Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
05. november 2015 | HK Stat | DL-F | Rasmus Lindharth Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Siden vaccineproduktionen på Statens Serum Institut (SSI) blev sat til salg, er halvdelen af medarbejderne rejst, og produktionen er hårdt ramt.
Statens hæderkronede seruminstitut er under pres. Den danske stat har ikke længere råd til selv at producere vaccinerne til de danske børn, og produktionen er sat til salg. Det samme gælder produktionen af medicinsk udstyr i Hillerød. Regionerne vælger selv at analysere flere og flere prøver, og derfor har seruminstituttet også måttet skære mærkbart i det diagnostiske personale. Nu er grænsen for grønthøsteren nået, hvis vi skal opretholde et stærkt centralt dansk beredskab mod smitsomme sygdomme, lyder det fra SSI. Spørgsmålet er, om velfærdssamfundet har råd til et stærkt beredskab. Eller til at lade være.
Mens tusindvis af andre ansatte på statslige arbejdspladser nu oplever, at deres job skal flyttes væk fra København, har de ansatte i både Statens Serum Instituts vaccineproduktion på Amager og på SSI Diagnostica i Hillerød i flere år svævet i uvished om deres fremtid.
Siden den tidligere regering meldte ud, at de to afdelinger skulle sælges fra på grund af økonomiske hensyn, har ingen vidst, om produktionen ville fortsætte eller blive flyttet. Det giver et pres at arbejde med den usikkerhed, og det har fået mange til at søge væk, fortæller tillidsrepræsentant på SSI, Joan Hindsgaul Nissen.
Faktisk er produktionen af vacciner på SSI nu så ramt af personaleflugt, at dele af produktionen er nærmest lammet. Det bekræfter SSI-direktør Nils Strandberg Pedersen. I løbet af de seneste 3 år er halvdelen af medarbejderne i vaccineproduktionen rejst, og det har betydet, at især eksporten er ramt, fortæller han.
- Vi har haft så stor personaleomsætning, at det har været lammende. Vi har manglet kvalificeret arbejdskraft, og det er gået ud over leverancerne. Produktionen af vacciner til danske børn fungerer lige netop, men vores eksport af tuberkulose-vaccine og den såkaldte booster-vaccine til stivkrampe, difteri og kighoste er ramt, siger Nils Strandberg Pedersen.
Han forklarer, at det tager lang tid at oplære nye til de detaljerede procedurer i vaccineproduktionen, og da SSI samtidig har været ramt af et teknisk nedbrud på tuberkulose-vaccinen, har instituttet ikke kunnet levere de vacciner, som der var købere til.
Det har blandt andet ført til omtale i irske aviser og britiske BBC, der har skrevet, at 50.000 irske børn ikke har fået deres vaccine mod tuberkulose, fordi danske SSI ikke har kunnet levere.
Direktøren erkender, at medarbejderflugt og en produktion i vanskeligheder ikke er det optimale, når man gerne vil sælge en vare.
- I en salgssituation er det selvfølgelig bedst med en velsmurt produktionsmaskine, men de potentielle købere til vores produktion, er jo også professionelle aktører. De ved godt, at der kan komme et dyk i forbindelse med en salgsproces, men de har også kapaciteten til at få det op at køre igen, vurderer han.
Nils Strandberg Pedersen håber nu at kunne give sine medarbejdere en afklaring, om ikke i julegave, så i starten af det nye år.
- Nu har det stået på i lang tid, og jeg forstår godt, at vores medarbejdere har været nervøse. Forhandlingerne er i gang, og som det ser ud nu, forventer vi at kunne melde noget ud om Diagnostica før jul og om vaccineproduktionen omkring årsskiftet eller i starten af det nye år, lyder det fra SSI-direktøren.
Statens Serum Institut blev grundlagt i 1902 for at udvinde serum fra heste som behandling for difteri. Siden har instituttet på Amager været med til at redde liv verden over ved blandt andet at udvikle og afprøve en kighostevaccine og tuberkulose-vaccinen BCG. I dag har SSI stadig et forskerhold, der arbejder på udvikle helt nye vacciner mod bl.a. tuberkulose, og de bliver på instituttet, selv om vaccineproduktionen sælges fra, oplyser SSI. Foto: SSI
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.