HK.dk logo

Send besked til forfatter


Annuller

Hun effektiviserer kerneopgaver i Kystdirektoratet

08. september 2014  |  HK Stat  |  MidtVest  | 

Mette Riis-Hansen

Mette Riis Hansen, 36 år, og indtil for nylig elev i Kystdirektoratet, har vundet HK Stats fagprøvepris på 5.000 kr. for sin fagprøve 'Workflow i ESDH'. Foto: Tom Gotfred

Faglig hæder, kontant belønning og kollegiale knus kom bag på vinderen af HK Stats fagprøvepris 2014.

Intetanende om sin nye stjernestatus går Mette Riis Hansen fredag den 5. september 13.30 til et møde i kantinen hos Kystdirektoratet i Lemvig. Ledelsen har inviteret. ’Kom og vær med til at fejre en af dine kollegers succes‘ står der på intranettet.  

Inde i kantinen venter cirka 35 weekendglade kolleger og to smilende chefer: administrationschef Jakob Høeg og HR-chef Thomas Quist Møller, som i al hemmelighed har indstillet hende til HK Stats fagprøvepris.  

- Jeg kan ikke lade være med at overraske hende. Vi trækker den helt ud, siger Thomas Quist Møller begejstret og kigger hen mod bordet i enden af lokalet med kølig boblevand og andre drikke. På de øvrige borde er der kransekage.

En journalist fra Lemvig Folkeblad varmer kamera og blok op. To af Mettes lærere fra Uddannelsescenter Holstebro og en kommunikationsmand fra samme skole er også kommet. Også Mettes mand er inviteret. Den lokale HK Stat-formand Anne-Mette E. Olsen og HK Stat Danmarks næstformand Peter Raben holder sig klar til at lykønske Mette og motivere, hvorfor netop hun får Fagprøveprisen 2014.  

Da Mette træder ind og forstår sammenhængen, bliver hun overrasket og glad. Men hun ser alligevel rimeligt cool ud, mens Peter Raben roser hendes fagprøve:  

- Mettes opgave om effektivisering af arbejdsgange igennem digitalisering rammer ned i de administrative kerneområder for en HK’er. Den viser på fornemste vis, hvordan fremtidens arbejde med workflow i staten kan udformes og implementeres, siger Peter.  

Han roser på priskomiteens vegne Mettes fagprøve for at være utrolig grundig og godt skrevet.  

- Du analyserer på højt fagligt niveau, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i effektivisering igennem digitalisering. Bedømmelseskomiteen hæfter sig særligt ved, hvordan du igennem workshops lokalt har formidlet opgaven og på denne måde er kommet fra ord til handling, siger Peter Raben til den smilende prisvinder.  

Fagprøven har ikke bare stor relevans for arbejdet med ansættelsesbreve, men et fremadrettet potentiale, hvor analysen vil kunne overføres til andre arbejdsområder og endda også andre statslige institutioner, fortsætter han.  

Administrationschefen Jakob Høeg, chef for den afdeling, hvor Mette var elev, har ros og lykønskninger til Mette og tak til Thomas Krüger Hansen og Ann-Vibeke Mose, der var hendes lærere på Uddannelsescenter Holstebro, hvor hun afleverede fagprøven. Lærerne er kommet til fejringen af deres tidligere elev med knus og blomster.  

- I har nok ved flere lejligheder uddelt 12-taller ved fagprøver, men jeg formoder, at det er lidt ekstraordinært, at I i år har en elev, der får tildelt fagprøveprisen, siger Jakob Høgh.  

- Du har i udpræget grad levet op til Kystdirektoratets værdier omkring dygtighed, fokus på fremtiden og viljen til at gøre en forskel i sit arbejde, tilføjer han, henvendt til Mette.  

- Det er flot, at du allerede som elev udvikler og implementerer nye løsninger, der understøtter en effektiv opgavevaretagelse i en til tider kompliceret offentlig organisation, lyder nogle af de begejstrede ord fra administrationschefen.  

Samtidig giver han Kystdirektoratet et lille skulderklap for den investering i fremtiden, det er at uddanne elever.  

- At uddanne og oplære en elev kræver en ekstra indsats af de medarbejdere, der er direkte involveret, og af organisationen som helhed. Det er naturligvis vigtigt, at vi som statslig styrelse lever op til at give vores elever en god uddannelse, og at vores elever opnår kompetencer på højt niveau. Det er vi tilsyneladende lykkedes med, konstaterer den glade chef, som også deler roser ud til de medarbejdere, der har løst opgaven med at uddanne Mette med råd, dåd og vejledning.  

    

Bedømmelseskomiteen

Mette Riis Hansens fagprøve er udvalgt og bedømt af Peter Raben, næsformand i HK Stat, Birgit Thorup, uddannelseskonsulent i Uddannelsesnævnet og Mai Villadsen ungdomskonsulent i HK Stat.

Klip fra Mettes fagprøve

PROBLEMFORMULERING

Hvordan kan sagsgangene indenfor udarbejdelse, kontrol, godkendelse og underskrivelse af ansættelsesbreve i Kystdirektoratet optimeres med anvendelse af de elektroniske flowmuligheder i ESDH? Jeg vil samtidig undersøge, hvordan den interne arbejdsgang kan implementeres i Kystdirektoratet.

KONKLUSION

Efter at have arbejdet med denne opgave har jeg fundet ud af, at teknologien udvikler sig konstant, mens vi mennesker ofte skal have noget længere tid til at omstille os. (…) Efter mit interview og udarbejdelse af analyse, hvor jeg kiggede nærmere på den nuværende struktur, udarbejdede jeg flow charts over et workflow i ESDH. Her viste der sig et tydeligt billede af en optimeret arbejdsgang med ansættelsesbreve i KDI. Den første proces, der er blevet optimeret på, er, at Thomas tages væk fra sagsgangen. Den anden er, at sagsgangen går fra at være håndbærende til at blive digital, og hermed spares der en del ressourcer og mindskes forstyrrende afbrydelser. Den tredje er, at HR sender ansættelsesbrevet direkte ud til den nyansatte, og derved spares der ressourcer i receptionen. Den fjerde er ved modtagelsen af det underskrevne ansættelsesbrev i reception. Her spares der tid, da brevet videresendes direkte til HR frem for at håndbære ansættelsesbrevet. Den femte er, at Dorthe og Helle får forenklet sagsgangen ved at journalisere direkte i ESDH frem for at scanne det fysiske ansættelsesbrev ind. (…) De berørte medarbejdere testede arbejdsgangen i ESDH ud fra arbejdsgangsbeskrivelsen, og her kom alle ansættelsesbrevene fejlfri igennem. Thomas, Dorthe og Helle, som har været med hele vejen, er klar til at bruge workflowet ved næste ansættelse.

Læs hele fagprøven Workflow i ESDH Stort pdf symbol

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk