HK.dk logo

Send besked til forfatter


Annuller

Margit har Danmarks Bedste Kollega

14. september 2015  |  MidtVest  | 

Margit Johansen og Pia Henriksen får overrakt gavekort af Karin Østerby, formand for HK MidtVest.

Margit Johansen (til venstre), Pia Henriksen og de andre ansatte hos Boligselskabet Viborg elsker kage, så gavekortet til Lagkagehuset, som Karin Østerby, formand for HK MidtVest, overrakte, vakte jubel.

Margit Johansen fra Boligselskabet Viborg mener, at hun har Danmarks Bedste Kollega i form af Pia Henriksen. Og nu har hun nomineret hende til HK’s konkurrence.

Gode kolleger giver arbejdsglæde. Derfor er HK som led i kampagnen God kollega Karma i gang med at kåre Danmarks Bedste Kollega.

Hver uge trækker HK lod blandt dem, der nominerer en kollega, om et gavekort til Guldbageren eller Lagkagehuset til en værdi af 500 kroner. Og fredag 11. september lagde Karin Østerby, der er formand for HK MidtVest, vejen forbi Boligselskabet Viborg, hvor Margit Johansen havde nomineret kollegaen Pia Henriksen til konkurrencen, og det kan nok være, at gavekortet til Lagkagehuset vakte jubel.

- Vi elsker kage, og mandag, hvor vi arbejder længe, drikker vi som regel eftermiddagskaffe med kage til, så vi vil nok bruge gavekortet på fælles eftermiddagskaffe. I alt er vi 25 ansatte på kontoret og 75 i hele organisationen, kunne Margit og Pia fortælle.

52-årige Margit Johansen har de sidste 10 år været sekretær hos Boligselskabet Viborg, der administrerer ca. 3300 boliger i Viborg, Karup, Frederiks og Bruunshåb. Pia Henriksen, 45 år, startede som piccoline for syv år siden men er løbende blevet opgraderet og bruger i dag 80 procent af sin arbejdstid som medhjælpende sekretær.

- Pia er den person i huset, som alle kan henvende sig til for at få hjælp til stort og småt – lige fra, hvordan man laver kaffe, til formuleringen af en dagsorden eller andet. Uanset spørgsmålet går man aldrig forgæves, og man bliver altid mødt med et smil, fortæller Margit og fortsætter:

- Pia arbejder i administrationen men har en stor kontaktflade til vores håndværkere, driftsmedarbejdere og mange andre. Pia spreder glæde i huset og har stor omsorg for den enkelte kollega. Vi har i selskabet knap 60 afdelinger, som én gang om året holder beboermøde, så vi sender rigtigt mange dagsordener ud, og Pia har besluttet at tilegne sig yderligere færdigheder, så hun har mulighed for at hjælpe endnu mere med den samlede opgave. Hun er en fantastisk hjælp i det daglige arbejde, beretter Margit.

Mens Margit fortæller, sidder Pia ved siden af med røde kinder over al rosen. Men der er smil i øjnene, og hun er tydeligt glad for at få at vide, at kollegaen sætter pris på hende.

- Jeg er nok bare sådan, men Margit har nu også været en fantastisk oplærer, siger hun beskedent.

Margit fortæller, at de to kolleger ved en omrokering på kontoret blev flyttet fra hinanden, så deres skriveborde blev placeret skråt over for hinanden i storkontoret. Men det duede ikke, og efter halvandet år blev skrivebordene igen flyttet sammen.

- Vi har mange opgaver, der er ping pong, så vi skal sidde lige over for hinanden. Det er basen for det, vi gør, ler de, inden det er tid at sige farvel.

Nomineringen af kolleger til Danmarks Bedste Kollega fortsætter indtil søndag 4. oktober, og vinderen af konkurrencen bliver kåret ved et stort awardshow i Cirkusbygningen i København tirsdag 17. november.

Vinderen bliver ikke kun den store ære rigere. Vedkommende får mulighed for at dele glæden og præmien med sine kolleger med et arrangement til en værdi på op til 25.000 kr. - for ingen bliver Danmarks Bedste Kollega uden at have gode kolleger omkring sig.

Se mere om konkurrencen.

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk