HK.dk logo

Lone og messecentret fandt hinanden med hjælp fra HK

17. juni 2015  |  MidtVest  | 

Lone Krogh Hansen i receptionen i Messecenter Herning.

Lone Krogh Hansen går glad på arbejde hver dag. Hun har nemlig fundet drømmevikariatet med hjælp fra HK.

- Det er en arbejdsplads fyldt med positive mennesker og god energi. Selv om folk har travlt, er der ikke nogen, der er sure. Alle er glade, og man har bare lyst til at give alt, hvad man har i sig, fortæller hun. 

Lone Krogh Hansen, 49 år, har siden 1. december 2014 været ansat hos MCH, Messecenter Herning, hvor hun arbejder i receptionen, laver bogføringsopgaver, dækker op, når der er møder i VIP-lokalet, og hjælper til, når der er messer. Blandt andet er hun i informationen i presselogen. Og arbejdsopgaverne passer hende rigtigt godt.

- Jeg kan godt lide at have kontakt med mennesker både face to face og i telefonen, fortæller hun. 

Lone Krogh Hansen er egentlig uddannet pædagog men har de sidste 10 til 12 år arbejdet som bogholderiassistent, receptionist og lægesekretær. 

Hun var ansat hos en læge i Aarhus, men da lægen gik på pension, rykkede hun pælene op og flyttede til Herning. Det var i april 2013, hvor hun efter en periode som ledig, fik et vikariat hos et revisionsfirma. Efter, vikariatet i september 2014 løb ud, meldte hun sig ledig igen og var i den forbindelse hos HK. 

- Jeg havde taget både anbefalinger, ansøgninger og CV med i håb om, at det kunne hjælpe til at gøre opmærksom på mine ressourcer, for jeg var ikke indstillet på at skulle gå ledig særligt længe, fortæller hun. 

Det kom Lone Krogh Hansen heller ikke til. I november 2014 blev hun ringet op af én af medarbejderne i HK’s Job- og Vejledningsteam, der vidste, at MCH manglede en medarbejder i receptionen. Lone Krogh Hansen tog kontakt til Messecenter Herning og blev kaldt til samtale og blev efterfølgende tilbudt et sygevikariat uden fast varighed.

- Jeg startede med 15 timer om ugen, men det blev hurtigt til flere timer. Nogle uger har jeg 20 til 25 timer andre uger 37 timer. Første uge i juni kan jeg ikke længere få supplerende dagpenge, men jeg kan godt nøjes med deltid. Økonomien kan godt hænge sammen, og jeg håber på at kunne blive, beretter hun. 

For Lone Krogh Hansen betyder det meget, at hun er på en arbejdsplads, hvor hun trives. 

- Det er utroligt vigtigt at være et sted, hvor du har lyst til at komme på arbejde. Det er vigtigere end penge for mig, forklarer Lone, der har en samlever og to voksne tvillingepiger. 

Lone Krogh Hansen synes, det er en god idé, at HK er begyndt at formidle job til ledige. 

- Det er et super godt initiativ. Jeg tror på, at HK altid vil kunne rådgive og vejlede mig bedre end jobcentret, fordi HK tager udgangspunkt i, hvad jeg har lavet før og kender det felt, jeg har arbejdet inden for. HK har også tæt kontakt til arbejdsgivere, der søger medarbejdere. Og skulle jeg blive ledig igen, vil jeg med det samme henvende mig til min fagforening, siger hun. 

HK Jobbørs

HK har etableret HK JobBørs, der er et tilbud for både virksomheder og jobsøgende, hvor vi hjælper med det rette match. 

Som HK-medlem kan du lægge dit CV ind på HK’s jobportal, og så holder vi øje med jobmulighederne og foreslår dig som kandidat, når en arbejdsgiver henvender sig til os med et job, der passer til dine ønsker og kvalifikationer. 

Som virksomhed kan du fortælle os, hvad din nye medarbejder skal kunne, og hvor mange kandidater, du gerne vil have til samtale om jobbet. Så hjælper vi helt gratis med at finde kvalificerede kandidater. 

I HK MidtVest kan du kontakte jobformidler Hanne Lund-Nielsen på e-mail jobboers-midtvest@hk.dk eller telefon 3364 1230. 

Læs mere om HK Jobbørs 

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk