HK.dk logo

Kæmpe uddannelsesprojekt skaber rotation i Randers

22. oktober 2014  |  HK Kommunal

I Randers Kommune har 600 medarbejdere på HK-området fået tilbud om kompetenceafklaring og efteruddannelse. Ledige vikarierer for dem, der er på skolebænken.

Klokken er 10, dørene åbnes, og det myldrer ind med borgere i Borgerservice i Randers. Minuttet efter er vi på vej op på første sal og ind på et kontor, hvor Stine Therkelsen tager imod. Hun slår smilende ud med hånden:

- Ja, det er så mine kollegaer Estrid og Annette, siger hun, og man fornemmer straks et hyggeligt arbejdsmiljø med tre kolleger, grønne planter og kunst på væggene.

Når Stine Therkelsen overhovedet har kolleger, er det fordi et storstilet projekt med efteruddannelse og jobrotation er kommet godt i gang i Randers Kommune. Et projekt, hvor alle administrative medarbejdere tilbydes efteruddannelse, mens ledige skal overtage deres arbejde som vikarer.


En fantastisk chance

Stine Therkelsen (tv) er uddannet i en privat virksomhed, men er nu vikar i Randers Kommunes borgerservice. Foto: Thomas Søndergaard 

- For mig er det en fantastisk chance. Jeg var allerede begyndt at frygte, at min uddannelse ville blive forældet, før jeg overhovedet kom i gang med at bruge den. Nu åbner der sig nye døre, siger Stine Therkelsen.

Hun er netop fyldt 30 år og tog relativt sent sin uddannelse som kontorassistent på pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro. Hun var færdiguddannet i 2011, men to graviditeter umiddelbart efter hinanden betød, at hun først i november 2013 for alvor var parat til en fast stilling på arbejdsmarkedet.

- Ja, det var jo ikke meningen, at jeg skulle blive gravid med Josephine, endnu før min barsel med Valdemar var forbi. Men sådan gik det, og pludselig var det 2014 og tre år siden, jeg var færdiguddannet. Udsigterne så ikke gode ud. Jeg søgte og søgte, men forgæves, siger Stine Therkelsen.

Hun var startet i virksomhedspraktik på Rytterskolen i Randers, da hun så mulighederne for at blive vikar for fastansatte, der skulle på uddannelse. Hun søgte og fik en vikarstilling og dermed ”et rigtigt job”.

- Jeg vil gerne arbejde inden for det offentlige, og mine nye kolleger har taget utroligt godt imod mig. I øjeblikket arbejder jeg med boliglån, ejendomsskattelån mv., og senere skal jeg være vikar for en anden HK’er i pladsanvisning. Så jeg er sikret nogle måneders arbejde og håber så det bedste. Det vigtige var at komme i gang, siger Stine Therkelsen.

Giver mig nye muligheder

Heidi Würtz Pedersen (midten) diskuterer projektplanlægning med studiekammeraterne på Erhvervsakademiet Dania i Randers. Foto: Thomas Søndergaard.

Et par kilometer fra Randers Borgerservice ligger Erhvervsakademiet Dania. Her går vi ned ad en bred gang for at finde lokale 112, og snart høres en summen af stemmer. Der er gruppearbejde, og ved et bord uden for lokalet sidder Heidi Würtz Pedersen sammen med tre andre kommunale HK’ere. Hun er 36 år og ansat i HR og Personale. Lige nu sidder hun og diskuterer projektplanlægning med kolleger fra andre kommunale arbejdspladser, men så er der pause og tid til en snak.

- Jeg blev færdiguddannet i 2005 og arbejdede først ved Aarhus Kommune og fra sommeren 2008 i Randers Kommune. Det første år arbejdede jeg med sygefravær og barsel, så blev jeg flyttet til lønteam, hvor jeg nu laver løn til skoleområdet. Da vi fik tilbuddet om at få nye kompetencer, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg gerne ville, og nu er jeg så godt i gang med at tage akademiuddannelse i Projektstyring i Praksis, fortæller Heidi Würtz Pedersen.

Hun vil gerne være med til at udvikle og deltage i projekter som et supplement til det mere rutineprægede daglige arbejde.

- Det kan jo give en mere spændende arbejdsdag, og det er vigtigt at udvikle sig både fagligt og personligt. Jeg har tidligere taget kommunom, og jeg er helt sikker på, at jeg vil tage diplomuddannelse, når børnene er lidt større, siger hun.

Kolleger skal løbe stærkere

Det er ikke nyt for Heidi Würtz Pedersen at arbejde med projekter, men hun er glad for at få noget teori på, og hun er overbevist om, at det aktuelle uddannelsesforløb vil få hende til fremadrettet at stå stærkere på sin arbejdsplads. Alligevel havde hun lidt dårlig samvittighed, da hun midlertidigt forlod det syvmands team, hun arbejder i, for at efteruddanne sig i seks uger:

- Vi har fået en rigtig god vikar på, men det er et komplekst område, som man ikke sådan lige kan gå ind i på fuld styrke. Så selvfølgelig betyder det, at mine kolleger skal løbe stærkere, siger Heidi Würtz Pedersen.

Men nu er pausen forbi, og alle sætter sig ved bordene, der er placeret i hestesko. Underviser Andreas Slavensky vil have meldinger fra gruppearbejdet, og en ansat fra den kommunale tandpleje tager ordet. Det er en almindelig torsdag med 11 medarbejdere fra forskellige grene af Randers Kommune på skolebænken.

Fakta om projektet i Randers

For godt et år siden blev der lagt ud med et kick off arrangement med 600 administrative medarbejdere.n 510 medarbejdere udfyldte skemaer til kompetenceafklaring og kom med ønsker om uddannelse. 300 ville gerne have og fik en uddybende samtale. Første bølge betyder, at 100 ansatte er, har været eller snart skal i gang med efteruddannelse i form af diplomkurser, formidleruddannelse, it, kommunom, eller akademi- uddannelse. Imens forberedes næste bølge. Foreløbig har projektet givet 32 ledige job fra 10 til 52 uger.

Ansættelse Arbejdsmarked Efteruddannelse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk