HK.dk logo

Sådan begrænser Socialstyrelsen stress

06. november 2014  |  HK Stat  | 


Socialstyrelsen er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2014 i kategorien Psykisk arbejdsmiljø. ’Sociale tillidsmænd’ tilbyder en fortrolig snak med kolleger, der har bekymringer – uanset om det er i arbejdslivet eller privatlivet.

Begrundelsen for nomineringen lyder: ’En stor opgavebelastning og en oplevelse af manglende støtte fra ledelsen til fordeling og prioritering af opgaver viste sig at være store stressfaktorer i Socialstyrelsen. Åben dialog, temadage om forebyggelse og tilbud om kurser i mindfulness har hjulpet til at afbøde oplevelsen af stress hos medarbejderne. Derigennem har man også nedbragt sygefraværet i styrelsen betydeligt. Lederne har fået bedre rammer til at gå i dialog med medarbejderne, og sociale tillidsmænd giver nu et tilbud til medarbejderne om at kontakte en neutral og uvildig person, hvis de oplever problemer i arbejds- eller privatliv’.  

Sociale tillidsmænd lytter til stort og småt

Mia Finnemann Schultz er arbejdsmiljørepræsentant og en af de ’sociale tillidsmænd’. Hun fortæller om indsatsen, der begyndte for et år siden:

– Det er ikke et midlertidigt projekt, men en vedvarende bred indsats. Det er en måde, vi vil være sammen på; en ny kultur.

Om sin rolle siger hun:

– Vi er syv arbejdsmiljørepræsentanter i styrelsen, og vi er alle uddannet af en erhvervspsykolog i aktiv lytning, så vi kan holde svære samtaler med kolleger. Vi kan vende stort og småt, og der er ingen grænser for, hvad vi kan tale om. Det  behøver ikke at være arbejdsrelateret, for vi anerkender, at work life balancen er vigtig for et godt arbejdsliv.

Hvad kan kollegerne fx snakke med jer om?  

– Det kan være noget i privatlivet, der er svært. Eller noget, man er i tvivl om i arbejdslivet. Eller en konflikt med en kollega, en leder eller en ekstern samarbejdspartner. Noget, man grubler over, som spiller én et puds. Det kan tit hjælpe at få det vendt i fortrolighed med en kollega, som lytter og måske har et andet syn på sagen.

Styrelsen har stadig de samme udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø som mange andre, siger Mia Finnemann Schultz:

– Jeg vil ikke tegne et rosenrødt billede. Vi har ikke en tryllestav. Men vi har flere tilbud end mange andre arbejdspladser. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem indsatsen og det dalende sygefravær. Vi gør bare meget for at tage udfordringerne op.

Har det gjort en forskel?  

– Jeg er jo biased. Det er en stor, kompleks organisation. Men jeg synes, det er synligt. Vi har et flot tilbud, der er sat ressourcer af, og der er opbakning fra ledelsen.  

Om ArbejdsmiljøPrisen

Det er Arbejdsmiljørådet, der står bag ArbejdsmiljøPrisen. Nominerede og vindere udvælges af en dommerkomité, der består af repræsentanter fra DA, LO, KL, FTF, Lederne og Akademikerne samt formand for Arbejdsmiljørådet Lisbeth Lollike.

De 12 nominerede arbejdspladser til ArbejdsmiljøPrisen 2014 er: ISS Facility Services A/S Food Hygiene, DONG Energy, Botilbuddet Lyngdal, Herning Kommune DRIFT, Socialstyrelsen, Netto,Tandplejen i Helsingør Kommune, Aarhus Universitetshospital, Center for Senhjerneskade i Kolding, Arriva Danmark A/S, Vollsmose Sekretariatet og Arla Foods Amba´s Hovedkontor.  

Kom med til prisuddeling

Hvis du vil have inspiration til et godt arbejdsmiljø, kan du deltage i prisuddelingen og møde repræsentanter fra de 12 nominerede arbejdspladser.

Arrangementet foregår 27. november 2014 klokken 10.30 til 15.30 på Crowne Plaza i København. Det er gratis at deltage.  

Opdatering:    

 Socialstyrelsen opnåede ikke at vinde Arbejdsmiljøprisen i 2014. De 4 vindere er:

  •  ISS Food Hygiene i kategorien Arbejdsulykker     
  • Center for Senhjerneskade i Kolding i kategorien Muskelskeletpåvirkninger    
  • Netto i kategorien Psykisk arbejdsmiljø   
  • Arriva Danmark A/S i kategorien Arbejdsmiljø som strategisk element

Læs mere om vinderne på hjemmesiden arbejdsmiljøprisen.dk

Sidst opdateret 28. november 2014 kl. 01:57

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljørepræsentant Konflikter Stress

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk