HK.dk logo

Danmarks bedste kollega: To sydjyder i finalen

06. november 2015  |  Sydjylland  | 

Anita Morthensen fra Vejle Kommune og Birgitte Rosenkjær Hansen fra Fortunaskolen i Bramming skal til prisoverrækkelse i København 17. november.

Kolleger, kameraer og konfetti var på plads, da Anita Morthensen blev overrasket med nyheden om, at hun er i finalen om at blive kåret til Danmarks Bedste Kollega.


Anita Morthensen var lidt irriteret over, at hun var kaldt til et møde med to chefer om økonomi.
Hvorfor i alverden skal vi snakke økonomi nu?, tænkte HR-konsulenten fra Vejle Kommune.

Men da hun åbnede døren til mødelokalet, glemte hun alt om økonomi, for dèr stod chefer og kolleger med flag og kage og hurra-råb.
Alt sammen for at ønske hende tillykke med, at hun er udvalgt til at deltage i det store finaleshow i Cirkusbygningen 17. november, hvor Danmarks bedste kollega skal kåres.

Kalder en skovl for en skovl

- Jeg er vildt stolt og beæret og glad for at være i finalen – og glad for, at Charlotte har taget sig tid til at indstille mig og formulere pæne ord om mig, siger Anita Morthensen, der her får et knus af Charlotte Samson.

Hun var indstillet af sin kollega gennem 25 år, Charlotte Samson, som her fortæller, hvorfor Anita Morthensen er Danmarks bedste kollega:

- Hun er omsorgsfuld, hun har empati og SER sine kolleger. Hun kalder en skovl for en skovl, så man altid ved, hvor man har hende. Hun står op for sine kolleger, blandt andet i vores samarbejdssystem, og hun tager fat i cheferne, hvis noget ikke er i orden. Hun kan blive rigtig vred, hvis en kollega er udsat for noget uretfærdigt. Men samtidig har hun aldrig nej-hatten på, hun er altid indstillet på at finde en løsning, siger Charlotte Samson.

Hun husker en konkret situation, hvor Anita Morthensen viste sig som en god kollega over for hende:

- Sidste efterår var jeg meget presset med en konkret opgave og var ved at gå lidt ned med flaget. Anita mærker det, tager mig i skuldrene, sætter mig ned, lukker min dør, tænder den røde lampe, finder en kop kaffe og tager sig tid til at sætte sig ind i min situation, tilbyde sin hjælp og det var guld værd! Det er typisk Anita!

Anita: Jeg kan ikke tie stille

Der var kage fra HK til finalisterne i Danmarks Bedste Kollega.

- Jeg går meget op i, at vi alle har det godt. Hvis nogen har det dårligt, har jeg brug for at gøre noget, siger Anita Morthensen selv, når hun skal forklare, hvad der driver hende til at være den, der taler på kollegernes vegne, blandt andet som næstformand i det lokale MED-udvalg.

Hun har altid været den, der ”råbte op”, som hun selv siger. Både til spillermøderne på håndboldholdet i sin tid, senere til forældremøderne i skolen – og nu på arbejdspladsen, hvor hun har fået rollen som den, man læsser af på bag lukkede døre, og den som på kollegernes vegne sætter ord på frustrationer og bekymringer.

- Jeg har faktisk prøvet, om jeg kunne tie lidt mere stille en gang imellem. Men jeg kan simpelthen ikke holde mund, når jeg synes, der er grund til at åbne den, siger Anita med et grin.

- Men så er det selvfølgelig også dejligt, at de andre er gode til at give mig ros og anerkendelse og sige ”Hvor var det godt, at du sagde det dèr”, tilføjer hun.

Birgitte fra Bramming er elevernes Moder Teresa

Artiklen om Birgitte Rosenkjær Hansen fra JydskeVestkystens Esbjerg-udgave 5. november.

Anita Morthensen er ikke det eneste medlem af HK Kommunal Sydjylland, som er med i finalen om at blive Danmarks Bedste Kollega:

Skolesekretær Birgitte Rosenkjær Hansen fra Fortunaskolen i Bramming blev også overrasket af sine kolleger, som fortalte hende om finalepladsen.

”Du er elevernes Moder Teresa, når de bliver syge, skal have plaster på, skal have hjælp til eksamen eller til at finde deres mobil. Du er vores allesammens højre hånd. Du er skolens hjerte og uundværlig for både elever og personale. Du er kort sagt fantastisk”, lød nogle af de rosende ord om hende.

2558 er blevet indstillet til titlen som Danmarks Bedste Kollega. 10 er udvalgt til finalen.


Her kan du læse en artikel fra JydskeVestkysten om Birgitte Rosenkjær Hansen (kræver abonnement på JydskeVestkysten eller jv.dk)

Læs mere om Danmarks Bedste Kollega 


Arbejdsmiljø Kolleger

Gode kolleger gør
arbejdsdagen bedre

Læs mere

Gode kolleger gør
arbejdsdagen bedre


Læs mere

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk