HK.dk logo

Virksomhedernes kriser før og nu

17. november 2014  |  Vigdis Jensen

Det kunne virke, som om virksomhederne vælter rundt i kommunikationskriser i disse år, men faktisk er antallet omtrent det samme som for ti år siden.


Kommunikationskriser

Frem for at typologisere de mange forskellige krisetyper vil jeg nøjes med at gøre opmærksom på, at jeg her kun har fokus på kommunikationskriser. En kommunikationskrise beskrives bedst som den type krise, en virksomhed gennemgår, hvor relationerne til dens stakeholdere og dermed også dens omdømme er truede.

Den tyske sociolog og samfundsforsker Ulrich Beck stiller spørgsmålstegn ved, om antallet af virksomhedernes kommunikationskriser i det hele taget er for opadgående, eller om kriserne har været uundgåelige konstanter siden risikosamfundets opståen i 70'erne. Winni Johansen og Finn Frandsen underlagde Becks undren en kvantitativ analyse og fandt ud af, at medierne snarere omtaler kriser i højere grad i dag end tidligere, sådan at vi blot oplever og konfronteres med flere af dem. Konklusionen baserer de to forfattere dels på en gennemgang af danske aviser fra de seneste 40 år, dels på en undersøgelse blandt danske "kriseansvarlige".

Kriserne og det nye mediesamfund

Kriserne er altså ikke blevet flere, men mere synlige i takt med overgangen til mediesamfundet: det postmoderne eller hyperkomplekse samfund. De store linjer og fortællinger har forladt os til fordel for erhvervslivets små kriser. Kriserne er blevet en integreret del af det moderne mediesamfund, og de lever som udgangspunkt deres liv i medierne. Det er altså ikke uden grund, at kriserne synes at vokse i antal og omfang. Skandaler har alle dage eksisteret, men bl.a. den britiske sociolog John B. Thompson mener, at det moderne samfund har ændret skandalernes omfang og konsekvenser. Især massemediernes øgede konkurrence og de nye digitale medier har skabt mulighed for, at skandaler og kriser, der før var lokale og isolerede, i dag kan få et langt større omfang. Det gamle kinesiske skrifttegn for krise er en sammensmeltning af tegnene for "fare" og "mulighed", men trods denne rammende symbolik er kriserne, jeg her omtaler, pudsigt nok langt fra altid udtryk for faktiske problemer. De er dog altid til stede i vores bevidsthed som et usynligt og permanent vilkår for det postmoderne komplekse samfund.

Nye nyhedsflows, nye præmisser

De mediemæssige forandringer er helt konkrete. For få årtier siden havde virksomheder i en krisesituation op til et døgn til at udvikle en strategisk handleplan, før mediedækningen voksede til et omfang, hvor fx de landsdækkende tv-stationer eller morgenaviser blev involveret. Massemediernes cyklus var simpelthen døgnets 24 timer. Og det samme var derfor tilfældet for de typiske kommunikationskriser.

I dag er flowet helt anderledes og øjeblikkeligt. Enhver kan med sin mobiltelefon optage en video eller tage et billede og sende det videre til tv-stationer eller onlinemedier verden over. Lad det simre et par sekunder, og krydr med diverse blogindlæg, tweets, sms'er og Facebookopdateringer, og du har dig en allestedsnærværende kommunikationskrise. Nye og langt mere komplicerede krav til krisekommunikation fordres altså, idet der skal tages udgangspunkt i en langt større dynamik og uforudsigelighed i krisernes art og omfang.

Tag sorgerne på forskud

Virksomhederne må for at kunne overleve rette ind iht. den nye medievirkeligheds præmisser. Tænk over, i hvor stor udstrækning i forhold til tidligere virksomhederne er udsat for anklager, og hvordan det lader til, at de nonstop er ude at beklage eller sige undskyld offentligt, uagtet om anklagen er rimelig eller ej. Denne større nødvendighed for så ofte at have behov for at beklage sig skyldes forbrugernes øgede magt i forhold til virksomhedernes omdømme og overlevelse – og ikke mindst krisernes omfang og udbredelse. De og flere medier udnytter krisernes dramatiske og sensationelle potentiale som ren underholdning.

Udviser topledelsen ikke ansvarlighed og tydelighed fra begyndelsen, vil krisen kunne udvikle sig til en hyperkrise, da den undvigende håndtering vil insinuere, at der evt. er mere at komme efter. Alt andet lige vil stor intern tvivl afføde stor ekstern interesse. En for tidlig udmelding indebærer dog også en risiko, da det kan vække mistanke om manglende oversigt og viden.

Flere psykologer understreger to hovedproblematikker i kriserne: Dels selve krisen, og dels følelsen af panik over krisen, som tit kommer til at spille hovedrollen og ofte bliver krisen i sig selv. Den succesfulde krisehåndtering er fremtidsorienteret og ikke kun umiddelbart reaktiv. Flere virksomheder har derfor allerede taget konsekvenserne af det ændrede mediebillede og melder bommerter ud, inden andre kunne tænkes at få nys om dem og give deres version af misererne. Det, som nogen vil kalde unødig dårlig omtale, vil andre kalde en proaktiv beskyttelsesstrategi. Og modtagerne labber ærligheden i sig, hylder gennemsigtigheden og giver virksomhederne plus på troværdighedskontoen.  

 

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk