HK.dk logo

Overenskomst: Din fritvalgslønkonto er lige steget

11. marts 2015  |  HK Handel  | 

Den 1. marts steg arbejdsgivers indbetaling til fritvalgslønkontoen fra 1,3 til 1,7 procent af din løn. Du kan få pengene udbetalt to gange om året, og de fleste skal give besked i marts, hvis pengene skal indsættes på pensionsopsparing eller feriefridage overføres til fritvalgslønkontoen.

Hvad er en fritvalgslønkonto?

Er der en overenskomst på din arbejdsplads, bliver 1,7 procent af din ferieberettigede løn sat ind på en fritvalgslønkonto pr. 1. marts 2015 (tidligere 1,3 og 1 procent). Pengene er dine, men hvordan du kan bruge dem afhænger af, hvilken overenskomst du er dækket af. Du kan bruge opsparingen til ekstra pension eller feriepenge. Du kan også overføre feriefridage til penge på din fritvalgslønkonto i stedet for at holde fri.

Hvor stort et beløb står der på min fritvalgslønkonto?

Bidraget til din fritvalgslønkonto beregnes løbende gennem ferieåret. For eksempel vil 1,7 procent af en månedsløn på 25. 467 kroner på årsbasis give 5.195 kroner til fritvalgslønkontoen (25.467 kroner er gennemsnitslønnen blandt HK Handels medlemmer i den seneste lønstatistik med tal fra fjerde kvartal 2014. Se hele lønstatistikken her.)

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil have pengene indbetalt til min pension?

Du kan vælge, at enten hele eller en del af opsparingen indbetales som et ekstra beløb til din pensionsordning i det kommende ferieår. Giv din arbejdsgiver besked inden udgangen af marts.

Jeg vil gerne spare mere op på fritvalgslønkontoen. Hvad kan jeg gøre?

Du kan hvert år i marts måned skriftligt meddele din arbejdsgiver, at en eller flere af dine optjente feriefridage i det kommende ferieår* skal konverteres til indbetaling på din fritvalgslønkonto. Eksempelvis vil én feriefridag blive konverteret til 0,5 procent af den ferieberettigede løn.
*Ferieåret løber fra 1. maj til den 30. april.

Jeg ønsker pengene udbetalt i forbindelse med, at jeg holder fri. Hvordan foregår det?

Du kan vælge at få et beløb fra din fritvalgslønkonto udbetalt i forbindelse med, at du holder fri ved for eksempel ferie, feriefridage eller overenskomstmæssige fridage. Husk at give din arbejdsgiver besked senest den 10. i den måned, hvor udbetalingen skal ske. Du vælger selv, hvor stort beløbet skal være. Dog kan der ikke udbetales et større beløb, end det der står på din fritvalgslønkonto på tidspunktet for udbetalingen. Vær opmærksom på, at du maksimalt kan få et beløb fra kontoen udbetalt to gange årligt, mn at din arbejdsgiver ikke bare automatisk må udbetale dem, som det passer bedst – du bestemmer udbetalingstidspunkterne.

Kan jeg få pengene udbetalt løbende sammen med min løn?

Nej. Du kan maksimalt få et beløb fra kontoen udbetalt to gange årligt.


Penge

Foto: Colourbox.

Der er overskud på min fritvalgslønkonto ved ferieårets udløb. Hvad sker der med pengene?

I dette tilfælde bliver det resterende beløb under overenskomster med Dansk Erhverv Arbejdsgiver videreført til udbetaling i det næste ferieår. Under overenskomster med DIO II bliver det resterende beløb udbetalt i november, og under BOA-overenskomster med lønnen for december.





Jeg fratræder min stilling. Hvad så med beløbet på min fritvalgslønkonto?

Ved fratrædelse udbetales det eventuelle indestående på fritvalgslønkontoen sammen med din sidste løn fra virksomheden.

Hvad hvis jeg ikke har valgt enten pension eller feriepenge inden den 1. april?

Hvis du ikke gør noget, så fortsætter opsparingen, og så er der flere penge at tage stilling til senere.

Hvad hvis jeg ikke har en fritvalgslønkonto?

Kun medarbejdere, der er dækket af en overenskomst, har ret til en fritvalgslønkonto. Du kan læse mere om mulighederne for en overenskomst på din arbejdsplads med alle de fordele, det giver, her eller kontakte HK på 70 11 45 45 for at høre mere.

Hvis du er ansat i Coop skal du først træffe valg om din fritvalgslønkonto i fjerde kvartal af 2015, og her er flere overenskomster stadig under forhandling.

Du kan se, hvilke regler der gælder for dig, ved at se din overenskomst på Mit HK.  


Særligt for ansatte under Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service med DIO II 2014-2017 og ansatte under Butiksoverenskomsten med DIO II 2014-2017

Ved kalenderårets udløb opgøres kontoen, og der indbetales 24 ører ekstra pr. præsteret arbejdstime i kalenderåret. Indestående udbetales herefter, hvis du ikke har valgt at få det indbetalt til din pensionsordning.  

Handel Løn

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk