HK.dk logo

Drømmekarrieren

06. oktober 2014  |  Vigdis Jensen

Kierkegaard sagde, at vi fødes som originaler, men ender som kopier, og det er ikke svært langt hen ad vejen at tilslutte sig den betragtning.

Drømmekarriere

Talent eller drømme

Eksisterer drømmekarrieren i virkeligheden, og hvad forudsætter den? Det job, som du instinktivt ved, du er skabt til at forfølge, er den bedste til at udføre, og som kan holde dig tilfreds og udfordret hele dit arbejdsliv. Er det muligt og klogt af dig at trodse dit naturtalent inden for geometri, hvis ikke det er sammenfaldende med barnedrømmen om at slå dig på journalistikken? Slår hårdt arbejde talent i sidste ende? Spilder vi tid og gør os selv en bjørnetjeneste ved at vælge at arbejde med det, vi bedst kan lide, frem for det vi er bedst til – hvis vi skulle være så uheldige, at de to ting ikke går hånd i hånd ...  

Griber vi fat i filosofiens nytteetik, står det klart, at vi skal være indstillede på at beskæftige os med "det der er". Til glæde og gavn for samfundet skal vi være parate til at lade os nøjes med vores karrierevej ved eventuel svigtende efterspørgsel på lige netop vores kompetencer. Men skal vi vælge et liv, der passer os selv eller samfundet bedst – hvem er det mindst slemt at svigte? Skal du vælge et jobsøgningsliv på understøttelse, indtil én af dine ansøgninger endelig, endelig får åbnet jobvinduet, eller har du og samfundet bedre af, at du giver køb på din sande faglige integritet, lader dine kompetencer sygne ubrugte hen og tager et vilkårligt ledigt job, med risiko for at det reducerer dine chancer for et job inden for drømmesektoren? Ofte er dit iboende talent så himmelråbende indlysende, at du, uagtet hvad du måtte uddanne dig til, til sidst vil finde dig selv i den rolle, du blev født til at udfylde – ikke den du har arbejdet dig frem til at kunne indtage. Du kan dog ikke forlade dig på en darwinistisk tilvægssætning af dine konkurrenter, da selv de gaver, naturen har udstyret dig med, skal plejes og udvikles.  

Det er uhyggeligt mange overvejelser, og det er ikke meningen, at de skal besvares her. Meningen er, at du skal se på din egen situation med kritiske øjne og være dig dine både aktive og passive beslutninger bevidst, så du kan træffe de valg, der er umiddelbart rigtige for dig.

Drømmekarrieren

Målet må være at lave det, man allerbedst kan lide og samtidig også er bedst til. Aktivt at bruge og udvikle sit talent og sin viden igennem sit job og samtidig mestre at få hverdagen og omgivelserne til at hænge sammen. Det er i hvert fald mit eget (illusoriske?) mål. Jeg vil som pensionist kunne kigge tilbage på et arbejdsliv, der har gjort nytte, og vide, at jeg har brugt min tid på noget interessant og fornuftigt, som andre også har kunnet bruge til noget.  

Vi bliver nødt til at identificere vores svage og stærke sider. Nogle mener, vi skal styrke vores svage sider og pleje og vedligeholde de stærke, men jeg selv er klart gået i en anden retning. Jeg har accepteret og vedligeholdt mine svage faglige sider, mens jeg har arbejdet på at styrke min faglighed og finpudse mine i forvejen stærkeste kompetencer. Konstant udvikling er under alle omstændigheder en nødvendig betingelse for at få skabt den gode karriere. Hvis verden suser forbi dig, og du ikke udvikler dig sammen med den, bliver dine utidssvarende kompetencer uanvendelige.  

Men hvad er jeg god til

Der er en årsag til, at vi tyr til personlighedstests, karrieresamtaler og coachingforløb. Og det er ikke fordi, vi ikke er gode til noget, eller ikke kender vores egne kompetencer. Det er fordi, vi håber, at disse tilbud kan hjælpe os med at klarlægge ønsker og forventninger til et nuværende eller kommende job – eller formodet ønskejob. Tilbuddene skulle gerne gøre tvivlerne klogere på egne kompetencer, styrker og værdier og på, hvorvidt de kvaliteter matcher jobbet, de allerede har eller har i kikkerten. Jo, der findes også de irriterende afklarede mennesker, som siden 7-årsalderen i alle vennebøger har skrevet det samme i feltet drømmejob, og som har gjort en bragende karriere inden for præcis det. Men deres stærke overbevisning og klokkeklare synergetiske talent-lyst-forhold har ikke gjort nævneværdig plads til filosofiske angstprovokerende dilemmaer om rigtigt valg at uddannelse, virksomhed, job m.m., så de har endnu ikke været under sensationsmediernes lup.  

Som jeg skrev i en tidligere artikel, er vi mangefacetterede mennesker, der ikke længere er bundet op på mønstre eller roller. De fortvivlende mange muligheder for vores fødder giver derfor næring til usikkerhedens skræk for at vælge forkert karriere. Eksperimenterende og søgende generalister skal nu pludselig træffe ét endegyldigt valg og leve med den beslutning. Det paradigmeskift har ført eksistentielle problemer, depressioner og ensomhed med sig. Vi er eksperter på vores eget liv, og vi forventes selv at kunne træffe de afgørelser, der er rigtige for os. Men hånden på hjertet: Vi har jo ikke alle lige godt styr på, hvem vi er. Så mange veje at gå ned ad, men kun én kan vælges. Jeg tror på og beder til, at alle, der har reflekteret et øjeblik over det perspektiv, har været igennem samme fase som mig. Den selvransagelse må i bund og grund være en ufravigelig fase i karrierecyklen for at kunne komme fornuftigt og holdbart videre. Ræk ud efter en test eller måske et par samtaler med en karrierecoach, og tag din skæbne i egen hånd, så du kan hjælpe sandheden, der gemmer sig i dig, frem i lyset, og skubbe dine tanker og valg i den rigtige – måske endda tiltænkte – retning.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk