HK.dk logo

Man skal ikke acceptere et nej

24. august 2015  |  Østjylland  | 

Er det godt nok at være ufaglært, når man er flexjobber? Ja, sagde kommunen. Men Pernille Frederiksens chef var ikke enig. – Det giver jo ikke mening bare at parkere et ungt menneske, siger hun.

Man skal ikke acceptere et nej

20 timer om ugen. Det kan Pernille Frederiksen holde til at arbejde. I 2009 blev hun tilkendt flexjob. Uddannelsen som Cater, kunne hun ikke længere holde til at bruge.

- Jeg kan sagtens arbejde på kontor. Og det vil jeg rigtig gerne. Men jeg har jo ingen uddannelse som kontorassistent, og så er det svært at finde arbejde, fortæller Pernille Frederiksen.

Efter en lang periode med ledighed, blev hun ansat under den såkaldte investeringsmodel i Aarhus Kommune, i et midlertidigt job som kontorassistent ved Område Vest.

- Når vi får nye kollegaer her i huset, der kommer med kommunal støtte, så skal de ikke bare parkeres. Der skal sættes et mål, så de står stærkere, når de forlader os, end da de kom, lyder det fra Lene Lindhardt, der er viceområdechef i Område Vest i Aarhus Kommune.

Og den var Pernille Frederiksen helt med på. En uddannelse som kontorassistent blev sat som mål, og ansøgningen om støtte fra kommunen blev sendt. Kort tid efter kom et afslag tilbage. Kommunen mente ikke, at der var dokumentation for, at en uddannelse var nødvendig for at få arbejde.

”Det vurderes ligeledes, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret, at du ikke kan arbejde i et andet erhverv eller som ufaglært, så længe der er taget de nødvendige skånehensyn”, lød det i afslaget.


Det kræver en uddannelse at få job

Man skal ikke acceptere et nej

Pernille Frederiksen

- Det afslag forstod jeg ikke. Jeg er 30 år og har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at jeg uddanner mig, så jeg kan leve op til de krav, som arbejdsgiverne stiller. Bare fordi jeg har fået tilkendt flexjob, skal mit liv ikke gå i stå, siger Pernille Frederiksen.

En holdning, som hendes chef deler.

- Selvfølgelig skal man have en uddannelse. Hvis jeg som arbejdsgiver skal ansætte – eller afskedige – medarbejdere, så ser jeg jo på deres kvalifikationer i forhold til de opgaver, afdelingen skal løse. Den, der ikke har en uddannelse, og dermed kompetencerne, har selvfølgelig langt større risiko for at blive valgt fra, siger Lene Lindhart.

Ifølge loven er det muligt at bevilge borgere på flexjob uddannelse. I Aarhus Kommune er der bare ikke tradition for det, lød det fra sagsbehandleren.

- Hvis ”plejer” ikke giver mening, så synes jeg ikke, der er grund til at følge det. Derfor fandt vi en anden vej, som holder sig inden for loven, fortæller Lene Lindhart.

Top motiveret medarbejder

Pernille Frederiksen gik selv i gang med at finde en skole, hvor hun kunne tage sin uddannelse. Samtidig accepterede Lene Lindhart, at Pernille ikke mødte på arbejde de dage, hun gik i skole.

- Det er jo mig, som chef, der afgør, hvad mine medarbejdere skal arbejde med og hvor. Jeg bestemte, at Pernille skulle arbejde med sin uddannelse på skolen. Det fik hun sin løn for. Og selv om det selvfølgelig kostede os lidt, så var det ingenting i forhold til den engagerede og dygtige medarbejder, vi har fået retur. Så det var alle pengene værd, lyder det fra Lene Lindhart.

Også Pernille Frederiksen er lykkelig for, at chefen trådte til, da kommunen sagde nej.

- Jeg er rigtig glad for den opbakning, jeg har fået fra Lene. Det har været en lang og sej kamp, men det viser jo bare, at man ikke skal tage et nej for et nej. Når der er noget man vil, så skal man blive ved med at kæmpe, siger hun.

Vi skal stille krav til dem, vi møder

Lene Lindhart er lige så stolt af Pernilles eksamensbevis, som Pernille selv.

- Det viser jo, at hvis vi bakker hinanden op, så kan alle nå langt. Også personer, der af den ene eller anden grund ikke kan klare et fuldtidsarbejde. Og det viser, at min holdning om, at vi skal stille rimelige krav, til de mennesker vi møder, er den rigtige vej at gå. Der er ingen, der skal opleve, at de er parkeret og kun er her, fordi kommunen siger, at de skal. Men for at det kan lykkedes kræver det at alle bakker op om målsætningen – også de kommunale sagsbehandlere. Og der er udviklingspotentiale for alle parter, siger hun.

Pernille Frederiksen er nu ansat, som assistent i økonomiafdelingen, i en midlertidig stilling, ved Område Vest, frem til nytår.

- Jeg vil selvfølgelig gerne blive her, men jeg er ikke så nervøs for at skulle ud at søge job nu. For jeg har papir på, at jeg både kan og vil, siger hun, og bakkes op af chefen:

- Vi satte et mål og det har vi nået. Det er jo det, der er hele pointen med støttet beskæftigelse – at den enkelte bliver bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. Pernille har hele tiden vist, at hun gerne ville, og det er vi da forpligtet til at bakke op om, i stedet for bare at parkere hende som ufaglært flexjobber, siger Lene Lindhart.

Fleksjob Uddannelse

Arrangementer
i HK Østjylland


Se hvad der sker

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk