HK.dk logo

Geneveskolen gav Line stof til eftertanke

08. august 2015  |  HK Kommunal Hovedstaden  |  Berit Andersen

Hvert år sender fagbevægelsen fagligt aktive unge på Geneveskolen i tre uger, hvor de lærer om vilkår og forhold for arbejdere i hele verden. I år var en af deltagerne Line Fønss, der er tidligere formand for lægesekretæreleverne i DL og i dag TR på Psykiatrisk Center København.

Line i GeneveHvis Line Fønss kunne meget før, kan hun nu meget mere, end hun selv havde regnet med. Det står klart for hende, efter at hun i sommer var på et tre ugers sommerophold i Schweiz for fagligt aktive.

- Jeg er helt klart blevet styrket både fagligt og personligt. Jeg har lært endnu mere om, hvad der sker arbejdsmæssigt, politisk og fagforeningsmæssigt rundt om i verden. Desuden har jeg fået et større indblik i det politiske spil, der foregår ved store konferencer/møder. Og så er jeg blevet udfordret på det sproglige, da jeg har skullet forstå svensk, norsk og engelsk samt kunnet begå mig på engelsk, når jeg skulle præsentere forelæsere eller lave interview, fortæller hun. Hun er i dag ansat som lægesekretær på Psykiatrisk Center København og er tillidsrepræsentant for 30 sekretærkolleger på Afd. O Rigshospitalet.

- Alt i alt har det været godt at blive udfordret lidt. Det har vist mig, at jeg kan mere, end jeg lige havde regnet med, siger hun.


En lærerig oplevelse

Vært for Lines sommerophold var Geneveskolen, der hvert år sender ca. 30 deltagere fra fem nordiske lande til byen Geneve i Schweiz for at følge ILO-konferencen. Meningen med højskolen er at øge kendskabet til det internationale samarbejde og de internationale regler og konventioner samt styrke de nordiske relationer.

I år deltog der seks fra Danmark, 10 fra Norge, 10 fra Sverige, to fra Island og tre fra Finland. De fik som nogle af de eneste udefrakommende lov til at følge ILO-konferencen. Line Fønss blev udpeget af HK Kommunals bestyrelse.

ILO-bygningen i Geneve

- Det har været en fantastisk og lærerig oplevelse, som endnu flere burde få. For mig har den sat gang i en masse tanker om, hvor godt vi egentlig har det i Danmark, og at der er meget, vi tager for givet, siger Line Fønss og nævner bl.a. retten til at strejke og til at organisere os.

- I rigtig mange lande har de slet ikke de muligheder. Og i nogle er det endda forbudt at organisere sig og at strejke, hvorfor de også har rigtig dårlige arbejdsvilkår. Det er helt klart, at vi i Norden er forbilleder i denne sammenhæng, siger hun også og understreger, at vi dog ikke bør tage vores gode arbejdsvilkår og arbejdsmæssige rettigheder for givet, da de også er under pres af bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor tingene hele tiden skal gå hurtigere, effektiviseres osv. Derfor er det et vigtigt arbejde de nordiske fagforeningerne laver, minder Line Fønss om.

Fokus på trepartssamarbejde

Geneveskolen starter med fire dages ophold på Runö Kursgård i Sverige, hvor deltagerne vælger et emne, de vil skrive en rapport om under opholdet i Geneve. Derefter følger nogle internetbaserede opgaver, og det hele slutter med, at delegationen drager til Geneve i tre uger. Lines gruppe bestod foruden hende selv af en fra 3F i Danmark og en fra Utdanningsforbundet i Norge. Deres netopgave handlede om, hvordan trepartssamarbejdet fungerer i Danmark og Norge samt hvilke problemer, der har været med trepartssamarbejdet de seneste år – bl.a. med lærerkonflikten.

Programmet for Geneveskolen 2015

  • 3. marts: Møde for de HK-udpegede om deltagelse i Geneveskolen
  • 28. marts: Møde i LO for de 31 danske deltagere
  • 16.-19. april: Fire dages formøde i Runö i Sverige for alle de nordiske deltagere
  • Efter april: Netopgave om projektemne med et nordisk perspektiv
  • Maj/juni: Tre uger til Geneve med deltagelse i Geneveskolen/ILO-konferencen samt færdiggørelse og fremlæggelse af projekt omkring et ILO-relateret emne.

- I den store opgave skrev vi om det fundamentale trepartssamarbejde i ILO og om udvalgte lande, hvor der er problemer med trepartssamarbejdet. Desuden skrev vi om problemer med trepartssamarbejdet i selve CAS (Committee on the Application of Standards, red.), samt om hvad ILO gør for at hjælpe de lande, der har problemer med trepartssamarbejdet. Udover at læse en masse faglig litteratur interviewede vi forskellige personer til brug for vores opgave, bl.a. en NGO’er fra Nepal og en medarbejder fra ILO. Så det var et stort projekt, men utrolig spændende, fortæller Line Fønss.

 

Fakta om ILO

ILO - International Labour Organization - som på dansk kaldes Den internationale arbejdsorganisation, er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. Medlemmerne er regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere fra 182 medlemslande, som hvert år mødes i Geneve i Schweiz for at fastsætte internationale standarder om arbejdsmarkedsforhold via vedtagelse af konventioner og henstillinger. Danmark deltager hvert år med repræsentanter både fra regering, arbejdsgivere og lønmodtagere.

Rolle - udsigt over Genfersøen

Udsigt over Genfersøen

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk