HK.dk logo

I pressen: OK15, it-sikkerhed og lægesekretærer

22. april 2015  |  HK Kommunal  |  Jens Laursen

De landsdækkende medier er pænt repræsenterede i de seneste ugers presseomtaler af HK Kommunal. Se nogle af historierne her.

Samarbejde og genbrug skaber innovation i den offentlige sektor

Otte ud af ti nye løsninger i den offentlige sektor skabes i samarbejde med andre offentlige arbejdspladser, borgere eller virksomheder. Resultaterne er bedre kvalitet og medarbejdertilfredshed. Det fremgår af Innovationsbarometeret, verdens første statistik om offentlig innovation. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i 86 procent af tilfældene en nøglerolle ved at igangsætte eller fremme innovationerne. Tre ud af fire af de nye serviceydelser er inspireret af eller kopieret fra andres løsninger. Formand for OAO Bodil Otto, mener, det er godt at få bekræftet, at de arbejdspladser, der har en anerkendende og tillidsfuld kultur, også er mere innovative. - Bedre service til borgerne og større tillid til de offentligt ansatte går hånd i hånd, siger hun.

Denoffentlige.dk, DKNyt, KL.dk m.fl., 21. april 2015


DA-forslag uden perspektiv

Arbejdsgivernes forslag om at skære i overførselsindkomsterne vil træde på borgere, der allerede ligger ned, skriver Pia Tørving, formand for HK Kommunal Midt. DA mener, det skaber flere arbejdspladser og får flere i arbejde, hvis vi skærer drastisk i overførselsindkomsterne? DA's forslag vil træde på folk, der allerede ligger ned. I HK har vi den klare fornemmelse, at danskerne gerne vil arbejde - hvis de nødvendige arbejdspladser er der. Vi vil derfor gerne opfordre arbejdsgiverne til at komme med positive bud på, hvordan vi laver jobskabelse. HK foretrækker en debat på et seriøst grundlag, hvor der ikke drages forkerte slutninger. Den seriøsitet synes vi mangler i DA's " grønthøsterforslag".  

Fyens Stiftstidende, 17. april 2015


HK vil værne om tillidsfolk som whistleblowere

Offentligt ansatte skal kunne fortælle om uregelmæssigheder på arbejdspladsen til deres tillidsrepræsentant, der mod en ekstra beskyttelse så skal have ret og pligt til at videregive oplysningerne til kommunens eller regionens øverste ledelse, lyder det fra HK Kommunal-formand Bodil Otto. Hun mener, at den tillidsrepræsentant, der på den måde påtager sig rollen som whistleblower, enten via overenskomstsystemet eller gennem lovgivningen skal have en ekstra beskyttelse eksempelvis i form af dobbelt erstatning ved fyring. Hun mener ikke, den menige medarbejder skal være omdrejningspunkt for nye beskyttelsesforanstaltninger. - Den offentligt ansatte er hårdt nok presset i forvejen, og vi har jo i forvejen nogle helt udmærkede kommunikationskanaler og -strukturer i form af vores tillidsrepræsentantsystem, siger Bodil Otto.

Avisen.dk, 15. april 2015


Stort HK-ja til ny overenskomst

Tre ud af fire midt-og vestjyske HK'ere i kommuner og region har med en historisk høj stemmeprocent på 73,9 givet et overbevisende ja til en ny overenskomst. - Vi har været rundt på mange arbejdspladser for at fortælle om overenskomsten, og de medlemmer, vi har mødt, har kunnet stemme på stedet, og det har selvfølgelig sikret en god deltagelse. Men jeg tror også, at det har haft væsentlig betydning, at der har været tale om et godt forhandlingsresultat, lyder det fra formand for HK Kommunal MidtVest, Marianne Køpke. 

Jyske Vestkysten, Dagbladet Ringkøbing-Skjern m.fl., 11. april 2015


Massivt ja til den nye HK-overenskomst

Med en usædvanligt høj stemmeprocent på 64 har 50.000 kommunale og regionale HK’ere fået en ny treårig overenskomst. Det glæder HK Kommunals formand, Bodil Otto, at der er sikret en reallønsfremgang. - Ud over de klare forbedringer på løn og pension lykkedes det at tilbagevise arbejdsgivernes krav om forringelser for tillidsrepræsentanter og seniorer, siger Bodil Otto, der også er begejstret for den høje stemmeprocent. - Jeg tror, det er lykkedes os, at få medlemmerne til at se sig selv i deres fagforening. Før forhandlingerne var HK Kommunal rundt på hundreder af arbejdspladser, hvor vi fik ikke mindre end 15.000 udsagn, der bidrog til at definere HK Kommunals krav til den nye overenskomst, siger Bodil Otto. 

Politiken, Berlingske Nyhedsbureau, Radio24syv m.m.fl., 10. april 2015


Lægesekretærer sikrer et effektivt sundhedssystem

De ansvarlige overser, at lægesekretærerne er en meget central faggruppe, der smører hospitalsmotoren og får den til af køre effektivt, skriver Soile Friis, formand for DL. Når hospitalerne får strakspåbud af Arbejdstilsynet om at rette op på massiv overbelægning, lange ventetider og fejlmedicinering, har politikernes automatsvar indtil videre været: Flere sygeplejersker og læger! Der er et stort behov for at ansætte flere af dem, men desværre overser de ansvarlige, at er en central faggruppe, nemlig lægesekretærerne, der koordinerer, administrerer, dokumenterer og sikrer, at patienternes rettidigheder og garantier overholdes. 

Ugeskrift for Læger, 9. april 2015


Overraskende medlemsfremgang i HK

Mens medlemmerne flygter fra LO's kriseramte fagforbund, kan landets næststørste LO-forbund HK for første gang i 17 år konstatere, at der er flere medlemmer, der melder sig ind end ud. - Det ser rigtig godt ud. Vi vil hellere tage ud og spørge medlemmerne, hvad de vil have, møde dem i deres virkelighed. Det er blandt andet derfor, HK Kommunal har samlet krav ind fra 15.000 medlemmer til deres overenskomstforhandlinger, siger HK's formand Kim Simonsen. Arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen kalder udviklingen 'breaking news' i en kriseramt LO-fagbevægelse. 

Politiken, Ritzaus Bureau m.m.fl., 1. april 2015


Råd: Effektivisering har forringet offentlig it-sikkerhed

Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, finder det problematisk, at halvdelen af de adspurgte offentligt ansatte i en undersøgelse fra KMD svarer, at de inden for det seneste år har oplevet brud på it-sikkerheden på deres arbejdsplads. Hun mener, at en af årsagerne til den mangelfulde it-sikkerhed kan være, at man har haft for travlt med at gøre sagsbehandlingen i det offentlige digital. Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal mener, det er bekymrende, hvis arbejdspres betyder, at der bliver slækket på sikkerheden. - Hvis vi skal flytte borgerne over på de digitale platforme, er det afgørende, at de har tillid til systemerne, og derfor må man politisk prioritere sikkerheden højere, end den tilsyneladende bliver lige nu, siger han. 

Ritzaus Bureau, Jyllands-Posten, m.m.fl., 30. marts 2015


Analyse

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk