HK.dk logo

Udsigt til valg får arbejdsgivere til at holde igen med balladekrav

22. maj 2014  |  HK Stat  | 

Mikkel Mailand

Mikkel Mailand er lektor og forskningsleder ved FAOS på KU.

Lønstigningerne bliver endnu engang små. Til gengæld vil arbejdsgiverne nedtone ­upopulære krav, der kan føre til konflikt. Det forudser ­arbejdsmarkedsforskeren Mikkel Mailand forud for næste års overenskomstfornyelse.

Med udsigt til folketingsvalg i 2015 vil regeringen fare med lempe ved overenskomstfornyelsen for ikke at støde et kæmpestort antal offentligt ansatte vælgere fra sig. Derfor kommer vi næppe til at opleve finansministeren holde fast i rå krav om fx at afskaffe den betalte frokostpause. Det vurderer Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet.

- Denne gang er der ingen forventninger om, at man vil køre meget tungt frem med konfliktudløsende krav. Man regner ikke med at komme til at opleve noget, der ligner OK13, heller ikke på det statslige område, siger Mikkel Mailand.

Han hentyder til konflikten på undervisningsområdet sidste år, hvor et regeringsindgreb dikterede vilkårene for skolelærere og andre undervisere.

Forvent ingen forkælelse

Indgrebet betød, at heller ikke statens ansatte – fx HK’erne – fik lov til at stemme om deres overenskomst. Dengang blev der lagt i kakkelovnen til konfrontation med underviserne tidligt i forløbet, hvor Finansministeriet og Kommunernes Landsforening koordinerede deres mål om at få mere arbejdstid ud af lærerne. Noget lignende ser ikke ud til at ske i denne omgang.

- Der kan selvfølgelig foregå noget, man ikke ved, men vi kan ikke som ved OK13 se en særlig forberedelsesgruppe på arbejdsgiverside, siger Mikkel Mailand.

Men selv om de offentligt ansatte udgør en kæmpe vælgergruppe – der er 800.000 af dem i Danmark – vil regeringen ikke forsøge at gøre sig lækker ved at uddele store lønstigninger, mener Mikkel Mailand.

- Reguleringsordningen, som sikrer, at lønnen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges ad, kommer til at sætte rammerne. Og de bliver relativt smalle.

Regulering er værn mod lønnedgang

I den nuværende overenskomstperiode har reguleringsordningen udløst en noget mindre lønstigning end forventet, da aftalen blev indgået. På 2 år er lønningerne kun steget med samlet 0,41 procent, fordi reguleringsordningen har ædt aftalte stigninger.

Som Mailand siger:

- Man lider stadig under, at forventningerne til væksten i den private sektor har været større end den reelle vækst. Det sætter nogle rammer. Og det bliver smalt igen, ingen tvivl om det.

Temaer som fleksibilitet, effektivitet og arbejdstid vil formentlig gå igen i både de statslige og de kommunale arbejdsgiveres krav.

Selv om reguleringsordningen altså kan koste de statsansatte penge, regner Mailand med, at ordningen fortsætter.

- Jeg tror, at man i fagbevægelsen har forstået, at reguleringsordningen fungerer som et værn mod det, der er værre: Nemlig, at man som i andre europæiske lande får stor løntilbagegang i den offentlige sektor. I sidste ok-runde kom det jo også ind som et krav, at man skulle bevare ordningen.

3-årig aftale

Ifølge Mailand er der optræk til en 3-årig overenskomst, fordi der netop er indgået 3-årige overenskomster på det private arbejdsmarked. Og de offentlige arbejdsgivere er ikke interesserede i, at de to områder kommer i overenskomst-takt.

- Den lidt længere periode kan så være en fordel for dem, der kunne tænke sig, at der kom en lille smule mere ud af forhandlingerne. Men der er ikke lagt op til nogen revolution. Det er jo ikke en 5-årig periode, understreger Mikkel Mailand.

Skønt det er tidligt i forløbet, og der indtil videre er tavshed fra Finansministeriet om, hvad forhandlerne dér gerne vil have ud af en ny overenskomst med statens ansatte, tør forskeren godt pege på tre oplagte muligheder:

- Temaer som fleksibilitet, effektivitet og arbejdstid vil formentlig gå igen i både de statslige og de kommunale arbejdsgiveres krav.

Også nogle af anbefalingerne fra Produktivitetskommissionens rapporter vil arbejdsgiverne formentlig kunne bruge som ’en krog’ ved forhandlingerne, siger Mailand. Det gælder fx forslag om færre og mere fleksible overenskomster på det offentlige område. Et forslag, som i øvrigt bygger på fejl og misforståelser, som HK flere gange har gjort kommissionen opmærksom på. Fx giver de nuværende overenskomster rig mulighed for lokalt at indrette løn og arbejdstid fleksibelt, har HK påpeget.

Gider vi stemme?

I sidste ende er det lønmodtagerne, der ved urafstemning afgør, om en overenskomst er god nok. Ved OK13 fik statens ansatte som nævnt ikke lov at stemme på grund af et regeringsindgreb, og i 2011 deltog kun 35 procent af HK Stats medlemmer i urafstemningen. 3 år tidligere stemte over halvdelen, 51 procent.

Regner forskeren med, at folk overhovedet gider stemme denne gang?

- 2013 var en særlig omgang, hvor forhandlingsresultatet blev en del af lovindgrebet og derfor aldrig kom til afstemning. Måske var de lave stemmeprocenter i 2011 udtryk for en resignation. At ingen ser noget formål i at kæmpe en stor kamp om det her. Det så man også ved OK08. Dem, der forsøgte at lave en kamp (FOA og sygeplejerskerne fx, red.), fik kun meget lidt ud af det. Så min tolkning er, at der er en vis resignation.

Interessen for at give sin mening til kende om de aftaler, de faglige ledere forhandler hjem, vokser med resultaterne, konstaterer arbejdsmarkedsforskeren.Hvis der ikke er ’guf’ i en aftale, og man tænker, at det alligevel ikke nytter noget at stemme nej, så bliver tilskyndelsen til at stemme også lavere, mener han.

- Omvendt kan man sige – når man ser på det private område, hvor der måske var en lille smule mere indhold i forligene i år – at her steg stemmeprocenten, siger Mailand.

Næsten 51 procent af HK Privats medlemmer stemte for nylig ja til deres nye overenskomster. Det var den højeste stemmeprocent i HK Privats 11-årige historie.


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk