HK.dk logo

En ildsjæl takker af

18. november 2015  |  MidtVest  | 

Roma Brendstrup bag skrivebordet på sygehuset i Viborg.

Roma Brendstrup har oplevet utrolig mange ting som aktiv i HK. Fra september 1990 til udgangen af 2002 var hun eksempelvis forstander for HK Skolen i Juelsminde, som skiftede navn til Færgegården, HK Kursus- og Konferencecenter.

Roma Brendstrups hjerte har i mange år banket for HK. Nu går ildsjælen på pension efter et aktivt liv i fagbevægelsen og som lægesekretær.

- Det har været meget spændende, og jeg har oplevet utrolig mange ting, fortæller Roma Brendstrup, da hun en eftermiddag tager imod ved skrivebordet på Reumatologisk Ambulatorium på Regionshospitalet Viborg, hvor hun har været lægesekretær siden august 2003.
Hun var først på Mikrobiologisk afdeling, inden hun i maj 2005 blev ledende sekretær på Reumatologisk Ambulatorium og efter en sammenlægning i efteråret 2010 almindelig lægesekretær. 1. januar 2016 bliver hun 65 år, og til foråret går hun på pension, men der er endnu ikke sat en dato på.
Første elev i psykiatrien
Roma Brendstrup er oprindelig uddannet inden for damekonfektion, men det var ikke hende at stå i en butik, og derfor vendte hun tilbage til Handelsskolen for at blive sekretær. 
- At sidde og skrive skøder på et advokatkontor lød lidt kedeligt, men hvert år var der et opslag, hvor de søgte en lægesekretærelev i det somatiske system, nemlig i Røntgenafdelingen på sygehuset i Viborg. Men der var rift om stillingen, så jeg tænkte: De må da også tage elever i det psykiatriske system og rettede henvendelse dertil, og på den måde gik det til, at jeg blev den første lægesekretærelev, de havde i psykiatrien i Viborg, beretter hun.
Efter elevtiden blev hun fastansat. Det var i 1974, og i en scrapbog med avisudklip, som hun ivrigt bladrer i, mens hun fortæller, er der et billede af Roma ved en stor tavle med patienternes navne og en oversigt over stuerne.
Aktive år
Roma Brendstrup blev på et tidspunkt af faglig sekretær i HK, Poul Gudiksen, opfordret til at blive tillidsrepræsentant, og hun kom på grunduddannelsen, der var noget anderledes end i dag. Der var tale om modulkurser, og ét af dem var kun for lægesekretærer.
Efter at have deltaget i flere generalforsamlinger i HK Viborg, blev Roma i 1985 valgt ind i den offentlige sektorbestyrelse, der var forløberen for HK Kommunal. I 1987 blev hun formand, og da den offentlige sektor blev delt op i Kommunal og Stat, blev hun formand for HK Kommunal Viborg og i april 1989 formand for HK Viborg. En post hun havde indtil august 1990. 
I 1989 på den ekstraordinære kongres blev hun desuden valgt ind i HK’s hovedbestyrelse.
Roma Brendstrup var også medlem af Dansk Lægesekretærforenings hovedbestyrelse fra 1985 til 1990. Så der var tale om nogle særdeles aktive år.
Forstander for HK Skolen
I 1990 blev stillingen som forstander for HK Skolen i Juelsminde ledig, og efter at være blevet opfordret af flere, der mente, at det måtte være lige noget for hende, søgte Roma Brendstrup stillingen.
- Der var 103 ansøgere, så jeg regnede ikke med at få den, men det fik jeg og flyttede fra Viborg til Juelsminde. Der var reception mandag 3. september 1990, men man havde glemt at fortælle ved ansættelsen, at der skulle ske en renovering for mange millioner kroner. Så den stod jeg pludselig i. 
- Samtidig blev HK Skolen til Færgegården, HK Kursus- og Konferencecenter, og vi skulle ikke længere kun tiltrække HK-medlemmer. Så det blev til nogle meget spændende år, hvor jeg blandt andet var med til at gøre maden mere grøn og gøre rengøringsholdet til en selvkørende enhed. Om sommeren var der ferielejr for HK-medlemmer, og der kom mange familier med børn og børnebørn for at deltage i aktiviteterne. Den lokale befolkning bookede også Færgegården til fester, og det kunne indimellem være svært at skaffe afløsere, hvis der var medarbejdere, der blev syge. Så jeg har både været køkken- og rengøringsassistent, ler Roma.
Hun fortæller, at sammenholdet blandt de ansatte var fantastisk, og de, der har mulighed for det, mødes stadig én gang om året den anden lørdag i september.
Der blev imidlertid ikke ved med at være økonomi i driften af kursus- og konferencecentret, og det blev solgt til den lokale virksomhed Palsgaard Gods A/S. Ved udgangen af 2002 rejste Roma Brendstrup derfra. Hun havde løbende uddannet sig i regnskab og taget en erhvervsfaglig diplomuddannelse, lige som hun tog en voksenunderviseruddannelse. Men det blev arbejdet som lægesekretær, hun vendte tilbage til. Først i form af et vikariat på Vejle Sygehus og siden i Viborg, som hun valgte at flytte tilbage til.
Her blev hun i 2007 valgt ind i bestyrelsen for HK Viborg-Skive og siden i bestyrelsen for HK MidtVest. Hun stoppede ved repræsentantskabsgeneralforsamlingen i marts i år.
Mange venskaber
- Jeg er vokset op i et arbejderhjem, og der har aldrig været i tvivl om, at det var bedre at stemme på Stauning end kaos. Begge mine forældre var Socialdemokrater og, at det er vigtigt med solidaritet har jeg lært hjemmefra.
- Det faglige arbejde i HK har givet mig utroligt mange venskaber, som jeg stadig har, og jeg har også rejst meget med HK, forklarer hun.
Som pensionist kommer Roma Brendstrup heller ikke til at hvile på laurbærrene. Hun er kommet med i Offerrådgivningen i Viborg Kommune, som hun er blevet formand for og skal , når arbejdslivet slutter, på kursus for at blive offerrådgiver. Hun er også formand for den andelsboligforening, hun bor i. Og så svømmer hun foreløbig én gang om ugen i Viborg Svømmehal og har planer om at tilbyde frivilligt arbejde på et plejehjem. Så det er nok begrænset, hvad manden, Ove Søby, kommer til at se til hende.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk