Dropper efteruddannelse pågrund af arbejdspres

I ved det godt.

HK-medlemmer, der arbejder som it-professionelle, er fuldt bevidste om, at kompetenceudvikling er en nødvendighed. Hvis jobbet skal bevares på den lange bane, skal der løbende efteruddannelse til, sådan er dét.

Alligevel fravalgte mere end hver anden af dem, som egentlig gerne ville efteruddanne sig, sidste år at bruge tid på ny dygtiggørelse. De følte, at de havde for travlt i deres arbejdshverdag.

Det fremgår af en ny, stor analyse af it-professionelles brug af kompetenceudvikling, som HK, Prosa og IDA sammen har gennemført. Knap 4.400 medlemmer af de tre organisationer, som primært arbejder med it, har deltaget.

”En stor del af vores medlemmer er overordentligt ansvarlige og selvledende, og det har desværre negativ effekt på, hvor meget og hvor ofte de efteruddanner sig. De vælger at vægte f.eks. salgs- eller performancemål i den virksomhed, de er ansat, højere end at blive kompetenceudviklet - selv om de ved, at det er afgørende for dem på den lange bane,” konstaterer Kim Bonde Nielsen, faglig konsulent på it-området i HK Privat.

Selv med sin indsigt på området er han overrasket over, at så mange fravælger efteruddannelse på grund af arbejdspres. Næsten halvdelen af it-medlemmerne ville gerne have deltaget i it-relateret kompetenceudvikling i løbet af det seneste år, men fik det ikke gjort – og for 61 procent af denne gruppe var årsagen arbejdspres.

Kim Bonde Nielsen kalder det et paradoks, at medarbejderne på den ene side ikke føler, de har tilstrækkelig tid til kompetenceudvikling, mens arbejdsgiverne på den anden side klager over for lavt uddannelsesniveau blandt danske it-medarbejdere og henter arbejdskraft fra udlandet.

”Med analysen har vi for første gang fået en dybere indsigt i, hvilke mekanismer, der ligger bag valg og fravalg af kompetenceudvikling. Og dermed en trædesten til fornyet dialog med arbejdsgiverne om emnet – det er der virkelig behov for,” siger han.

Ud over arbejdspres er en væsentlig barriere for tilstrækkelig efteruddannelse, at arbejdsgiveren ikke vil betale for den. Over halvdelen af de it-medlemmer, der ikke fik taget den efteruddannelse, de egentlig havde lyst til,  peger på det faktum som en medvirkende årsag.

 

”Det er ærgerligt, at kompetenceudvikling bliver fravalgt på den baggrund. I mange tilfælde ville medarbejderne kunne have fået dækket deres udgifter via uddannelsesfondene, så dem vil vi forsøge at gøre mere opmærksom på og udbrede kendskabet til fremover,” lover den faglige sekretær.

Endelig er den tredje store barriere, at der ikke er nogen til at varetage ens arbejdsopgaver, hvis man selv damper af til efteruddannelse. En tredjedel af dem, der var motiverede til et kompetenceløft, men alligevel afstod, angiver det som en del af baggrunden.

Selv om mange som nævnt oplever at have for lidt tid til efteruddannelse, er det ikke ensbetydende med, at medlemmerne slet ikke kompetenceudvikler sig. Næsten otte ud af ti har således deltaget i en eller anden form for dygtiggørelse indenfor et år.

Flest har dygtiggjort sig ved selvstudier, har fået sidemandsoplæring, fulgt et kursus på arbejdspladsen eller hos private kursusudbydere. Men det er ikke tilstrækkeligt, forklarer Kim Bonde Nielsen:

”Problemet er, at medlemmer i it-job for hele 95 procents vedkommende kun tager privat efteruddannelse, udenfor det formelle efteruddannelsessystem - især i kraft af certificeringer. Det er kurser, de er nødt til at følge for at kunne løse deres arbejdsopgaver, men det er ikke kurser, der for alvor giver noget på cv’et.”

Hvis medlemmerne i højere grad tog imod tilbuddet om offentlig efteruddannelse og fulgte et af de tre spor på VVU, Videregående Voksenuddannelse, eller tilegnede sig diplom- eller masteruddannelser, ville de kunne få papir på andet og mere end at mestre et bestemt system. Det ville gøre en stor forskel for den enkelte i forbindelse med jobskifte

”It-folk gør, hvad de kan for at efteruddanne sig, men de bliver for sjældent guidet af deres ledelse. Der mangler i høj grad langsigtede strategier på arbejdspladserne for, hvad den enkelte medarbejder skal kunne og i hvilken retning han eller hun skal udvikle sig,” siger Kim Bonde Nielsen.

Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser, at det primært er medarbejdernes selv, der vælger, hvilke kurser, de deltager i. 84 procent siger i analysen, at deres egne interesser er styrende for, hvad de melder sig til. I en del tilfælde falder det dog sammen med arbejdsgiverens interesser, for 44 procent har taget efteruddannelse på arbejdsgiverens opfordring.

”Selvfølgelig er det godt, at it-medarbejderne følger deres interesser, men desværre er det også et udtryk for, at medarbejderne selv må tage hånd om det og gætte på, hvad der forventes af dem. I stedet burde kompetenceudvikling bruges strategisk til at sikre, at medarbejdernes udvikling går hånd i hånd med arbejdsgivernes behov. Strategien bør være så konkret, at den går helt ned i den enkeltes stillingsbeskrivelse og funktion, og definerer, hvad vedkommende skal kunne på sigt.”

At det kan lade sig gøre at udvikle en sådan strategi og få den til at fungere, er Region Midtjyllands it-afdeling et bevis på. Her stod man for nogle år siden overfor massive fyringer af it-ansatte, der skulle erstattes af andre it-medarbejdere, som havde de nødvendige kompetencer. I stedet valgte man at beholde medarbejderne og fik skræddersyet en uddannelse til dem sammen med HK og Erhvervsakademiet i Aarhus.

Et eksempel til efterfølgelse, mener Kim Bonde Nielsen:

”Det samme kan andre virksomheder gøre, det er bare at gå i gang. Alle har interesse i at danske it-medarbejdere får et kompetenceløft. Så hvis vi kunne stoppe med at pege fingre af hinanden og gå ind i en konstruktiv dialog, ville det være muligt at gøre noget effektivt ved det i en fart.”