HK.dk logo

Møde om uddannelse åbnede manges øjne

24. marts 2015  |  HK Kommunal Hovedstaden  |  DL  |  Berit Andersen

60 lægesekretærer gik hjem med nyt mod på at få nye kompetencer, da deres faglige klub inviterede til møde med uddannelsesinstitutionerne.

I HK-klubben på Amager/Hvidovre Hospitaler står lægesekretærernes kompetenceudvikling højt på dagsordenen. Derfor inviterede man i begyndelsen af marts klubbens medlemmer til et møde, hvor de kunne høre oplæg fra de forskellige uddannelsesinstitutioner og få en personlig snak med repræsentanter fra de samme uddannelsessteder.

- Sagen er, at forandringer i sygehusvæsenet er blevet et dagligt vilkår for alle og har store konsekvenser for lægesekretærerne og de andre HK’ere. Deres opgaver og arbejdsvilkår ændrer sig hele tiden. Så for den enkelte er det blevet vigtigere end nogensinde at klæde sig på til det nye, siger Ditte Bredahl Adsersen, fællestillidsrepræsentant, FTR, og formand for HK-klubben på Amager og Hvidovre Hospitaler.

Hun peger på, at gruppen af lægesekretærer altid har været truet og jo også er skrumpet over årene. Og for at undgå, at den helt forsvinder, er det er afgørende at have blikket stift rettet mod efteruddannelse og kompetenceudvikling, mener hun.


Gå i gang nu

Lægesekretærmøde om kompetenceudvikling på Hvidovre/Amager Hospital

Foto: Berit Andersen

Blandt oplægsholderne på mødet var Anne Bondesen, der er enhedschef for Kompetenceudvikling og Efteruddannelse i Region H. Hun manede, lige som HK-klubformanden, lægesekretærerne til at afsøge mulighederne for uddannelse og komme i gang:

- Selv om vi ikke kender konsekvenserne af alle forandringerne i sygehusvæsenet, vil jeg opfordre til, at man bare tager hul på noget uddannelse nu. Man skal ikke vente, til man kan se, hvad der kommer til at ske fx med sundhedsplatformen, og hvilke opgaver, der forsvinder, og hvilke der kommer til. Den bedste måde at komme alt det nye i møde på er ved at dygtiggøre sig. Og det gælder ikke mindst lægesekretærer, som uanset hvordan vi vender og drejer det, nok altid vil være en udsat faggruppe. Uddannelse er nødvendig, hvis man vil med ind i fremtiden. Så meld jer under fanerne nu.

Og Ditte Bredahl Adsersen er enig i, at der ingen grund er til at udskyde tingene. Det kræver dog en kulturændring, som hun siger. For blandt lægesekretærerne har der ikke været en kultur, hvor det er naturligt at tage på efteruddannelse.

- Det er rigtig ærgerligt, fordi det også har betydet, at nogle af pengene til uddannelse er brugt på andre faggrupper. Men nu er det altså tid til, at vi bruger dem alle sammen selv. Med den nye overenskomst har vi fået flere kompetencemidler. Så det er bare med at kaste sig ud i det og finde ud af, hvilken form for efteruddannelse, man vil gå i gang med, siger hun.

Fællestillidsrepræsentanten håber, at de 60 deltagere ved fyraftensmødet på turen hjem tænkte grundigt over deres situation:

- Jeg håber, der kommer en masse lyst til uddannelse ud af mødet i dag. Ikke sådan at alle går hjem og går i gang med at uddanne sig. Men jeg håber, at vi har fået kastet en sten, der kan sprede nogle ringe i vandet. For eksempel så der ud af denne flok måske er 20, der allerede i morgen siger ja tak til uddannelse – og efterfølgende måske 20 mere. Så vil meget være nået, siger Ditte Bredahl Adsersen og understreger:

- Det er altså vigtigt, at vi får de der ECTS-point, som et uddannelsesbevis giver. For det er dem, der gør, at vi også i fremtiden kan kalde os kompetente – og dem, der sikrer at akademikerne ikke kommer og tager alle vores job.

Charlotte Martini, 47 år, lægesekretær, Akutmodtagelsen Hvidovre Hospital:

Det er nok rigtigt, at vi er en faggruppe, der er lidt tunge i rumpen, når det gælder uddannelse. Men jeg synes også, at det kan være svært at overskue de mange muligheder, der er. Man bliver nemt forvirret. Mødet i dag afklarede dog mange ting for mig. Blandt andet at man ikke behøver at tage en hel og langvarig uddannelse, men faktisk fint kan tage nogle fag af gangen. Så nu vil jeg i gang med to fag under sundhedskommunomuddannelsen. Og jeg håber, at mine kolleger også har fået øjnene åbnet i dag og tænker ’måske er det ikke så slemt alligevel’. For det er vigtigt at komme i gang med alt det nye, der sker i vores fag.

Charlotte Lehmann, sekretariatschef, Hvidovre Hospital, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling:

Jeg er taget med til mødet i dag for at få noget inspiration til, hvordan jeg kan være med til at klæde mine medarbejdere på til fremtiden og være med til at udvikle dem som faggruppe. Først og fremmest håber jeg, at jeg kan være med til at give dem noget mere faglig selvtillid, så de tør komme ud af busken og søge uddannelse. Men jeg siger også, at de ikke skal gøre det for pengenes skyld, eller fordi de er bange for at miste deres job. Drivkraften skal være, at de har lyst og gerne vil lære nyt, for kun på den måde bliver man dygtig. Jeg håber også, at de kan se mulighederne i alt det, der sker i sundhedsvæsnet i dag – og ikke kun ser farerne lure. De skal se det som en chance for at komme til at lave noget nyt og mere spændende end de måske gør i dag. Og den chance forøges kraftigt, hvis man sørger for at uddanne sig og tilegne sig nye kompetencer.

Lægesekretærmøde om kompetenceudvikling på Hvidovre/Amager Hospital

Foto: Berit Andersen

 

Kompetencer Uddannelse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk