HK.dk logo

Lønpres fører til discountsamfund

25. august 2014  |  Østjylland

Opfindsomheden er stor, når der handler om at reducere løn- og personaleomkostninger. I denne sommer er vi blevet præsenteret for nye eksempler, som fortjener ord med på vejen; ikke mindst fordi de positive gevinster for arbejdsgiveren, samtidig giver negative resultater hos lønmodtageren. Smart måske, men ikke særlig sympatisk.

Noget tyder på, at ikke alle får den løn for overarbejde, som de har ret til, viser en undersøgelse fra HK. De risikerer dermed at gå glip af tusinder af kroner. Hvis eksempelvis en gennemsnitlig aflønnet HK’er arbejder gratis over 10 timer om måneden, vil vedkommende tabe ca. 40.000 kr. om året – vel at mærke hvis man er dækket af en overenskomst med tillæg, pension, fritvalgsordninger m.v

Frederik Vester, formand for HK Privat Østjylland

Frederik Vester

Mange er bange for at miste jobbet og føler derfor, at de bør yde en ekstra indsats uden at få løn for det. Men hvis man på en virksomhed arbejder gratis over, tvinges kollegerne på branchens andre virksomheder hurtigt til at følge trop og heller ikke kræve løn for deres overarbejde; ellers må de og virksomheden bukke under i konkurrencen, fordi nogle kan gøre det billigere.

Vi risikerer således, at dét som i dag er undtagelsen, vil i morgen blive reglen og ingen tør længere tage betaling for overarbejde. Konkurrencen kan dermed skærpes, og vi kan droppe andre tillæg, arbejde mere i weekenderne, skære ned på vores ferier osv. - den nedadgående spiral.

Det var ét eksempel på angreb på lønnen. Et andet er regeringens lovforslag om etablering af medarbejderinvesteringsselskaber. Ifølge forslaget vil virksomheder kunne tvinge medarbejdere til en lønnedgang på op til 7,5 pct. i en periode og placere pengene i et medarbejderinvesteringsselskab. De ansatte behøver ikke spørges via en kollektiv afstemning.

Virksomhederne kan binde pengene mange år frem, og - ifølge lovforslagene - risikerer de ansatte, at de i denne periode ikke kan få pengene udbetalt – heller ikke, selv om de skifter arbejdsplads – med mindre de pensioneres eller dør. Der er desuden intet krav om, at medarbejderne skal have en vis forrentning af deres penge, eller at virksomheden skal være nødlidende, før ordningen kan etableres.

Lønnen kan altså presses fagligt af arbejdsgiverne, og politisk af regering og folketing. Resultatet risikerer at blive et ubarmhjertigt arbejdsmarked, som ikke længere præges af et højt niveau – ikke bare på lønnen, men også hvad angår uddannelse og ny teknologi. For sammen med faldende lønninger og billig arbejdskraft hører også dårlig eller slet ingen uddannelse og forældet teknologi.

Samfundet vil blive fattigere; den offentlige velfærd vil skrumpe ind dag for dag, for der vil ikke længere være råd. Det bliver et hårdt arbejdsliv og en utryg tilværelse – og i hvert fald ikke det, som jeg forstår ved et moderne arbejdsmarked og et veludviklet velfærdssamfund. I stedet får vi et discountsamfund.  

Af Frederik Vester
formand, HK Privat Østjylland  

Løn

Arrangementer
i HK Østjylland


Se hvad der sker

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk