrder din samtalepartner med evt. uønskede oplysninger, som han/hun bliver nødt til at forholde sig til?

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk