TR til minister: manglende strategi truer beredskab

I over halvandet år har tillidsrepræsentant for laboranterne Joan Hindsgaul-Nissen og kollegerne på Statens Serum Institut (SSI) svævet i uvished om deres fremtid. Siden den tidligere regering i marts 2014 meldte ud, at den statslige vaccineproduktion skulle sælges fra, har ingen vidst, om produktionen ville fortsætte eller blive flyttet, og det giver et pres at arbejde med den usikkerhed, fortæller hun.

Da den nye regering trådte til, bad hun derfor den nye sundheds- og ældreminister Sophie Løhde om et møde, og straks efter sommerferien fik hun positivt svar. 

I oktober var Joan så på besøg hos Sophie Løhde og departementschef Per Okkels for at fortælle om situationen på SSI – og understrege vigtigheden af et stærkt nationalt beredskab, både hvad angår den daglige overvågning, og hvis Danmark pludselig rammes af alvorlige sygdomme eller pandemier. 

- Vi fortalte om vores bekymringer både for salget af vaccineproduktionen, hvor mange dygtige medarbejdere allerede er søgt væk, og for diagnostikken og den nye Sundhedsdatastyrelse, hvor vi frygter, at det samme sker efter flere år med usikkerhed om fremtiden. Det var et godt møde, hvor ministeren lyttede til vores bekymringer, men hun kunne naturligvis ikke give os konkrete løfter med, siger Joan.

Regioner sparer på diagnostikken – kan gå ud over beredskab

Samtidig med at vaccineproduktionen sælges fra, er andre af seruminstituttets opgaver også under pres, forklarer Joan Hindsgaul-Nissen, der samlet er tillidsrepræsentant for knap 400 laboranter på Statens Serum Institut.

SSI er landets centrallaboratorium for diagnostiske analyser, og instituttet varetager blandt andet det mikrobiologiske beredskab, men i de senere år har regionerne hjemtaget mange analyser for at spare penge. Regionerne vil ikke betale seruminstituttet for at udføre analyserne, men dermed går værdifuld viden tabt, og det kan gå ud over det samlede danske beredskab mod smitsomme sygdomme, mener Joan.

SSI forsker nemlig samtidig i sygdommene, samler viden fra hele Danmark og rådgiver om sygdomme fra influenza og lungebetændelser til Ebola og SARS.

- Vi har brug for en afklaring af, hvornår hjemtagningerne stopper, dels så medarbejderne får vished om deres fremtid, men også fordi vi har behov for en samlet strategi, der sikrer et nationalt dansk beredskab. Derfor må ministeriet gå ind i en dialog med regionerne om, hvem der skal udføre hvilke prøver. Det understregede vi også over for Sophie Løhde, siger Joan.

Forhandlinger på vej

I den kommende tid skal hjemtagningen på bordet til forhandlinger mellem Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, fortæller Nils Strandberg Pedersen, der er direktør for SSI. Også han mener, at grænsen er nået.
 
- Regionernes hjemtagning af diagnostiske prøver har gjort, at vi har måttet reducere kraftigt i vores personale i diagnostikken. Hvis vi laver nogle fornuftige aftaler, kan vi stadig opretholde den kritiske masse, men grænsen er nået nu. Nye infektionssygdomme opstår og gamle sygdomme ændrer karakter. Det har vi set med Sars, nye influenzaer, Ebola og Mers. Derfor er Danmark, nødt til at have et forskningsbaseret centralt beredskab, der kan håndtere det uventede. Det har man også i andre lande, siger direktøren.