HK.dk logo

Nu kommer Jobpatruljen

29. juni 2015  |  Østjylland  | 

I løbet af sommeren, får flere hundrede unge og arbejdspladser besøg af Jobpatruljen. De skal hjælpe med at få styr på de regler, der gælder for unge fritidsjobbere. – Et rigtig godt initiativ, som både unge og arbejdsgivere er glade for, siger formanden for HK Østjylland.

Nu kommer jobpatruljen

En 14-årige, der fylder varer på hylder i et supermarked. En 15-årig, der tjener lommepenge i en bagerbutik. Eller en 16-årig, der bruger nogle timer om ugen på et rengøringsjob.

De unge vil også arbejde, og de gør det i stor stil. Men netop fordi de er unge, gælder der helt særlige regler for, hvor meget de må arbejde og hvad, de må arbejde med.

- 65 procent af de besøg Jobpatruljen gennemfører, viser en eller anden form for overtrædelse af reglerne. Det kan være for tunge løft, lønforhold, manglende ansættelseskontrakt, overtidsbetaling eller feriepenge, fortæller lokalkoordinator for Jobpatruljen i Østjylland, Nanna My Jensen.

Og reglerne er heller ikke altid så lige til, som man kunne ønske sig. Derfor kræver det, at både forældre og arbejdsgivere sætter sig ind i dem, hvis de unge skal have de arbejdsforhold, som loven kræver.

- Ideen med Jobpatruljen er at hjælpe og vejlede både de unge, deres forældre og arbejdsgiverne. Vi oplever ikke, at der er nogen, der overtræder reglerne med vilje. Det handler alene om manglende viden, når vi finder fejl, siger Nanna My Jensen.


En god start på arbejdslivet

Nu kommer jobpatruljen

Nanna My Jensen

Det er også årsagen til, at HK Østjylland bakker op om Jobpatruljen.

- Vi har en pligt til at hjælpe med at forstå reglerne. Jobpatruljen skal ikke udføre kontrol, men vejlede og rådgive. Det sikrer for det første at reglerne bliver overholdt, men ikke mindst, at de unge får en god start på deres arbejdsliv, siger Viggo Thinggaard, formand for HK Østjylland.

Arbejdsgiverne er da også, i langt de fleste tilfælde, glade for at Jobpatruljen kommer forbi.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med virksomhederne. Vi får lov til at tale med de unge fritidsjobbere, og opdager vi overtrædelser af reglerne, får vi som regel en god dialog med chefen om det, siger Nanna My Jensen.

Forældre har ansvar

Det er arbejdsgiverne, der skal sikre, at de unge arbejder i overensstemmelse med reglerne, men forældrene har også et ansvar.

- Unge under 18 år er ikke myndige. Derfor har forældrene også et ansvar for at læse ansættelseskontrakten igennem, og i det hele taget sørge for, at deres unge ikke udsættes for løn- og arbejdsvilkår, der er i strid med reglerne, siger Nanna My Jensen.

Et ansvar, som rigtig mange forældre tager på sig.

- Så ringer de til os og spørger om råd og vejledning, og det er vi selvfølgelig klar til at give dem, fortæller hun.

Jobpatruljen er et samarbejde mellem fagforeninger under LO. Et projekt, der står formanden for HK Østjylland meget nær.

- Det er så vigtigt, at de unge mennesker, får en god start på arbejdslivet. De skal jo være der i mange år. Som fagforening skal vi påtage os opgaven at vise de unge, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår bedst opnås i et godt samarbejde med arbejdsgiverne. Og vi skal vise dem, at de ikke er alene, hvis de er så uheldige at møde en chef, der har svært ved at overholde reglerne, siger Viggo Thinggaard.

Du kan møde Jobpatruljen på Djursland i uge 28, i Silkeborg/Skanderborg i uge 29 og i Aarhus i uge 30. 

Læs mere om Jobpatruljen her, hvor du også kan finde de regler, der gælder for unge fritidsjobbere. 

Jobpatruljen

  • Jobpatruljen er fagbevægelsens hjælp til unge med fritidsjob, og tjekker hver sommer løn- og arbejdsforhold.
  • Det er i år 36. gang at der køres Jobpatrulje i Danmark
  • Bag Jobpatruljen står fagforeningerne HK og 3F.
  • Sidste år besøgte Jobpatruljen 11.593 virksomheder og talte med 3.053 unge fritidsjobbere.
  • I hele landet fandt Jobpatruljen i 2014, at 65% af fritidsjobber havde problemer.

Fritidsjobber kend dine rettigheder

  • En ansættelseskontrakt – har du ret til, når du har været ansat mere end én måned og arbejder mere end otte timer om ugen.
  • Løn - afhænger af din alder, hvad du laver, og hvornår du arbejder. Som ekspedient i en bagerbutik skal din løn fx ligge mellem 60 og 144 kr. i timen.
  • Feriepenge – skal du have, og de udgør 12,5 procent af det, du tjener.
  • Fyring – må ikke ske uden grund. Sørg altid for at få en begrundelse på papir. Derefter kan HK tjekke, om fyringen er i orden.
  • Fuld løn under sygdom – har du ret til, hvis du har været ansat i mere end otte uger og arbejdet mindst 74 timer i de seneste otte uger. Du har ikke pligt til selv at finde en afløser.
  • Løft – må max være på 12 kg, hvis du er under 18 år. Er du over 18 år, må du løfte op til 25 kg.
  • At stå alene i butik – må du ikke mellem kl. 18.00-06.00 på hverdage og mellem kl. 14.00 og 06.00 i weekenden, hvis du er under 18 år.
Tjek din præcise løn og læs mere om dine rettigheder på www.jobpatruljen.dk
 

Fritidsjob Jobpatruljen

FLERE LOKALE
NYHEDER fra østjylland


LÆS DEM HER

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk