HK.dk logo

Uvis fremtid for statsansatte i Viborg

03. november 2015  |  MidtVest  | 

Anja Sunesen i Toldboden i Viborg, hvor der udsigt over hele domkirkebyen.

Anja Sunesen foran vinduet i den nybyggede Toldboden, som Statens Administration flyttede til i april måned, og hvorfra der er udsigt over hele domkirkebyen Viborg. Tidligere havde Statens Administration til huse på Klostermarken i Viborg. Nu skal afdelingen flytte til Hjørring som led i udflytningen af statslige arbejdspladser.

Statens Administration skal som led i udflytningen af statslige arbejdspladser rykke fra Viborg til Hjørring, og det betyder en uvis fremtid for 13 medlemmer af HK MidtVest.

Første oktober 2015 var en dag som alle andre, da den 40-årige arbejdsmiljørepræsentant Anja Sunesen og hendes i alt 13 kolleger mødte på arbejdet hos Statens Administration, der har til huse i den nybyggede Toldboden i hjertet af domkirkebyen Viborg. 
Men knap havde Anja taget plads ved skrivebordet, før det gik op for hende, at det næppe ville blive en almindelig arbejdsdag.
- Pludselig stod kontorchefen, der til daglig arbejder på hovedkontoret i København, hos os, og derefter dukkede der en psykolog op, fortæller Anja, da hun en eftermiddag tager imod i Toldboden, hvor der fra vinduerne på sjette etage er udsigt over hele Viborg.
- Hårene rejste sig på armene, for hvad var der i vente. Men så var der en kollega, der sagde, at der jo var pressemøde kl. 12 om udflytningen af statslige arbejdspladser. Og ja, det var det, det handlede om, skulle det vise sig, da vi kort efter fik en orientering af kontorchefen, der fortalte, at vi skulle flytte til Hjørring, beretter Anja.
Anja Sunesen fortæller, at medarbejderne hos Statens Administration i Viborg var med på videokonference, da departementschefen i København om formiddagen 1. oktober stod frem for alle medarbejdere og fortalte om udflytningen til Hjørring. 
De 13 medarbejdere i Viborg fik desuden lov at ringe til deres familier, inden pressemødet, hvor flytningen blev meldt ud til medierne. 
- Herefter fik vi at vide, at det ville være godt, hvis vi satte os og talte sammen, og psykologen var med her og var rigtig god til at sætte ord på de tanker og følelser, man kunne have i denne situation. Vi fik også at vide, at vi efterfølgende kunne få hjælp hos Falck Healtcare, så det var egentlig en god måde, udmeldingen blev håndteret på. Men selvfølgelig var vi rystede, også i dagene efter.
- Heldigvis er vi et godt team og har kunnet støtte hinanden. Ved at snakke sammen får man lidt luft, og ledelsen bestræber sig på at melde ens og samtidigt ud til alle, når der er noget nyt om processen. På den måde undgår man de gisninger og spekulationer, der naturligt følger med, når man som medarbejder står i en situation som den her, forklarer hun.
Statens Administration har siden 2009 haft afdelingen i Viborg, der laver regnskab for en række statslige styrelser og administrationer, og Anja har arbejdet i afdelingen siden starten. 
- I forvejen er vi en udflyttet del af det, der tidligere var bogholderi for Fødevarestyrelsen, der nu skal udflyttes yderligere, og det kan man godt blive lidt irriteret over. Desuden føler vi, at vi har været med til at bygge Statens Administration op som medarbejdere og gøre den til en god og spændende arbejdsplads, og nu føler vi, at den bliver pillet fra hinanden. 
- Desuden kører tankerne jo om fremtiden. Hvornår skal vi eksempelvis flytte? 
- Indtil videre er udmeldingen, at udflytningen af statslige arbejdspladser skal være afsluttet ved udgangen af 2017, men det kan meget vel blive før for vores vedkommende. Og hvor mange medarbejdere vælger at flytte med, og hvordan bliver tiden inden udflytningen? Begynder kollegerne at søge andre jobs og forsvinder, og hvordan skal man så løse opgaverne? Man kan vel næppe gå ud og rekruttere, før man ved, hvor mange der vil flytte med, spørger hun.
Selv bor Anja i Viborg sammen med sin kæreste, der også arbejder i lokalområdet, og hun har endnu ikke besluttet sig for, om hun vil med til Hjørring.
- Jeg synes, det kunne være spændende at være med til at bygge noget op i Hjørring, men om jeg kan få det til at hænge sammen med et familieliv, ved jeg ikke. Med offentlig transport vil det tage to en halv time at pendle til Hjørring fra Viborg, og i bil er transporttiden halvanden time. Så måske vil det være nødvendigt at flytte, og vil jeg det? Og hvad med min kæreste? Ønsker han at søge andet arbejde, og kan han få et job i Hjørring? Og sådan tror jeg, at mange af mine kolleger tænker. Måske vil vi få tilbudt hjemmearbejdsdage, så det bedre kan hænge sammen. Det kan måske få nogle til at give det en chance, fortæller hun.
Mens Viborg mister de 13 HK-arbejdspladser hos Statens Administration, flytter andre statslige styrelser til som led i udflytningen. I alt får domkirkebyen 248 arbejdspladser.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk