HK.dk logo

Ismail lod hår og skæg falde og blev voksenlærling

08. september 2015  |  MidtVest  | 

Ismail Halloum og Søren Kromann i butikken i Skive.

Ismail Halloum (til venstre) og Søren Kromann i butikken i Skive, hvor Ismail er rigtig glad for at være.

Den personlige fremtoning kan betyde meget ved jobsamtalen. Det lærte Ismail Halloum, der lod hår og skæg falde og fik job som voksenlærling.

29-årige Ismail Halloum er uddannet bager/konditor, men efter at have fået en datter passede arbejdstiderne ham ikke så godt længere, så han begyndte at læse HG på Skive Handelsskole.

Der var tale om et turboforløb, så i sommeren 2013 var han efter et år færdig med første del af uddannelsen, der normalt tager to år. Nu ventede det to-årige hovedforløb, der består af praktik og skoleophold, men Ismail kunne ikke finde en praktikplads.

Han var tæt på at opgive at komme videre med uddannelsen, da han i maj 2015 på handelsskolens Facebook-gruppe så, at Skousen i Skive søgte en medarbejder. Ismail sendte en ansøgning og blev indkaldt til en samtale med Søren Kromann, der er indehaver af forretningen.

Samtalen, der foregik en lørdag, varede en time og 20 minutter, og Ismail følte, at den gik godt. Han fik dog at vide, at langt hår og fuldskæg, som han - i lighed med mange unge mænd på hans alder - havde, nok ikke var noget, som kunderne i Skive ville synes om.

Mandag tog han derfor til frisøren og blev klippet korthåret og fik noget af skægget barberet af. Bagefter tog han hen til Søren Kromann og sagde: Får jeg jobbet nu? Og det var lige, hvad han gjorde.

- Jeg havde fået omkring 50 ansøgninger og havde kaldt fire af ansøgerne til samtale. Ismails ansøgning skilte sig ud, fordi han havde sat et billede ind. Det var ikke et hvilket som helst billede men et jubilæumsbillede fra forretningen, som han tydeligvis havde brugt noget tid på at finde frem til, og så var der ingen stavefejl i ansøgningen, lige som den hverken var for lang eller kort. Den fyldte en side, hvilket gjorde den let at læse, fortæller Søren Kromann.

Også ved samtalen fik Søren Kromann et positivt indtryk af Ismail. Da han fik fremvist lageret, samlede han eksempelvis noget flamingo op fra gulvet. Der var dog lige det med håret og skægget.

- Jeg sagde til ham, at han ikke passede ind i butikken. Havde den ligget i København eller Aarhus, så ville det ikke være et problem, men i Skive er kunderne mere konservative. Så da han kom tilbage og var blevet stylet, var der ingen tvivl. Han skulle have jobbet. Så jeg aflyste den sidste, jeg havde kaldt til samtale, og sammen tog vi ud til det firma, jeg har til at lave kontrakter, og han blev ansat på funktionærløn i to måneder. Og 1. august blev han voksenlærling, beretter han.

At Ismail var 29 år, talte kun til hans fordel, fortæller Søren Kromann. Også selv om han skal betale mere i løn til en voksenlærling. Arbejdsgivere har dog mulighed for at få tilskud til at ansætte voksenlærlinge.

- Min erfaring er, at en ældre medarbejder tager flere arbejdsopgaver af sig selv end en yngre, og hvis han kan sælge, vil jeg gerne betale en højere løn, siger Søren Kromann.

Ismail Halloum er glad for, at han tog til frisøren.

- Jeg har haft skæg i 10 år, så det var en hård beslutning at få det klippet kort, men jeg tænkte, at det skulle ikke være en hindring. Skægget kan gro ud igen, men et job kan man ikke altid få. Og jeg vil hellere, at en arbejdsgiver som i Sørens tilfælde giver udtryk for, at der er noget, han ønsker ændret, frem for at sige, du hører fra os, og så hører man ingenting. Ved at spille ærligt ud, gav han mig mulighed for at gøre noget ved det, og jeg føler, at det var en god dialog, vi havde, forklarer han.

Ismail er rigtig glad for jobbet hos Skousen.

- Jeg er vild med elektronik, og det er et udfordrende job. Jeg kan godt lide at snakke med kunderne, og den første dag fik jeg solgt både et kølefryseskab og en opvaskemaskine. På sigt kunne jeg godt tænke mig at få min egen butik med alt inden for elektronik, fortæller han.

Vær godt forberedt til jobsamtalen

Det er ved den personlige samtale, du skal overbevise virksomheden om, at du er den nye medarbejder. Derfor gælder det om at være godt forberedt.

På HK.dk kan du få gode råd til at forberede jobsamtalen.

HK arrangerer også kurser i, hvordan du fysisk klæder dig på til jobsamtalen. Hold øje med kurset ”Dressed for succes? Klædt på til jobsamtalen”, som vil blive slået op igen til efteråret på HK.dk..

 

 

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk