HK.dk logo

Landsklubben Dansk Supermarked har fået ny formand

25. marts 2015  |  Landsklubben Dansk Supermarked  | 

Lasse Laursen blev valgt som ny formand for Landsklubben Dansk Supermarked på klubbens delegeretmøde den 14. marts. Mere synlighed og samarbejde er blandt hans mål.


Landsklubben Dansk Supermarked har fået ny formand. Han hedder Lasse Laursen, og du møder ham nok på din arbejdsplads. Han vil nemlig ud og give klubben et ansigt i Dansk Supermarkeds butikker. Måske har han endda en t-shirt på, der gør det helt tydeligt, at formanden for landsklubben er på besøg.  

Med 23 mod 13 stemmer blev Lasse Laursen valgt til ny formand på Landsklubben Dansk Supermarkeds delegeretmøde på LO Skolen i Helsingør den 14. marts. Og han har meget på programmet for klubben:  

- Vi skal være mere synlige i butikkerne. Jeg vil tage derud og arbejde på, at alle tillidsrepræsentanterne skaber synlighed ved at træde i karakter og tale med folk på arbejdspladserne. Og så har vi butikker uden tillidsrepræsentanter, hvor vi ikke har noget ansigt, og det går ikke. Det skal hedde sig, at landsklubben er HK på arbejdspladsen, siger Lasse Laursen. Og der skal ikke være tvivl om, hvem der er på besøg:

- Vi skal være tydelige, når vi er i butikkerne. Jeg har fx overvejet at troppe op i en t-shirt, hvor der står ”Formand for Landsklubben”, når jeg er der – der skal noget til, og det er ved at være synlige og komme ud og snakke med medlemmerne, og høre hvad de efterspørger, at vi kan gøre en forskel. Vi har fx ingen repræsentanter i A/S bestyrelsen, fordi vi har været for usynlige.


Det var nu eller aldrig

Dansk Supermarked

Lasse Laursen har været medlem af bestyrelsen i Landsklubben Dansk Supermarked siden 2008. Og beslutningen om at stille op som formand krævede en del overvejelser.  

- Vi er for dårlige til at bruge tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på den gode måde, for de skal lære at tage tiden til at tale med medlemmerne. Den proces er nu blevet sat i gang gennem en række kurser og fokus på organisering hos HK Handel, så det gav et grundlag for virkelig at kunne gøre en forskel på det område. Og så havde jeg min alder med i overvejelserne. Jeg tænkte, at det skal være nu, ellers bliver det aldrig. Hvis de ting, jeg gerne vil, skal føres ud i livet, er det nu, fastslår Lasse Laursen. Blandt de ting er også et samarbejde mellem landsklubberne i HK Handel:  

- Det har irriteret mig, at der ikke var et samarbejde mellem landsklubberne. Vi er en vigtig faktor i HK Handel, og det skal vi bruge på en konstruktiv måde og skabe synergi med. Der er ingen grund til, at vi alle sammen opfinder den dybe tallerken. Hvis nogen gør noget på en god måde, så skal vi andre bruge de erfaringer. Jeg vil tage initiativ til at mødes med de andre landsklubformænd, hvor vi kan vende de her ting, og det er jeg sikker på, at vi kan få noget fornuftigt ud af. Vi er ikke fjender. Vi er kolleger i forskellige kæder, men vi er alle på den samme side af bordet.  

Kernesagen er flere medlemmer

Ud over synligheden og samarbejdet har den nyvalgte formand flere andre konkrete mål skitseret for klubben.    

- Vi skal have gjort en forskel i Netto-butikkerne. De ved ikke, at vi findes, og det skal vi have ændret. Vi skal finde en vej ind i Netto, og det kan eventuelt være gennem arbejdet med arbejdsmiljø.

- Det er også for svært at søge om uddannelse og kurser i kompetencefonden, den skal være lettere tilgængelig for medlemmerne. Og så må vi ikke glemme arbejdsmiljøet. Her vil vi prøve at lave et hovedarbejdsmiljøudvalg – tanken var i gang inden valget, så det er ikke et kvantespring, men et af de gode tiltag, som selvfølgelig skal fortsætte, opridser Lasse Laursen. Men for at nå i mål, er der brug for en landsklub, der kan stå fast:  

- Det er klart, at vores medlemstal afspejler vores tyngde i forhold til ledelsen, så kernesagen er at få flere medlemmer.    

Lasse Laursen afløser Gert G. Torstensson på posten som formand for Landsklubben Dansk Supermarked.  

Blå bog:  

Lasse Laursen er 53 år og blev valgt som tillidsrepræsentant i 2004 og arbejdsmiljørepræsentant i 2002. Han har været ansat i Føtex i Ballerup Centeret 15 år til oktober. Tidligere som portner/i varemodtagelsen men nu primært som salgsassistent. Tidligere arbejdede Lasse Laursen på Frisko Is, og fra 2000 til 2002 både her og i Føtex. Lasse var også tillidsrepræsentant i Frisko Is indtil 2002 og har i alt 33 års erfaring med at være tillidsvalgt.  

Andre tillidshverv:  

2008- Medlem af bestyrelsen i Landsklubben Dansk Supermarked 2012- Rådsrepræsentant i BAR Handel på arbejdstagersiden siden 2013- Medlem af bestyrelsen i HK Handel Hovedstaden

Landsklubben Dansk Supermarked

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk