HK.dk logo

Det kom som et lyn fra en klar himmel

23. oktober 2015  |  HK Stat  | 

Pero

Pero bor i Hvidovre og cykler på arbejde. Når Udlændingestyrelsen flytter til Næsted, skal han, som han siger: ’begynde at forurene’ – enten med bil eller offentlig transport. Hans transporttid bliver fordoblet. Det er til at leve med. For mange kolleger er det værre: Deres transporttid bliver så lang, at deres familieliv ikke kan hænge sammen. Derfor må de sige op eller lade sig fyre. Foto: Mikkel Østergaard

Tillidsrepræsentant i Udlændingestyrelsen Pero Marelja fortæller her om dagene efter, at regeringen meddelte, at 3.900 statsansatte skal flyttes fra hovedstadsområdet til provinsen – 350 af dem er hans kolleger.

’Nu er den sgu gal!’ tænkte jeg, da jeg blev indkaldt til ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget sent på eftermiddagen den sidste onsdag i september. Jeg vidste, at regeringen ville fremlægge sin plan for udflytning dagen efter. På SU-mødet torsdag morgen orienterede direktionen om, at alle Udlændingestyrelsens medarbejdere her i Ryesgade skulle flyttes til Næstved. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Det virkede surrealistisk. Halvanden time efter blev alle medarbejdere indkaldt til orienteringsmøde. Og klokken 12 offentliggjorde regeringen planen på et pressemøde. 

Kollegerne var i chok. Nogle græd. Mange gik hjem. Kontorcheferne accepterede det. De forstod. Om fredagen var folk stadig rystede. Nogle sagde, at de ikke kunne følge med til Næstved. Deres familieliv forhindrer, at de flytter. Og pendling er heller ikke muligt. Mange kommer langvejs fra. Fra Malmø og Nordsjælland. Adskillige søger allerede nyt arbejde. Direktøren ønsker, at alle flytter med. Det er utopi. Cheferne er indforståede med at skrive anbefalinger og være reference for dem, der vil søge videre.

Min telefon ringede konstant de første dage, og der var en million mails i min indbakke. Der var både spørgsmål om rettigheder og pligter og følelsesmæssige ting. Samme uge blev en betjent stukket ned i Sandholm. Jeg var deroppe sammen med arbejdsmiljørepræsentanten og snakke med folk og gennemgå sikkerheden. 

Vi holdt fagligt møde mandag. Der opstod frustrationer og vrede. Min rolle var at være boksebold. Skraldespand. Folk forstod ikke, at vi ikke var blevet hørt. Men direktøren havde heller ikke noget at skulle have sagt. Nogle sagde, at vi skulle strejke. Forsøge at ændre det. Jeg sagde, at det kunne vi ikke. Det var hårdt. Jeg var ked af det på kollegernes vegne. Men jeg virkede nok lidt kold. 

Da jeg sagde til min kone, at vi skulle flytte, sagde hun: Hvorfor? Jeg svarede: Det har regeringen besluttet. Så sagde hun: Du skal pendle! Regeringen tror, at vi vil flytte med. Men mange har familie. Vi kan ikke bare flytte. Man føler sig ikke værdsat, når man bliver tvangsflyttet. Regeringen ser kun tal. Ministrene tænker ikke på det menneskelige aspekt. Vi er ikke robotter i en produktionshal. 

Ledelsen er lydhør over for forslag fra medarbejderne. Man kan melde idéer ind på intranettet. Ledelsen har selv foreslået, at vi kan arbejde under transporten, men der er en sikkerhedsmæssig udfordring med netforbindelsen i toget. Vi har talt om en særlig bus, der kunne køre os fra København til den nye arbejdsplads. 

Nogen har foreslået hjemmearbejdspladser og mulighed for at arbejde fire lange dage og holde en dag fri om ugen. Andre efterspørger deltid – for at få hverdagen til at hænge sammen. Min fornemmelse er, at ledelsen er åben over for alle forslag, fordi man gerne vil have flest muligt til at blive. I det mindste indtil nye kolleger er oplært. 

Lønnen er lavere i Næstved. Forskellen er fra 900 til et par tusind på grundsatsen. Der lægges op til en udligning i forbindelse med fremtidig regulering. Alle lønstigninger skal modreguleres. Der kan gå mange år, før vi får en reel lønstigning. Udflytning er en pæn måde at spare på lønbudgettet. Når man flytter arbejdspladser ud i provinsen, bliver lønudgiften lavere. Men de 3900 personers økonomi tænker man ikke på. Vi går både ned i løn og får større udgifter til transport. Et månedskort koster cirka 2000 kroner.  

Vi er ikke robotter i en produktionshal.

Det bliver dyrt at flytte så mange kontorarbejdspladser plus vores kæmpestore arkiv, som rummer flere millioner sager. Vi har ikke fået en faglig begrundelse. Planen er ideologisk. Regeringen har lovet at skaffe arbejdspladser til provinsen. Det er blevet besluttet i en snæver lukket kreds. Direktøren har heller ikke fået en forklaring. Han fik det selv først at vide om onsdagen. Han virkede bleg, da han gav os meddelelsen dagen efter. Han var ikke glad. Han var rystet, ligesom vi andre.

Vi betjener 60.000 borgere om året personligt. De skal fremover tage til Næstved. I sidste uge havde vi en skoleklasse, der skulle til England. De var strandet i lufthavnen, fordi nogle papirer ikke var i orden. De kom ind til os, og vi klarede attestationen på ti minutter. De fik ombooket deres billet og kom afsted. Mange strander i lufthavnen. Nogle skal fx have en tilbagerejsetilladelse i forbindelse med dødsfald i udlandet. Jeg håber, at der bliver en ekspedition i København, så folk ikke skal tage til Næstved bare for at få et stempel.

Jeg vil ikke male fanden på væggen. Men servicen bliver forringet. Og der vil gå et år eller to, før alt bliver normalt. Da vi indførte biometriske aftryk, var der otte timers ventetid i en måned. Det var en frygtelig periode. Vi arbejdede til klokken ti om aftenen. Alle, der havde trukket et nummer, skulle jo ekspederes. 

Flytningen vil formentlig betyde
længere sagsbehandlingstider. Alle forandringer skaber forsinkelser. Og vi forudser flere ansøgninger om familiesammenføringer, fordi der er kommet mange flygtninge på det seneste. 

For de ansatte i asylafdelingen i Sandholm er situationen uafklaret. De har fået at vide, at de ikke skal flytte – foreløbig. Mange spørger: Hvad betyder det? Meld dog ud! Så vi kan få ro på basen og overskud til vores arbejde.

Jeg har meldt mig til faget psykologi på HK’s supplerende TR-uddannelse. Det får jeg brug for i den kommende tid. Der foregår så mange omstruktureringer i staten. Sparerunder. Massefyringer. Det vil fortsætte. Som tillidsrepræsentant skal man være rustet til at støtte kollegerne i svære situationer. Jeg synes, psykologi burde være et obligatorisk fag på TR-uddannelsen. 

Vi kender ikke datoen
for flytningen. Det bliver formentlig først ved udgangen af 2017. Der skal først findes egnede bygninger, som skal indrettes. Vi forventer at se en køreplan i januar 2016. 

Jeg forsøger at tage det med oprejst pande. Jeg arbejder sammen med en faglig konsulent i HK for de bedst mulige vilkår for kollegerne. Jeg håber, at det falder godt ud for alle, hvad enten de flytter med, pendler eller holder op. Forhåbentlig kan det sidste ske på en værdig måde, selvom det altid vil være bittert, når man ikke selv har valgt det. 

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk