HK.dk logo

Mikael Lemberg skabte sit eget job

19. marts 2015  |  HK it, medie & industri  |  Rani Bech

Han er blevet kaldt kongen af facebook, og han er den person, medier og virksomheder ringer til, når de vil vide noget om sociale medier. Her fortæller Mikael Lemberg om, hvorfor han er medlem af en fagforening, hvordan han skabte sit eget job – og hvordan du kan gøre det samme


– Det er en kæmpestor læresætning, at man skal give noget for at få noget igen. Det er ikke bare business buzzwords. Det virker rent faktisk, siger Mikael Lemberg.

”Hej! Har hørt din besked på min svarer. Vil gerne medvirke i interview, men er i USA i denne uge. Kan vi vente til næste uge? Mvh. Mikael Lemberg”. 

Det er teksten i den SMS, Mikael Lemberg sendte forud for interviewet. Aftalen kom på plads uden, at han spurgte til, hvad interviewet skulle handle om. Det uforbeholdne ja er en af årsagerne til, at han i dag betragtes som den person, der ved mest om facebook. 

 - Jeg har fået meget ud af at være åben og imødekommende. Det betyder ikke, at man skal sige ja til alt. Men det er et afgørende element i min karriere, at jeg er gået til tingene med en positiv indstilling. Det er en kæmpestor læresætning, at man skal give noget for at få noget igen, siger Mikael Lemberg. 

Og det her interview er ifølge ham selv også en mulighed for at give noget tilbage til HK. For efterhånden en del år siden havde Mikael Lemberg besluttet, at han ville have en uddannelse som markedsføringsøkonom. 

– Jeg havde læst samfundsvidenskab, men havde fundet ud af, at det ikke var det, jeg ville. Jeg ville hellere noget med salg og marketing. Inden jeg begyndte på en ny uddannelse, ville jeg se, om det var noget, jeg havde evner for og søgte alle de salgsjobs, jeg kunne finde. Så fik jeg et job i et callcenter, som lavede fundraising for velgørende organisationer og meldte mig ind i HK, fortæller han.

Truet med sort arbejde

Otte måneder senere blev Mikael Lembergs mor syg af kræft. Det var en ubehagelig overraskelse og tog så hårdt på Lemberg, at lægen beordrede ham til at tage tre ugers sygeorlov for at kunne kapere den frygtelige situation. 

 – Da jeg sagde det til min chef, svarede han ”hvis du gør det, så bliver du fyret”. Jeg sagde, at det kunne han ikke. Jeg har jo mine rettigheder og opsigelsesvarsel. Så sagde han ”Så laver vi et specialkontor til dig på toilettet”. Jeg var utrolig glad for at have HK i ryggen. HK rejste krav om erstatning, og det endte i et forlig i samme størrelse som erstatningskravet. Virksomheden undgik dermed negativ opmærksomhed, fortæller han. 

Til gengæld forsøgte chefen at rette den negative opmærksomhed mod Mikael Lemberg. For da checken skulle underskrives, ringede han til sin tidligere medarbejder. 

– Han truede med at give mig et dårligt ry i hele branchen. Jeg var aktiv i lokalpolitik, så han truede også med at plante historier i lokalaviserne om, at jeg havde arbejdet sort. Det var en klar reminder for mig om, hvad det vil sige at have en fagforening, når man får håret i postkassen. Siden har jeg ikke været ude for dårlige arbejdsgivere eller haft brug for hjælp fra fagforeningen, men jeg betaler gerne mit kontingent. For der er andre, der kommer ud for sådanne situationer, og mit kontingent er jo også med til at hjælpe dem, siger Mikael Lemberg.

 Han begyndte på uddannelsen og fik et praktikforløb i en international it-virksomhed i Danmark, hvor han blandt andet skulle udarbejde en strategi for – og medarbejderpolitik i – brug af sociale medier. 

– På det tidspunkt var facebook noget, man talte om, men ingen troede på det. Mine chefer indrømmede, at de ikke helt forstod, hvad jeg talte om. Men de troede på, at jeg vidste det og kunne finde ud af det. For at dokumentere mit praktikforløb og sætte mig selv i en position, som kunne give mig et job bagefter, sagde jeg til virksomheden, at jeg ville lave en blog, hvor jeg hver dag havde et indlæg om mit arbejde eller en nyhed om sociale medier, husker Mikael Lemberg.


Ekspert overnight

De første tre dage med bloggen gik fint.

– Men så kunne jeg ikke finde på noget at skrive om. Det var en søndag, så det kunne ikke være noget fra arbejdet. Så måtte jeg jo lave noget research. Jeg fandt frem til en halvt år gammel rapport, der havde brugt facebooks annonceværktøj til at vise, hvor facebook var mest udbredt i forhold til befolkningsantallet. Danmark lå på tredjepladsen. Jeg opdaterede undersøgelsen og fandt ud af, at Danmark nu havde førstepladsen. Så lavede jeg et indlæg om det og gik i seng, fortæller Mikael Lemberg.

Næste morgen stod Mikael Lemberg op til en helt ny karriere. – Radioavisen klokken syv havde bragt en nyhed om, at Danmark var verdens største facebooknation. Den citerede en artikel i Berlingske, hvor jeg via min blog var citeret som facebook-ekspert, siger han. Den dag var der op til 20.000 besøg på bloggen. Det var et synligt tegn på læresætningen om at give for at få. – Jeg brugte noget energi på at sige, »Jeg vil gerne fortælle en masse mennesker noget om facebook, som de ikke ved« Og så fik jeg noget igen. Jeg blev ringet op af en masse journalister. Nogle af spørgsmålene var lidt fjollede, mens andre var mere fagligt interessante for mig, siger han.

Svarene kunne ikke googles af den simple grund, at der ganske enkelt ikke var andre, der synligt arbejdede med samme felt.

– En af mine venner spurgte mig, om det ikke var ubehageligt at blive stillet spørgsmål, som ingen havde svaret på før. Jeg har altid syntes, at det var sjovest at få lov til at være den, der gjorde noget først, være med til at sætte rammerne og være med til først at finde ud af, hvordan man gør det her, siger han. facebook i arbejdstiden

Tidens store samtaleemne var, om medarbejdere måtte gå på facebook i arbejdstiden. Mikael Lembergs svar på det spørgsmål var – og er – ja.

– I min generation og nedefter er der mange talentfulde mennesker, der har det sådan, at hvis de ikke må bruge deres telefon og sociale medier i arbejdstiden, så er det ikke en arbejdsplads for dem. Samtidig kan medarbejdernes opdateringer på facebook være en fordel for virksomheden. Det kræver også nogle regler. Eksempelvis er det en dårlig ide, hvis sælgere skriver på facebook, hvilke kunder de besøger. Det svarer til at give konkurrenterne adgang til hele kundekartoteket. Det kan folk godt forstå, siger Mikael Lemberg.

Cheferne fulgte hans råd og lod ham også være talsmand om dens brug af sociale medier. Og så var det ikke længere kun journalisterne, der ringede til Lemberg. En lang række virksomheder ville gerne købe rådgivning og foredrag af ham. 

Lembergs Hollywood

En septemberdag i 2011 landede en ret uventet mail i Mikael Lembergs indbakke.

– Den var fra en rekrutteringsagent i facebook, der ledte efter danske medarbejdere til virksomheden. Et job hos facebook er for min branche, hvad Hollywood er for skuespillere, så jeg syntes selvfølgelig, at det lød spændende. Og efter lidt mailkorrespondance blev jeg opfordret til at søge jobbet som client partner, fortæller han.

Facebooks rekrutteringsagenter bliver målt og vurderet på antallet og kvaliteten af de kandidater, de finder til facebook. Derfor ville rekrutteringsagenten overbevise ham om, at facebook var den rigtige arbejdsplads for ham, og ikke omvendt.

– Hun fortalte mig også, hvad jeg skulle sige til samtalen med en af cheferne. Hvilke ting fra mit cv, og hvilke erfaringer jeg skulle fremhæve. Det var som at have en personlig coach, der gav mig alle rigtige svar, siger han. Ved årsskiftet blev kontrakten underskrevet og Mikael Lemberg rejste til Dublin for at arbejde i facebooks europæiske hovedkvarter uden at have mødt en eneste fra virksomheden.

Til jobsamtalerne på Skype kunne cheferne se ham, mens han ikke kunne se dem. Der havde været mailkorrespondancer, men intet fysisk håndtryk. Så der var et par ekstra sommerfugle i maven på den første arbejdsdag.

Facebook lå i 2012 på førstepladsen over det amerikanske erhvervsmagasins bedste steder at arbejde. Arbejdspladsen i Dublin talte 1.000 medarbejdere og var væsentligt mindre end hovedsædet i USA, men kulturen med playstations i mødelokalerne, tre måltider om dagen og gratis snacks af enhver tænkelig karakter var den samme.

– Alt var indrettet til, at du havde lyst til at være der så meget som muligt. Festerne var legendariske. En af dem blev holdt i en park i byen, der for en dag blev indrettet som tivoli med karruseller og scener med livebands og alt muligt, fortæller Mikael Lemberg. 

Nye interesser

Det havde også den virkning, at medarbejderne knap nok havde et liv uden for arbejdspladsen.

– Engang lavede vi en optælling af, hvor mange vi hver især kendte i Dublin, som ikke var ansat i Facebook. Det var stort set ingen – og hvis vi overhovedet kendte nogen, var de som regel ansat i Google, siger Mikael Lemberg. Arbejdspladsen var ikke et sted, hvor medarbejderne så sig selv fem år senere. Det var en mellemstation til velrenommerede kommunikationsbureauer eller et job hos facebook i USA eller Singapore.

Mikael Lemberg var med sine 30 år cirka fem år ældre end gennemsnittet. Han var begyndt at tænke på at få familie, hus og bil, mens kollegerne mest var optagede af natklubber. Så efter et års tid besluttede han sig for at vende hjem til Danmark igen, og han – Jeg har altid syntes, at det var sjovest at få lov til at være den, der gjorde noget først. Derfor har jeg også bevæget mig mere væk fra indhold til målbarhed af annoncering på sociale medier, siger Mikael Lemberg. it, medie & industri | 13 blev ansat i Komfo, som han også havde arbejdet for før facebook-eventyret. Her opdagede han, at han nu ikke længere var alene om at vide noget om sociale medier. Flere havde slået sig op som eksperter i sociale medier.

Samtidig havde Mikael Lembergs interesse flyttet sig fra adfærd til annoncering på sociale medier. Hellere specialist end ekspert Studerende og nyuddannede ville også gerne være eksperter og spurgte, om Mikael Lemberg ville være deres karrierementor.

– Det at blive ekspert, skal ikke være et mål i sig selv. Det handler om at finde frem til det, man synes er spændende, og så bruge sin tid på det. Det er sådan, man bliver ekspert. Det er vigtigt at kunne fravælge andre faglige områder, som også er spændende. Man skal fokusere på det, man har sat sig for, og sørge for at blive rigtig god til det, slår han fast. Det er også årsagen til, at han ikke er så glad for at blive kaldt ekspert.

– Jeg vil hellere være specialist end ekspert, for det betyder, at jeg bruger min energi på noget, som jeg synes er interessant – og så er det op til nogle andre at vurdere, om jeg er god nok til det. Jeg kan kun garantere, at jeg gør mit bedste, siger han. Originalviden foretrækkes Næste skridt er at dele sin viden. Og der er ingen grund til at være bange for at blive kopieret af konkurrenter.

– Det fantastiske ved viden er, at den altid vil blive viderefortalt i en lidt dårligere version. Folk vil altid finde frem til originalkilden og høre den person, der sagde det første gang. Det er den person, de vil hyre. Der er heller ingen, der tror på dig, hvis du bare siger, at du kan en masse. De skal se og høre det. Det kan de eksempelvis på en blog, siger Mikael Lemberg.

Han er klar over, at ikke alle er ansat på arbejdspladser, der udviser samme tillid og fleksibilitet, som han selv har nydt godt af.

– Alle har en naturlig forventning til, at hvis der står i din kontrakt, at du skal udføre opgave A, B og C, så gør du det. Men en god ledelse har tillid til, at du selv finder ud, hvordan du vil løse opgaverne og giver dig måske sideløbende mulighed for også at lave D, siger han og fortsætter:

– Det hjalp mig at sætte mig et mål om at opdatere min blog hver dag, selvom det ikke indgik i min jobbeskrivelse. Det tog mig måske en times tid hver gang, men det var et godt arbejdsværktøj. Hvis jeg havde holdt mig til at gøre det, jeg var hyret til, så havde jeg ikke fået den viden, siger Mikael Lemberg. Når han ser tilbage, er der ikke meget, han ville gøre om. Dog er der en enkelt ting.

– Hvis der er noget, der generer mig omkring mit brand i dag, er det den stærke tilknytning til facebook. Det kan godt irritere mig, at jeg har kommunikeret mit arbejdsfelt og mine kompetencer inden for et enkelt medie. Så mit råd vil være, at man skal sørge for, at specialisere sig i noget tværfagligt eller noget, der kan bruges på forskellige medier, så man ikke er afhængig af et enkelt medies succes. Der er ingen risiko for, at jeg bliver arbejdsløs foreløbig. Facebook skal nok eksistere ti år endnu. Men det er det, jeg ville ændre, hvis jeg kunne, siger Mikael Lemberg, som i dag arbejder hos Falcon.io. 

Karriere

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk