HK.dk logo

Butiksansat i Danmark til 40 kroner i timen 90 timer om ugen

02. juli 2014  |  HK Handel  |  HK Handel Hovedstaden  | 

31-årige Sorin har blandt andet fået stjålet sin identitet og arbejdet over 90 timer om ugen til 30-40 kroner i timen.
- Jeg har aldrig set noget lignende, siger faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden Anja Camilla Ravn om den måde, en gruppe rumænere er blevet udnyttet af en dansk arbejdsgiver.

Sorin er blevet udnyttet af sin danske arbejdsgiver. HK Handel er gået ind i sagen. Foto: Kim Wendt.

Rumænske Sorin har arbejdet og levet under horrible, slavelignende forhold i to københavnske minimarkeder. Nu er HK Handel Hovedstaden gået ind i sagen og har meldt Sorins chef til blandt andet politiet og SKAT.
- Jeg tog til Danmark for at tjene penge til mine forældre og til min kæreste, så vi kunne starte vores egen lille familie, men jeg fik den forkerte chef, siger 31-årige Sorin om sit danske arbejdseventyr, der udviklede sig til at blive et mareridt.
Da han kom til Danmark i 2008, kom han via sin onkel i kontakt med Tom J, som gav Sorin et job i et minimarked i København K. Her arbejdede Sorin mandag til torsdag fra 8-22, fredag og lørdag arbejdede han fra 9-3 om natten, og søndag arbejdede han fra 10-21. Sorin havde en arbejdsuge på omkring 101 time og en timeløn på under 40 kroner. 

Hvordan kunne du holde til at arbejde så meget hver dag?
- Jeg drak en masse Red Bull. Og så tænkte jeg, at jeg blev nødt til at arbejde og arbejde for at tjene til min familie, siger Sorin.

Fik stjålet sin identitet

Men i 2012 stoppede Sorin med at arbejde i minimarkedet.
-Jeg opdagede, at Tom J. havde stjålet min identitet og lavet et rengøringsfirma i mit navn, uden jeg vidste noget om det. Jeg havde stolet på ham, som var han min egen familie. Og så laver han bare ballade i mit navn. Efter jeg fandt ud af, han havde lavet et firma i mit navn, sagde jeg op. Jeg ville ikke længere have noget med ham at gøre. Så jeg blev arbejdsløs og hjemløs og begyndte at sælge hjemløseavisen Hus Forbi, siger Sorin.
En dag blev Sorin ringet op af en af Tom J.'s venner. Han ville have Sorin til at arbejde for ham i bare fem timer. Lønnen var god, og Sorin manglede penge, så han sagde ja. Tom J.'s ven, Michael B., spurgte herefter, om Sorin ville arbejde for ham i en kombineret kiosk og spillehal i Valby. Sorin sagde ja, da han fik at vide, de var fire-fem stykker, der skulle arbejde sammen i kiosken, så Sorin også kunne holde fri af og til. Men pludselig havde Michael B. alligevel ikke noget arbejde til Sorin, det havde Tom J. til gengæld i samme kiosk – bare i hans part af kiosken. Og kolleger fik Sorin heller ikke som lovet, så han måtte arbejde selv hver dag fra 8-22 helt alene og hele ugen.

Blev nægtet en fridag

- Da jeg havde arbejdet der i et år, spurgte jeg, om jeg kunne få en fridag. Jeg havde brug for at få ordnet noget med mine papirer. Jeg havde bestilt et NemID og et sygesikringsbevis, og det kom ikke. Men jeg måtte ikke få en fridag, så jeg kunne få styr på mine papirer. Jeg opdagede så, at Tom J. havde flyttet min adresse, uden jeg vidste noget om det, og det var derfor, mine papirer ikke var kommet. Jeg opdagede også, at der var foretaget ændringer i mit navn i mine skatteoplysninger – uden jeg selv havde haft noget med det at gøre. Jeg besluttede mig derfor for at stoppe med at arbejde i butikken, siger Sorin.
- Tom J. blev ved med at sige til mig, at jeg kunne stole på ham, og at han passede på mig. Jeg knoklede for ham, men han opførte sig ikke ordentlig over for mig.

”Det minder om menneskehandel og slavelignende forhold. Det er så uhyggeligt, og vi skal gøre alt, vi kan, for at få det stoppet,” siger faglig sekretær Anja Camilla Ravn


Gammelt slik i nye poser

Sorin får gennem sine rumænske venner et andet arbejde, hvor han sammen med en gruppe andre rumænere skal ompakke gammelt slik til nye poser. Men Sorin opdager på sin første dag på jobbet, at det er Tom J., der er bagmand, så han får overbevist de andre om, at de ikke skal fortsætte med at arbejde for manden.
- Jeg sagde til dem, at de skal lade være med at arbejde for Tom J. Han laver kun ballede. Og de sagde: ”Okay, hvis du siger det, så går vi samme vej som dig.” Vi kontaktede sammen Gadejuristen, som vi vidste havde hjulpet to rumænske kvinder. Gadejuristen* har hjulpet os og fået os i kontakt med HK HANDEL og 3F.

Minder om slavelignende forhold

I HK Handel Hovedstaden er det blandt andre faglig sekretær Anja Camilla Ravn, der er gået ind i sagen. HK Handel Hovedstaden har sammen med 3F Frederiksborg meldt Tom J. til politiet, SKAT, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Statsforvaltningen.
HK Handel Hovedstaden har også rejst et krav på 1,5 millioner kroner mod Sorins tidligere arbejdsgiver. Kravet er en erstatning for de mange timer, Sorin har arbejdet uden at få løn (Tom J. har nemlig registreret, at Sorin kun har arbejdet 20 timer om ugen, så Sorins timeløn på papiret var højere end i virkeligheden), manglende feriepenge og en godtgørelse for, at Sorin har arbejdet flere timer pr. uge, end man må ifølge EU’s arbejdstidsdirektiv. Ifølge direktivet må man nemlig højst arbejde 48 timer om ugen.
- Jeg er chokeret over sagen. Det er uanstændigt at behandle andre mennesker på den måde. Det minder om menneskehandel og slavelignende forhold. Det er så uhyggeligt, og vi skal gøre alt, vi kan, for at få det stoppet.

Hvorfor er det vigtigt, at HK HANDEL går ind i sagen?
- At blive udnyttet som Sorin er blevet det, ødelægger det enkelte menneske og vedkommendes familie, men det har også betydning for os med almindelige vellønnede jobs. Jo flere, der kan slippe af sted med at behandle deres medarbejdere grimt, jo flere vil prøve, og det vil lægge et pres på hele arbejdsmarkedet, siger faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden, Anja Camilla Ravn.

Drømmer om et job i 7-eleven

Sorin og hans rumænske venner tør ikke tage tilbage til Rumænien, før sagen er afgjort. De er bange for, at hvis de rejser, så får de et kæmpe skattesmæk, som de aldrig vil kunne betale på en rumænsk løn. Tom J. har over for rumænerne påstået, at han nok skulle sørge for, at de betalte deres skat, men der er ikke indbetalt nok skat i forhold til, hvor mange penge, de skulle have tjent. Gadejuristen håber på, at rumænerne slipper for et skattesmæk, da de beviseligt har fået stjålet deres identiteter.
Nu bor Sorin sammen med fem af sine rumænske venner i en to-værelses lejlighed på Islands Brygge i København.
- Vi har ikke nogen penge, så vi leder efter jobs. Jeg vil gerne arbejde i 7-eleven eller Fakta for eksempel. Jeg har jo erfaring med at ekspedere. Tænk, hvis jeg fik et arbejde, hvor jeg kun skal arbejde 37 timer om ugen, hvor jeg har ferie, friweekender og en god løn. Det drømmer jeg om, men det er svært som rumæner at finde et job i Danmark, siger Sorin.

...

Tom J. og Michael B. er ikke de anklagedes rigtige navne. Redaktionen er bekendt med de rigtige navne, men vi har valgt ikke at offentliggøre dem før en eventuel dom. Sorin ønsker af hensyn til sin sikkerhed ikke sit efternavn offentliggjort. HK HANDEL kender hans fulde navn.

*Gadejuristen er en retshjælpsorganisation, der tilbyder juridisk bistand til mennesker, der lever og arbejder på gaden.

Foto: Kim Wendt

LÆS MERE: DR fortæller historien om nye datoer på gammelt slik  

LÆS MERE: Se, hvor meget du som butiksmedarbejder skal tjene

Løn Arbejdstid

Det gør hk handel

HK Handel Hovedstaden har meldt Sorins tidligere arbejdsgiver til politiet, SKAT, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Statsforvaltningen. HK Handel Hovedstaden har også rejst et krav på 1,5 millioner kroner mod Sorins tidligere arbejdsgiver.

Derfor går hk ind i sagen

- Jo flere, der kan slippe af sted med at behandle deres medarbejdere grimt, jo flere vil prøve, og det vil lægge et pres på hele arbejdsmarkedet, siger faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden, Anja Camilla Ravn.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk