HK.dk logo

Gode erfaringer med fælles samtaler

25. august 2015  |  MidtVest  | 

Fra 1. juli i år har ledige HK-medlemmer skullet til fælles jobsamtaler med jobcentre og a-kasser, og erfaringerne med de første samtaler er gode i HK MidtVest.

- Vi oplever, at der er en god koordination af den indsats, vi hver især laver, for at få de ledige i arbejde eksempelvis, hvad vi kan tilbyde, når det gælder uddannelse, fortæller Karin Østerby, der er formand for HK MidtVest.

- Vores sagsbehandlere har forud for fælles samtalen talt med medlemmet og har typisk også et formøde med sagsbehandlerne i jobcentrene, inden de mødes med de ledige, så vi er godt forberedte. Den generelle oplevelse er, at vi har et godt fælles udgangspunkt for samtalerne og er gode til at fange de ting, de ledige kommer med, og kan give en god feedback, forklarer hun.


Led i ny beskæftigelsesreform

Karin Østerby

- Den generelle oplevelse er, at vi har et godt fælles udgangspunkt for samtalerne og er gode til at fange de ting, de ledige kommer med, og kan give en god feedback, siger Karin Østerby, formand for HK MidtVest.

Fælles samtalerne er et led i den nye beskæftigelsesreform og finder sted efter seks måneders ledighed og igen efter 16 måneders ledighed. Desuden vil der fra 1. juli 2016 skulle holdes en fælles samtale efter senest seks ugers ledighed.

Det er jobcentrene, der skal indkalde de ledige til de fælles samtaler, og HK MidtVest har indgået en fælles samarbejdsaftale med seks kommuner, nemlig de tre nordvestjyske kommuner Struer, Holstebro og Lemvig samt Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Der er desuden lavet særskilte samarbejdsaftaler med Viborg, Skive og Morsø Kommuner. Aftalerne skal sikre en koordinering af de fælles samtaler.

HK MidtVest har indtil nu deltaget i 12 fælles samtaler med jobcentrene. I Ringkøbing-Skjern Kommune fortæller Susanne Nielsen, der er afdelingsleder for Jobklar, at fælles samtalerne er rigtig gode og kommer borgerne til gode.

- De ledige skal ikke forholde sig til noget fra kun den ene part, og det er vores opfattelse, at der ved fælles samtalerne opstår en synergi, hvor alle idéer til at bringe de ledige i arbejde kommer i spil, så to plus to faktisk bliver fem, siger hun.

Ledige er positive

Ledig Laila Faurholt foran Jobcentret i Skjern.

Laila Faurholt mener, at man får snakket om flere ting, når der både er én fra jobcentret og én fra a-kassen med til samtalen.

Én af de ledige, der har været til fælles samtale i Ringkøbing-Skjern Kommune, er 47-årige Laila Faurholt.

Hun mistede sit arbejde som butikschef i en dagligvareforretning 1. januar. I juni meldte hun sig til et vikarbureau og er på vej ud i sit tredje vikariat, denne gang i 14 dage med mulighed for at blive fast ansat.

- Jeg synes, det er rart, at der både er én fra jobcentret og fra a-kassen med til samtalen. Man får snakket om flere ting, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg kom til samtalen med et spørgsmål omkring et hygiejnekursus, som kunne øge mine chancer for at få job, og jeg har fået det med i min jobplan, at jeg kan tage beviset.

Klogere på muligheder

Ledig Esben Aaberg foran Jobcentret i Skjern.

Esben Aaberg er blevet klogere på sine muligheder for uddannelse under fælles samtalen.

Også 39-årige Esben Aaberg, der har arbejdet som systemadministrator på en uddannelsesinstitution, inden han blev ledig, er positiv.

- Det fremmer kommunikationen, at der både er en sagsbehandler fra jobcentret og a-kassen tilstede. Der er en mere flydende dialog, og vi kommer godt rundt om mulighederne for at komme i job, fortæller han.

Esben blev under sin samtale klogere på sine muligheder for at tage et kursus, så han kan blive Cisco certificeret, hvilket efterspørges af mange arbejdsgivere.

Fakta om fælles samtaler

De fælles jobsamtaler skal handle om noget andet, end der bliver snakket om ved de almindelige jobsamtaler på jobcentrene eksempelvis behovet og mulighederne for efter- og videreuddannelse eller nye beskæftigelsesområder, som du som ledig kan søge job inden for. Ved de fælles samtaler skal der ikke ske en rådighedsvurdering. Den vil fortsat skulle ligge hos HK’s a-kasse.

CV-samtalen efter 14 dages ledighed og rådighedssamtalerne efter tre og seks måneders ledighed fortsætter som vanligt i a-kasse regi. Herefter kommer rådighedssamtalerne efter behov i den resterende del af ledighedsperioden.

Fra 1. juli 2015 skal du som ledig hver uge opdatere en elektronisk joblog over de stillinger, du har søgt, lige som du én gang om måneden skal sende et antal ansøgninger ind til a-kassen. Joblog og ansøgninger skal være synlige for jobcentrene. Opdaterer du som ledig ikke jobloggen, vil a-kassen skulle kalde dig ind til rådighedssamtale.

De jobsamtaler, som jobcentrene i dag har med dig som ledig, fortsætter også, men hyppigheden bliver øget til én samtale hver måned i det første halve år. Derefter vil de forekomme hver tredje måned.

A-kasse Ledig HK-medlemmer Jura

Lær nyt!
ta' et kursus, når du har tid - også hjemme i sofaen


Se vores Online-kurser

Følg HK MidtVest på Facebook
lokale kurser
nyheder & debat


Se facebookside

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk