HK.dk logo

Lede lukninger, ufaglærte på uddannelse og muskuløse medlemstal

25. marts 2015  |  Sydjylland  | 

Formand Hanne K. Mathiasen fortalte både gode og dårlige historier på generalforsamlingen i HK Handel Sydjylland.

Hanne Kærgaard Mathiasen kunne vise fine kurver over medlemstal. De viser, at HK Handel Sydjylland i øjeblikket ligger en smule over kurven for den forventede udvikling.

 

Der var både godt og skidt at fortælle, da Hanne K. Mathiasen så tilbage på 2014 og frem mod det kommende år i sin beretning på HK Handel Sydjyllands generalforsamling tirsdag den 24. marts.


To lede lukninger

Omkring 30 deltog i generalforsamlingen i HK Handel Sydjylland.

Hun mindedes blandt andet lukningen af Kvickly Horsens og Metro.
To store chok for de ansatte – og to tilfælde, som gav hektisk aktivitet for faglige konsulenter, regionstillidsrepræsentant, talsmand for mellemledere og tillidsrepræsentanter for at hjælpe medlemmerne så godt som muligt.

- Der har også været andre virksomheder, der hen over året har måttet lukke. Men jeg synes blot, at de to eksempler var et godt billede på nogle af de faglige udfordringer, vi løbende varetager hen over året, ud over de faglige sager, der er omtalt i den skriftlige beretning, og hvor vi har hentet rigtig mange penge hjem til vores medlemmer, sagde Hanne K. Mathiasen.

Hun kunne i øvrigt glæde sig over, at rigtig mange af de fyrede fra Kvickly Horsens og Metro er kommet videre til andre job.

JobBørs og en film om uddannelse

Hun fortalte også om det nystartede HK JobBørs, som skal skabe det perfekte match mellem virksomheder og HK-medlemmer, når ledige stillinger skal besættes.

Og hun gjorde opmærksom på muligheden for at forbedre sin egen værdi på jobmarkedet via uddannelse:
- De jobs, som vi kender i dag, ser måske ikke lige sådan ud i morgen eller om 5-10 år, så vi har alle en stor interesse i at sikre os nye kompetencer, der matcher morgendagens arbejdsmarked.
- Jeg vil opfordre alle vores medlemmer til i langt større grad at benytte sig af kompetencefondene, vi har forhandlet os frem til som en del af de mange goder, der er i vores overenskomster. Vi ved, der er rigtig mange af vores ufaglærte medlemmer, der rimelig let ville kunne blive kompetence-afklaret i forhold til at gå fra ufaglært til faglært, sagde Hanne K. Mathiasen.

Hun viste også en lille film om Helle fra Bilka Horsens, som kom i gang med sin uddannelse og fik papir på det, hun kunne.

 

Her kan du se filmen og læse mere om at gå fra ufaglært til faglært.

Fuldtid eller deltid

Efter generalforsamlingen ser den nye bestyrelse i HK Handel Sydjylland sådan ud.

En af HK Handels store udfordringer er, at flere går fra at være fuldtidsansatte til at blive deltidsansatte.

Det er en af konsekvenserne af, at lukkeloven er faldet bort, så virksomhederne konverterer fuldtidsstillinger til deltidsstillinger.
Det kan give problemer for de deltidsansatte, som ønsker flere timer og dermed i større grad bliver moderne daglejere, der har svært ved at leve af deres job.

- Butiksoverenskomsten 2014 kom derfor også til at indeholde en aftale om, at arbejdsgiverne skal tage hensyn til deltidsmedarbejdere, der ønsker flere timer. Tillidsrepræsentanten fik mulighed for at anmode om en forklaring på, hvorfor den eller den ikke har fået flere timer samtidig med, at man bliver ved med at slå flere deltidsstillinger op.

- Selvfølgelig accepterede arbejdsgiverne ikke at vi fik indført retten til at få flere timer, men vi fik indført, at arbejdsgiverne skal forklare hvorfor det ikke er foreneligt med driften. Vi tror på, hvis vi alle bliver gode til at bruge aftalen og ånder vores arbejdsgiver i nakken, så vil vi sammen kunne rykke lidt på arbejdstiderne, hvilket er bedre end ingenting, sagde Hanne K. Mathiasen.

Smil og skulderklap

Danny Hahn Bøgh er ny i bestyrelsen, og Birte Jahn er ny bestyrelses-suppleant.

Og så kunne hun glæde sig over medlemstallet, som begynder at pege den rigtige vej – nemlig opad:

- Vi skal have det store smil på og give hinanden et stort skulderklap for det gode resultat, vi alle er en del af - hvad enten det er de tillidsvalgte, de faglige eller bestyrelsen. Vi er sammen med til at bygge muskler ind i organisationen frem mod overenskomstforhandlingerne i 2017. Tusind tak til jer alle, lød det fra Hanne K. Mathiasen.  

Generalforsamlingen medførte en enkelt ændring i bestyrelsen:
Danny Hahn Bøgh fra Davidsen i Brørup blev valgt ind i stedet for Henrik Dan Larsen, der ikke modtog genvalg.
Det gjorde til gengæld Lone Schack, Mette Causlund og Erik Grambow, der alle blev genvalgt.

Birte Jahn blev valgt som ny suppleant i stedet for Per Steffensen, som ikke modtog genvalg. 

 

Se bestyrelsens skriftlige beretning her.

 

Medlemsdemokrati Politik HK-medlemmer

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk