HK.dk logo

Pas på, når du bruger din arbejdscomputer privat

02. juli 2014  |  HK Service Hovedstaden  |  Dorte Schmidt

Du risikerer at blive bortvist, hvis du ved et uheld flytter nogle af arbejdspladsens dokumenter over på din private computer. Det skete for Urs Friis-Alstrup, der ligesom HK er rystet over, at retten har givet hans tidligere arbejdsgiver medhold.


Alt foregik i god ro og orden, da Urs Friis-Alstrup 30. august 2011 blev fyret fra European Tour Production efter syv års ansættelse. Fyringen skete på grund af nedskæringer, og Urs blev fritstillet med det samme. Han skulle bare lige først aflevere sin arbejdscomputer og -mobil, som var firmaets ejendom.

- Som så mange andre havde jeg selvfølgelig også brugt begge dele privat. Jeg havde alle mine private kontakter i Outlook. Jeg havde billeder af børnene på mobilen. Og da vi var ved at bygge hus på det tidspunkt, havde jeg også en hel del dokumenter om byggeriet liggende. Alt det ville jeg selvfølgelig gerne have med mig, fortæller Urs.

Flyttede alt det private
Han fik omkring 20 minutter til at flytte sine private ting fra computeren og mobilen, så det hele skulle gå lidt stærkt.

Alt skete i fuld åbenhed, og mens han samtidig snakkede med sine kolleger i kontorlandskabet.

Heldigvis havde han oprettet mapper til sine private papirer, så det gik relativt nemt med at få flyttet dem. Men sine kontakter opgav han at få med sig. Han prøvede at samle dem alle i en fil, men den blev så stor, at det ikke kunne lade sig gøre at sende den.

- Det var egentlig heller ikke så vigtigt. Langt de fleste er jeg jo også venner med på Facebook og LinkedIn, så det har været nemt nok at få genetableret kontakterne, siger han.

Senere viste det sig, at der var kommet et enkelt af firmaets dokumenter med i bunken af private ting. Og senere kom Urs også til at fortryde, at han havde forsøgt at hente sine kontakter, for hans private kontakter var selvfølgelig blandet sammen med de kontakter, han brugte i sit arbejde.

For kort opsigelsesvarsel
- Jeg var naturligvis rystet over at stå uden arbejde midt i krisen. Vi har tre børn og havde bygget hus, så økonomisk så det hele lidt sort ud, fortæller Urs.

Han havde kun fået en måneds opsigelsesvarsel, og da han kom hjem, begyndte han at undre sig over det. For var der ikke noget med, at funktionærloven gav et meget længere opsigelsesvarsel, når han nu havde været ansat så længe?

- Det er der selvfølgelig. Urs havde ret til et opsigelsesvarsel på fem måneder, oplyser faglig sekretær Henrik J. Hansen, der har hjulpet Urs under hele sagen, der har taget mere end tre år.

Urs skrev en venlig mail til sin tidligere arbejdsgiver, og gjorde firmaet opmærksom på reglerne i funktionærloven. Og han skrev endnu en, da firmaet var afvisende og ikke mente, at han havde krav på mere end en måneds løn som plaster på såret.

Bortvist med tilbagevirkende kraft
Efter et par uger sluttede den private mailkorrespondance, og i stedet var det nu HK’s faglige sekretær, der sendte en mail. Få dage efter modtog Urs en besked om, at han var bortvist med tilbagevirkende kraft.

Årsagen var, at han to gange havde forsøgt at overføre sine kontakter til sin private mail, og på den måde havde forsøgt at få kontaktoplysninger på firmaets kunder med sig. Desuden havde han overført en fil med beregninger af, hvordan en scene skal opbygges.

Tabte sagen
- Ingen af delene kunne Urs bruge til noget som helst, og da det samtidig er helt oplagt, at det skete ved en fejltagelse og i en situation, hvor Urs var naturligt rystet over at stå uden arbejde, var vi egentlig ikke i tvivl om, at Urs ville vinde den sag, siger Henrik.

Men desværre tabte HK sagen – først i byretten, hvor der faldt dom 1. marts 2013, og nu også i landsretten, som kom med en tilkendegivelse af, at dommen ville blive den samme som i byretten.

- I HK er vi rystede over dommen, som kan få alvorlige konsekvenser for andre i samme situation. Alle bruger jo arbejdsredskaber som computer og mobil privat. Vi har alle private fotos, mails og andet liggende begge steder. Så den dag, man forlader sin arbejdsplads, kan det gå grueligt galt for stort set alle, hvis man ikke passer på, advarer Henrik.

Pas på dig selv
Moralen er, at du ikke skal bruge din arbejdscomputer eller -mobil privat, med mindre der på arbejdspladsen er en klar aftale om, hvordan det skal foregå.

Desuden bør du sørge for:

  • Løbende at opdatere dit private adressekartotek, så du ikke mister private kontaktoplysninger, når du skal aflevere din computer og mobil igen. 
  • Løbende at videresende private mails til din egen private mailkonto. 
  • At have særlige mapper til dine private dokumenter og flyt dem løbende over på din private computer eller til din private cloud-løsning.
  • Aldrig at komme til at flytte et arbejdsdokument til nogle af dine private gemmer.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk